Læsetid: 4 min.

'Det kan sagtens lade sig gøre at leve for 250 kWh'

Alverdens miljøteknologi kan højst udsætte klimaproblemerne, hvis ikke vi gør op med det stigende forbrug, siger lektor emeritus Jørgen S. Nørgaard, som i årtier har arbejdet med energibesparelser. Han opfordrer alle til at stoppe op et sekund og tænke over, hvilke apparater det er nødvendigt at eje
14. juni 2006

Det er ikke så svært, når man først får det lært:

Danskerne ville sagtens kunne leve med et langt mindre elforbrug end i dag, siger lektor emeritus på DTU, Jørgen S. Nørgaard. Et forbrug i husholdningen på så lidt som en ottendedel af det nuværende ville relativt let kunne opnås, mener han.

"I dag bruger den gennemsnitlige dansker næsten 2.000 kWh (kilowatt-timer) om året blot i husholdningen, og det skyldes blandt andet nogle enorme energislugere som opvaskemaskinen og tørretumbleren. Hvis man undværer dem, kan man uden problemer have tv, computer, vaskemaskine og alle mulige andre apparater - og alligevel have et holdbart forbrug," siger Jørgen S. Nørgaard.

Mens en opvaskemaskine typisk bruger 3-400 kWh, kan tv og computer nøjes med bare 15 og 10 kWh, forklarer Nørgaard. Andre store strømforbrugere er elektrisk vandvarmer, elkomfur og elvarme i gulvet. Men generelt kan alle apparater blive et energiproblem, hvis de altid står på stand-by i stedet for at blive slukket.

Jørgen Nørgaard mener ikke, at der er nogen vej uden om elspare-overvejelser, hvis vi skal undgå energimangel og klimaproblemer i fremtiden. Men i stedet for at finde ud af, hvad man skal til at undvære, finder han det langt mere konstruktivt at gå den anden vej og grundlæggende overveje, hvad man behøver at eje for at leve et tilfredsstillende liv.

Når Nørgaard, indtil han et par år siden gik på pension, lavede den slags tankeøvelser med sine studerende på DTU, havde de ingen problemer ved at holde sig på de 250 kWh per person.

"Vi forsøgte at lave en fuldstændig liste over alle nødvendige apparater i en husstand, og som regel var det ikke svært at afgøre, om noget er vigtigt eller ej. Selvom der da tit opstod diskussioner mellem kønnene om, hvorvidt en hårtørrer er en nødvendig genstand."

Drop ligegyldigheden

De 250 kWh er ikke noget fikseret tal, men blot en mulig målsætning, som er relativt let at opfylde, og som ville mindske danskernes energiforbrug drastisk, siger Nørgaard. Men også det indirekte forbrug er vigtigt:

"Det indirekte forbrug handler om, hvor meget energi, det har kostet at producere de ting, man køber, hvad end det er sko eller bananer. Man kan for eksempel overveje, om fødevarerne er fløjet hertil fra andre verdensdele."

Nørgaard mener ikke, at det vil være svært for den enkelte dansker at vænne sig til et mindre energiforbrug, så snart man har sat sig ud over en decideret ligegyldighed over for forbruget. Han understreger vigtigheden af at kombinere de tekniske muligheder med en forbrugsbegrænsning, selvom tendensen går mere og mere i retning af kun at se på de tekniske mirakler.

"Det er et problem, for vi kan ikke komme uden om at skulle begrænse vores forbrug. Men det er lykkedes den nuværende regering fuldstændig at få det ud af hovedet på folk," siger Nørgaard, der mener, at der var en stor bevidsthed om det indirekte forbrug for 20 år siden.

"Paradoksalt nok forsvandt miljøbevidstheden gradvist under Auken, fordi folk følte, at nu var der tjek på det hele. Det har næsten ingen rolle spillet ved de seneste valg, selv om det tidligere var et afgørende emne. På den måde blev jorden gødet for, at der kom en Lomborg og endegyldigt hamrede en pæl igennem miljøbekymringen - og en regering, der sørgede for at udnytte det."

Besparelse ædt op af vækst

Nørgaard mener, at et fald i det personlige forbrug må gå hånd i hånd med ikke at vælge politikere, der kæmper for det modsatte.

"I 2004 bad regeringen mig om forslag til energibesparelser, men med den forudsætning, at forslagene bidrog til den økonomiske vækst. Det er jo et grotesk krav, når den generelle vækst er drivkraften bag det alt for store forbrug og udslip," siger han.

Den danske regering opfordrer gang på gang til øget forbrug for at stimulere væksten, og ifølge Nørgaard er den store politiske erkendelse for tiden, at denne vækst tilsyneladende kan fortsætte, hvis blot man teknologisk arbejder på at mindske udslippet. Det kalder han stærkt uheldigt:

"Det er meget bekvemt for erhvervsfolk og regeringer at sige, at der ingen kobling er mellem energiforbruget og den økonomiske vækst. Paradoksalt nok har de fået denne opfattelse forærende af miljøfolk, som gerne vil sælge miljørigtige teknologier."

Nørgaard hører tit argumentet om, at Danmark har haft en vækst på 40 pct. i de sidste 30 år og alligevel holdt sig på det samme energiforbrug.

"Mit modsvar er, at vi med alle de sidste 30 års tekniske landvindinger i dag kunne have nedsat energiforbruget markant. I stedet er den sparede energi blevet ædt op netop af koblingen til væksten."

Alt andet er selvmord

Som individ kan man føle, at det alligevel intet nytter, hvad man selv gør, hvis andre ikke gør noget lignende. Men det er for letkøbt, mener Nørgaard. Hvis man selv prøver at leve for 250 kWh og oplever, at det nemt kan lade sig gøre, kan man også lettere få andre med på det og presse politikerne til at gøre Danmark til et lysende forbillede for andre, påpeger han.

Men batter en dansk energibesparelse virkelig over for to milliarder kinesere og indere på vej til et større og større forbrug? Ja, det gør det - også indirekte, siger Nørgaard, der i 2002 var udsendt af UNDP som energispareekspert for at rådgive den kinesiske regering om energibesparelser.

"Selvom kinesernes energiforbrug er voldsomt stigende, forventes det i 2050 stadig kun at være på en tredjedel af vores nuværende forbrug pr. indbygger. Og hvis vi ønsker, at de ikke skal øge forbruget, bliver vi selv nødt til at vise tydelige signaler. Alt andet er en selvmordsaktion."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her