Læsetid: 9 min.

'Man kan jo ikke se på tingene, hvor de kommer fra...'

16. juni 2006

I øverste jakkelomme kan man lige netop skimte det sorte mikrofonhoved. Ledningen til redaktionens bedste båndoptager er omhyggeligt skjult under den sorte herrejakke. Nede i tasken ligger en stak amatørfotos af fem smukke kinesiske gravfigurer til fods og til hest, en afghansk stenbuste, en forgyldt budhafigur samt et fragment af en gammel afghansk søjle.

Informations medarbejder er klar til at undersøge, om rygterne taler sandt. Er de danske auktionshuse virkelig parate til at sælge kunstskatte, som de ved er gravet op og smuglet ud af deres hjemlande i strid med internationale regler og almindelig god moral?

Ingen regler her

Første stop er Ellekilde Auktionshus i Bredgade kun et stenkast fra Kongens Nytorv. I de tre store vinduer lokker to stole med udskårne fugledekorationer, forgyldte borde og adskillige guldaldermalerier turister og andre forbipasserende til at investere deres sparepenge i fortidens skatte.

Uden for glasdøren melder et skilt: "Åbent for vurdering."

Ellekildes økonomichef, Michael Hatting, tager imod Informations svensktalende medarbejder, der i dagens anledning lader som om, han netop har fået nogle nyopgravede keramikfigurer fra Kina - af den slags, som prominente kinesere siden 800 f. Kr. har haft med til dødsriget i stedet for deres rigtige soldater og tjenestefolk.

- Hej, jeg har ringet for at få at vide, hvem der kunne vurdere kinesiske kunstgenstande? Jeg har lige fået dem her fra Kina-"

Michael Hatting beklager. Den rette mand er først til stede senere på dagen.

Information udsendte giver dog ikke sådan op.

- Har I flere af den her slags ting til salg i øjeblikket?

"Nej, ikke lige i øjeblikket, men ellers har vi haft en del kinesisk- " Michael Hatting går ind ved siden af for at finde nogle gamle kataloger med kinesiske ting, som Ellekilde har solgt i den seneste tid.

- Det virker, som om priserne er ganske gode?

"Ja, de er okay-"

Informations udsendte beslutter sig for at kaste sig ud i det og forklarer, at han har forsøgt at indlevere de kinesiske figurer til Bukowskis Auktioner i Sverige, men har fået at vide, at de ikke tager imod genstande, der er er "nyopgravede og smuglet ud af Kina".

- Har I også sådan en regel her?

"Nej, det er der ikke nogen regel om," forsikrer Michael Hatting uden tøven.

- Okay, for mine figurer har netop en sådan baggrund..?

Michael Hatting giver sig til at forklare, at alle auktionskataloger kontrolleres af Kulturværdiudvalget under Kulturministeriet.

"De kigger vores kataloger igennem og siger, om tingene er OK. Og vi har aldrig haft problemer. Alt det, du ser her, har de accepteret," siger han og peger på bunken af kataloger. At Kulturværdiudvalget kun tjekker auktionerne for ulovlig handel med dansk kulturarv, siger han ikke noget om.

- Men de ting er jo er gravet op i Kina, og så smugles de ud...

"Ja, det ved jeg godt, og så ryger de over Rusland og den vej ud..," samstemmer Michael Hatting.

Informations agent provokateur spørger igen for en sikkerheds skyld.

- Det er meget svært at sælge dem i Sverige i øjeblikket, for de siger, at tingene skal komme fra en gammel samling, før de tager dem...

"Ja, men det har vi ikke noget specielt krav om her."

- Det gør altså ikke noget, at de er nyopgravede?

"Det kan vi jo ikke se på dem... Om de er gravet op i går eller for 100 år siden, hvad er forskellen," spørger Michael Hatting. Han fortsætter med at forsikre vores udsendte medarbejder om, at der aldrig er nogen, der får at vide, hvem han er, hvis han sælger de kinesiske figurer hos Ellekilde.

"Hvis du indleverer dem til os, er der ikke nogen, der får at vide, at det er dig, der har indleveret dem, lige som du heller ikke får at vide, hvem det er, der køber dine ting," siger han beroligende.

Når først figurerne har været gennem Ellekilde, er der ingen, der kan spore dem tilbage til Information. Sådan vasker man såvel figurerne som de penge, Informations udsendte kan tjene, hvidere end sne.

$SUBT_ON$Ingen papirer

Næste stop er det store, hæderkronede auktionsfirma Bruun-Rasmussen, der med en omsætning på over 350 millioner kroner er et af verdens 10 største auktionshuse.

Her bag de syv store vinduer, hvor en mandshøj, ibenholtsort hest holder øje med alt, kan der da umuligt foregå noget ulovligt eller umoralsk.

Denne gang beslutter vi at forsøge per telefon.

- Ja goddag, jeg hedder Tina Bjerring, jeg skulle tale med en, der har forstand på orientalske ting?

"Ja," svarer vurderingsekspert Anne-Marie Lei Ipsen.

- Jo, altså, jeg har en svensk ven, der har haft to Gandhara-fragmenter med hjem fra Afghanistan. Han sagde noget med, at i Stockholm havde han snakket med et auktionshus, men de havde nogle regler med at tingene skulle have været i Sverige i lang tid, før han kunne sælge. De ville ikke tage tingene, når han selv havde haft dem med fra Afghanistan?

"Det mener jeg ikke, at vi har her i Danmark, nogen regler om det- Hvis han kan bevise, at han har fået dem lovligt udført dernedefra, at det ikke er noget, han bare sådan har taget med hjem, så kan jeg ikke se, at det skulle være noget problem overhovedet."

- Men skal I bruge et bevis fra ham?

"Hvis han kan komme med det, vil vi meget gerne have sådan et, ja. Men hvis ikke, så lige umiddelbart vil jeg sige, så gør det ikke noget, så vidt jeg ved-"

- Det er jeg ikke sikker på, han har. Er der nogen, der ved helt præcist, om han skal have et bevis eller ej?

"Jeg vil sige, at de (afghanske Ghandara-ting, red.) vi solgte i dag (mandag den 12. juni, red.), der var ikke noget på dem. Overhovedet. Så jeg vil mene, at der ikke skal være det-"

- Det lyder som om, det godt kan svare sig for ham.

"Ja- Jeg vil sige, at han er meget velkommen til enten at maile det til os med fotos, eller også sende det ind til os-"

- OK, det siger jeg til ham.

"Han er meget velkommen til at sende nogle fotos."

$SUBT_ON$Ikke noget problem

Opmuntret af succesen med at afsætte stjålne kunstkatte fra både Kina og Afghanistan sætter vi kurs gennem sommervarmen til Dynamovej i Herlev, hvor et andet af Danmarks største auktionshuse Lauritz.com holder til. Fra underetagen af en lang, ucharmerende fabriksbygning omsættes der hvert år for over en halv milliard kroner.

Mikrofonen er på plads, og båndet ruller. Ligesom hos Ellekilde vil vi forsøge at indlevere de kinesiske keramikfigurer.

Vurderingsekspert Camilla Nielsen tager imod med et smil.

- Hej, jeg har nogle fotos her med nogle kinesiske gravfigurer, har I nogen, der kan kigge på dem?

"Lige et øjeblik, hvis du lige venter her..." Camilla Nielsen forsvinder ind bagved for at tale med en kollega, men vender hurtigt tilbage: "Jeg talte lige med en af mine kolleger- Vi bruger en ekstern ekspert, og han er gået lige nu... så du er nødt til at komme ind med dem igen-"

- Du har en kollega, kan jeg evt. tale med ham om det praktiske med den her slags ting, om I har nogle regler for, hvad I tager imod?

Information gentager historien med Bukowski, der ikke vil tage imod figurerne, fordi de er "nyopgravede og smuglet ud af Kina."

- Tror du, din kollega ved noget om det-?

"Jeg skal lige prøve at høre- " Camilla kalder igen på sin kollega og forsvinder igen ind bagved.

"Han er faktisk ved at gå, han skal skynde sag, ham Peter- men han siger, at han kan ikke se, at der ligesom skulle være nogle særskilte etiske regler. Altså, hvordan kan man se, at de er nyopgravede eller hvad - hvis de kommer ind, og de har en alder, så kan vi godt sætte dem på auktion."

$SUBT_ON$En vigtig advarsel:Politiet kan med

Også her lykkes det altså at få stjålen kulturarv på auktion. På vej ud af døren får Camilla Nielsens nysgerrighed imidlertid overtaget.

"Hvor har du dem da fra?," spørger hun forsigtigt.

- Altså, vi køber dem i Hong Kong. De kommer fra Kina til Hong Kong.. . I Hong Kong er det jo legalt-

"Ja, men det er illegalt at tage det ud af Kina."

- Ja, præcis.

Camilla Nielsen synes pludselig, at hun skal advare den svensktalende "sælger."

"Altså, man kan sige, at når man sætter tingene på auktion i Danmark, så kommer det jo ud i offentligheden. Politiet sidder jo også og kigger med på vores site, og hvis der er noget, de synes er mistænkeligt, gravfund eller... men altså, vi har ofte sådan nogle ting på auktion og det... det er jo også svært at bevise, hvor kommer den der nøjagtig fra- Hvis det er et decideret tyveri, så er den jo registeret et sted. Men hvis det er noget, man har fundet i jorden og taget med til Hong Kong, så er er det jo svært at registrere-"

- Så er det altså ikke noget problem for jer?

"Det er ikke et problem at tage imod det, men man skal jo vide, at offentligheden og politiet og museumsmyndigheder sidder jo også og tjekker på auktioner. Og har man ikke rent mel i posen... skal man bare vide, at det er et offentligt sted. Vi er bare formidlere, vi har ikke etiske regler på den måde, om hvad vi sætter på- altså, der er selvfølgelig sådan noget med truede dyrearter, som vi ikke må sælge..., men det her, det er svært for os at sige, hvor kommer det fra..."

$SUBT_ON$Kom igen om et par år

Tilbage hos Ellekilde i den fashionable Bredgade er direktør Svend Erik Olsen kommet tilbage. Det er ham, der er eksperten i orientalsk kunst og derfor ham, der skal give os en idé om, hvad de kinesiske gravfigurer kan indbringe hos Ellekilde.

Svend Erik Olsen er positiv. Flere af figurerne er ægte, mener han.

"Den er ret pæn, den der. Har du selv købt det derude?", forhører han sig.

- Ja, altså de kommer fra Hong Kong- Hvad tror du de ligger på prismæssigt, hvis de er ægte?

"Den her tror jeg 30-50.000 kroner eller sådan noget..."

"OK"

For en sikkerheds skyld spørger vores udsendte også Ellekildes direktør om, auktionshuset har nogen etiske regler, der forhindrer dem i at tage imod noget der er "nyopgravet og smuglet ud af Kina" sådan som de har i Sverige?

"Nej, ikke i Danmark, nej," forsikrer Svend Erik Olsen.

- Så det er ikke noget problem at indlevere dem, selv om de lige er kommet ud af ...

"Nej, det mener jeg ikke, man skal være lidt forsigtig med med det, men meget af det er jo noget, der bliver handlet kommercielt fra familier derovre, det behøver jo ikke være noget, der er et gravfund-"

- Altså, hvis jeg har forstået det rigtigt, så er de blevet gravet op og smuglet ud til Hong Kong.

"Tror du det?"

- Ja.

Direktøren ser for første gang lidt betænkelig ud, men kommer så med et konstruktivt forslag.

"Ja, det skal du nok nok passe lidt på med, for det kan også være et problem her i Danmark, hvis det er noget, der gravet op for nylig. Gem det et par år eller to eller fem eller... De ser ret fine ud," siger han.

- Tror du så, hvis jeg kommer ind med dem om et par år?

"Ja, men hvis jeg var dig, ville jeg måske prøve at sælge dem i London. De er ikke så hidsige hos Christies og Sotherbys"

- Det synes du, man skal forsøge?

"Ja."

- De er jo ikke registeret og sådan noget..

"Nej nej, prøv derovre!"

- Okay.

Informations mulvarp stikker sine fotos ned i tasken, hvor det seneste katalog fra konkurrenten Bruun Rasmussen sidder i lommen. På forsiden ses to de to Ghandara-relieffer, som heller ingen historie havde.

"Held og lykke med det!," lyder direktør Olsens stemme i baggrunden.

- Tak.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu