Læsetid: 5 min.

'Vi kan jo ikke sende de unge mænd og damer ud med bue og pil'

Danmarks største forsvarsvirksomhed Terma gider ikke være hemmelig længere - og med den danske deltagelse i krige rundt om i verden er danskerne også begyndt at bakke mere op om vores forsvarsindustri
31. oktober 2005

Side om side i den store hal i Termas bygninger i Lystrup ligger nogle kæmpe aflange og buede hvide elementer, der ligner løsdele til vindmøller: Radarer. En af dem er ligesom tykkere og mere åben end de andre. Den er nyudviklet til Sydportugals lodrette klinter, fra hvis top den skal våge over trafikken til søs. Ikke langt væk, på kysterne af Spanien og de Kanariske Øer, udfylder flere af Termas radarer allerede en vigtig funktion: Når de afrikanske flygtninge kommer roende mod Spaniens kyst for at finde lykken i Europa gennem høj sø i små, skrøbelige robåde, indfanger Termas radarer dem fra kysten. I modsætning til mange andre radarer har Termas så god en opløsning, at de også kan spotte små mål i høj sø. Og små mål, det er mennesker: Flygtninge i Gibraltar-strædet, kokainsmuglere i Den mexikanske Golf, terrorister, hvis de skulle få den ide at angribe vestlige havne, man længe har frygtet.

Oksebryst med hvid sovs

Det er en helt almindelig oktoberdag hos Danmarks største forsvarsvirksomhed. Ved siden af vagthuset ved indgangen i Lystrup, 13 kilometer fra Århus, vajer fem flag: det hollandske, det britiske, det amerikanske, det tyske og det danske. Der er gæster fra udlandet i dag.

Indenfor er indretningen langtfra prangende, selv om vi befinder os hos en virksomhed, der med en årsomsætning et pænt stykke over milliarden indkasserer halvdelen af den totale danske omsætning inden for forsvarsindustrien.

Her er møbler i lyst træ, cowboybukser, gardiner med institutionsstriber og kogt oksebryst med hvid sovs og kartofler i kantinen til frokost.

I kontorgangene er det svært at skelne, om vi går rundt på Københavns Universitet eller en ingeniørvirksomhed i provinsen.

Nye tiders sølvpapir

Radarer er langtfra de eneste kontroversielle produkter hos Terma. Den 56 år gamle virksomhed laver ikke deciderede våben, men den det er tæt på. På vejen gennem lokalerne møder vi nogle grå, strømlinede kasser, der måler en meters penge i længden. Det er 'pylons', en slags holdere til at spænde under flyvinger. Terma har udviklet dem, så de kan bære nye generationer af våben med satellitstyret præcision.

Virksomheden udstyrer dem også med 'chaffs and flares': Udstyr til at udsende varme magnesiumkugler og små metalliserede nåle af nylonfiber, der afleder fjendtlige missiler og jammer fjendens radarer.

"Det brugte man sølvpapir til i gamle dage," fortæller kommunikationsdirektør Kasper Rasmussen, som viser rundt, "men der er sket meget i forsvarsindustrien i de seneste år."

Lidt af det er sket her i Lystrup. Termas syv produktområder rækker fra radar og stjernekameraer i det ydre rum, over våben- og værktøjskontrol på fly og skibe, til strømforsyninger og selvbeskyttelsessystemer på fly og helikoptere. Og da vi bevæger os ned i de firkantede bygningers udstrakte kælderhaller, forsvinder enhver lighed med et gennemsnitsdansk kontorlandskab. Ét rum er hegnet ind af trådnet: Her har Terma i mange år vedligeholdt Hawkmissil-systemer for NATO. Et andet rum er hermetisk lukket - det er et såkaldt rent rum, indrettet med konstant overtryk og specialudstyr, der holder alt støv ude, og kun tilgængeligt i specialdragter. Her fremstilles udstyr, der skal sendes ud i det ydre rum.

Kranievibrationer

Og så er der de store produktionshaller. Side om side ved hver deres arbejdsbord, omkranset af reoler, sammensætter koncentrerede kvinder bittesmå elektroniske elementer i små kasser, der ligner alt fra loddeplader til bilradioer. På store tavler er uendeligt intrikate blæksprutter først tegnet op, så markeret med søm, så lagt ud i kabler, der tilsidst strikkes sammen med grøn snor for at føre strøm gennem fly.

I en gigantisk lagerhal, hvor hylder med små dimser følger hylder med små dimser, ligger poser med to små lilla plasticformer. Det er Termas nye headset til piloter, hvor mikrofonen foran munden er væk. I stedet har ingeniørerne opfundet en teknologi, der transformerer kranievibrationerne øretelefonerne til tale i den anden ende.

Her må opfindere komme hen, når de dør. Hvis de ellers ikke har noget imod at arbejde i militærindustrien. Efter rundvisningen griner Termas administrerende Jens Maaløe af, at virksomheden ligefrem har fået Information på besøg. Det havde været utænkeligt for et par år siden.

"Det nytter ikke længere noget at have en hemmelig virksomhed liggende oppe i Lystrup," forklarer han. "Vi har brug for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft: Ingeniører, ph.d.-studerende, og vi har brug for politisk indflydelse og synlighed. Så vi står ved, at vi er med til at muliggøre den slags militære operationer, som Danmark har besluttet sig for at være med i."

I takt med, at Danmark for alvor er gået i krig, har kulturen omkring forsvarsindustrien også ændret sig.

"Hvis vi lige ser bort fra den evigtkønne etiske debat om våbenproduktion, er der ingen tvivl om, at ligesom det danske forsvar blev mere populært op gennem 90'erne, blev forsvarsindustrien det også," siger Jens Maaløe.

"De fleste forstår, at vil man gennemføre en vis sikkerheds- og udenrigspolitik, kan man ikke sende de unge mænd og damer ud med bue og pil. Dét ville i hvert fald være etisk forkasteligt."

Avancerede opgaver

Det store kommercielle gennembrud kom i 70'erne, da det blev muligt for de lande, der købte F-16-fly, at deltage i produktionen. Nu gjaldt det om at omdanne de relativt simple produktionsopgaver til mere avancerede udviklingsopgaver, der kunne give afkast på sigt. F-16-flyene bragte for alvor Terma ud af Danmark: Til Belgien, Holland, Portugal, Norge - og til USA, hvor Terma i dag udstyrer F-16-fly med selvbeskyttelsesudstyr og vedligeholder dem for det amerikanske flyvevåben.

I horisonten venter det projekt, som Terma håber skal løfte dem endnu et niveau: Den fælles-vestlige udvikling af Joint Strike Fighter-flyene. Denne gang er ikke bare produktionen, men udviklingen lagt ud til deltagerlandene. Og Terma har sammen med de andre store danske firmaer lobbyet kraftigt for, at Danmark skulle investere i projektet.

Investering har ikke givet dansk industri ordregaranti, men "vores særlige opmærksomhed", som Scott Harris, den europæiske leder af flyprojektets hovedfirma Lockheed Martin, udtrykker det over for Information.

Danske job

"Næste skridt," siger Jens Maaløe, "bliver så at få godt nok fat i de nyudviklede teknologier til, at man kan trække så meget af dem som muligt hjem til Danmark."

For i modsætning til de fleste andre produktionsindustrier er forsvarsindustrien i Danmark også på sigt national. Den må ikke ejes af udlændinge, og de omfattende regler omkring våbenhandel og -produktion gør enhver udflytning af arbejdspladser håbløst urealistisk.

I stedet har Termas anden fabrik i Grenaa sammen med den lokale arbejdsformidling både uddannet og ansat folk, som er blevet fyret fra andre job i den hårdt ramte Djursland-egn. Her er det også meningen, at Joint Strike Fighter-projektet skal give arbejdspladser - ligesom det kan give ph.d.-projekter og måske helt nye studieretninger inden for eksempelvis materialelære. På forskningsområdet mener Jens Maaløe, at forsvarsbranchen vil kunne trække den teknologiske udvikling i de kommende år på samme måde, som it-branchen gjorde det op gennem 90'erne.

Det går nemlig rigtig godt i den danske forsvarsindustri. Jens Maaløe vurderer, at industrien har potentiale til en fordobling inden for "en overskuelig fremtid": nok snarere seks år end to, men overskuelig.

Om vores transformation til en krigsførende nation var dét værd, er det op til andre at vurdere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu