Læsetid: 7 min.

Kan man ikke sige friskhed?

Interview. Jeg havde lyst til at lave noget, som kunne få et liv og en humor, man ikke kan få, hvis man arbejder alt for struktureret, siger Lone Scherfig om sin nye film, 'Hjemve', der er blevet til uden manuskript
30. marts 2007

"Filmen optages uden manuskript." Sådan stod der øverst i det arbejdspapir, Lone Scherfig skrev i sommeren 2006, lige inden hun skulle i gang med optagelserne til sin nye film, Hjemve. Hun havde allieret sig med sangeren og satirikeren Niels Hausgaard, og meningen var, at de to skulle skrive filmen under vejs uden at vide for meget på forhånd.

Scherfig og Hausgaard lavede for et par år siden kortfilmen Jeg er bare den logerende, der var en del af den stort anlagte Avistid-kampagne, og manuskriptet til den blev også til undervejs i optagelserne. Det gav dem lyst til at prøve at lave en spillefilm på samme måde. De satte sig ned og fandt på en håndfuld karakterer og rammehistorien til Hjemve, der er en ensemblefortælling om tillid, sammenhold og næstekærlighed i en lille provinsby.

For både Scherfig, Hausgaard og skuespilleren Ann Eleonora Jørgensen var det en udfordrende og berigende arbejdsproces.

Sjov og alvor

Lone Scherfig: "Jeg havde lyst til at åbne for muligheden for at lave noget, som kunne give et liv og en humor, man ikke kan få, hvis man arbejder alt for struktureret og alt for planlagt. Den måde, vi normalt arbejder på, er i høj grad målrettet mod at få gjort tingene til tiden og inden for budgettet. Det er jo al ære værd, men det gør også, at en vis spontanitet ikke har særligt gode kår, og som jeg vidste, at jeg befandt mig godt med at opprioritere, fordi jeg havde lavet dogmefilm. Jeg tror helt klart, at det er komedie, man skal lave på den måde. Andre typer film, f.eks. stof, der er meget mere intellektuelt, vil have svært ved at fungere på den her måde, fordi man ikke kan nå at tænke tingene ordentligt igennem. Alle de fordele, der er forbundet med at planlægge og vide, hvad man gør og have styr på tingene, har vi jo ikke haft, og det kan komedie bedre tåle. Det vigtigste er, at det er den måde, Niels gerne vil arbejde på og er vant til at arbejde på. At tingene..."

Niels Hausgaard: "...flyder?"

LS: "At det er en kvalitet ikke at planlægge, fordi det betyder, at der er plads til, hvis man pludselig får et eller andet indfald, at få det med. Det er sådan det ideelle arbejdsscenarium - det er kun lykkedes i nogen grad at gøre det, men der har da været dage, hvor jeg har tænke, at 'det her kunne ikke være gjort på nogen anden måde.' Når man ser Hjemve, kan jeg også godt se, at den kunne ikke være lavet på anden måde."

- Niels Hausgaard, var du så i virkeligheden den eneste, der havde det godt under optagelserne?

"Jeg tror, at vi alle sammen havde det godt og skidt hele vejen igennem, og sådan skal det også være. Det er ikke sjovt, hvis ikke det er alvor. Jeg træder ved siden af på den måde, at jeg ikke har et forhold til film - jeg er ikke et filmmenneske, som de andre er, og kender ikke så meget til mediet som de andre. På den måde har det også haft en stor underholdningsværdi for mig at være med og se, hvad det var, der skete," siger han.

Upræcise, uafsluttede

Som skuespiller er Ann Eleonora Jørgensen vant til at skulle forholde sig til en tekst. Den mulighed har hun ikke haft på Hjemve, og det var en fornøjelse for hende.

"Det var noget af det, jeg glædede mig til ved at skulle arbejde på den her måde," siger hun. "Man har jo tit et manuskript, som sætter hele analyseapparatet i gang, og man har en masse, man vil med sin karakter, og spørgsmål til instruktøren og forfatteren. Men her var det ligesom bare at møde op og så prøve det kunststykke at holde sig åben og forholde sig til det, der er lige her og nu og acceptere, at min karakter, Margrethe, ikke har en forhistorie, som vi alle sammen kender. Vi ved ikke, om hun bliver forelsket i næste scene, og kan derfor ikke begynde at lægge op til det i de foregående scener. Bare at holde sig neutral i forhold til det og tage det lidt ligesom livet er. Jeg ved jo heller ikke, hvem jeg møder i morgen, eller hvad der sker. På en måde aflaster det én ret meget, fordi man skal ikke indfri nogle vendepunkter i filmen."

NH: "Når Ann siger, at hun ikke vidste, om Margre-the havde været sammen med en mand og derfor blev lidt... for mig er det en rigtig, rigtig god kvalitet. Hvis Ann havde vidst det, ville hun have været helt nøgtern og klar og sagt, 'nej!' Og hvad havde vi egentlig kunnet bruge det til? Alle har et billede af dig, som de har skabt sig på grund af dit spil, så de alle ved, om du har eller ikke har været sammen med en mand. Det kan være lige meget, om de ved det samme. Jeg kan godt lide, at tingene er upræcise og en lille smule uafsluttede. Jeg ved godt, at det måske ikke helt er filmens natur, men sådan arbejder jeg. Jeg tegner ikke noget alt for skarpt op, fordi så tager jeg hele fornøjelsen selv. Det er ligesom, hvis Hergé havde tegnet Tintins ansigt alt for nøjagtigt, så havde vi ikke gidet at se ham."

AEJ: "Der findes jo også kvinder, der kan være i tvivl, om de har været sammen med en mand eller ej."

Som teaterprøver

- Hvad vidste du om din karakter på forhånd?

"Jeg vidste, at hun var stukket af fra De Rene Stier (en religiøs sekt, red.), og jeg vidste, at hun ikke havde... jeg ved faktisk stadig ikke, om hun har været sammen med en mand, men i hvert fald har hun ikke den store erfaring med det og har ikke børn og familie ligesom så mange andre mennesker. Det var det, jeg vidste," siger Ann Eleonora Jørgensen.

- For at kaste sig ud i et projekt som det her, kræver det vel, at man har stor tillid til de mennesker, man skal arbejde sammen med. Du har arbejdet sammen med Lone Scherfig og mange af de andre skuespillere før. Er det en medvirkende årsag til, at man siger ja til at kaste sig ud på dybt vand?

"Helt sikkert. Jeg har ikke været utryg på noget tidspunkt, og det er ikke for at sidde og rose Lone og mine medspillere. Der skal noget andet til i livet, før jeg bliver utryg på den måde. Men jeg har kunnet bidrage med meget mindre, end jeg er vant til. Jeg har ikke rigtig kunnet gå så meget ind i, hvordan jeg syntes, at tingene skulle spilles, fordi hvad ved jeg om det? Jeg bliver nødt til bare at prøve det og se, hvad der sker. Jeg kan ikke vide, hvad tingene kan, før jeg prøver det. Den måde at arbejde på er mere ligesom teaterprøver."

Den rigtige følelse

Ikke meget af Hjemve var på forhånd lagt fast af Lone Scherfig og Niels Hausgaard, men noget var de nødt til at have.

"Vi har haft så meget - eller rettere så lidt, man kunne forsvare at have, når man har lovet nogen, at det nok skulle blive en film. Så reelt har vi ikke haft ret meget," siger Lone Scherfig. "Men vi har haft nok til, at folk har kunnet forberede sig bare et par dage ind i optagelserne. F.eks. har vi vidst lidt om personernes baggrund, så man kunne skaffe tøj, der ville passe til den person. Vi havde fra begyndelsen fem hovedroller, og det udvidede vi så lidt, og så havde vi nogle overvejelser om, hvad filmen skulle handle om, og så har vi det startskud, der hedder, at 'en nøgen mand er gået igennem den her by.' Men mere havde vi ikke, og mere ville vi ikke have. Hver gang vi begyndte at tænke for langt frem, fungerede det betydeligt dårligere, end hvis vi bare havde turdet tage tingene dag for dag. På et tidspunkt begyndte vi at sigte hen imod nogle pejlemærker. Vi vidste, at alle personerne en tredjedel inde i filmen skulle mødes til et fællesmøde. Med dette knudepunkt, som gjaldt alle personerne, kunne vi så fastsætte den retning, anden akt af filmen skulle gå i. Og det fællesmøde sidder, hvor det skal i Hjemve, et par og tyve minutter inde i filmen. Fra da af kommer der heller ikke nye mennesker ind i historien. Ideelt set skulle vi ikke tænke mere end to-tre dage frem, kun lige nok til at folk kunne nå at forberede sig. 'Skal nogen giftes om to dage? Så skal vi altså have bestilt en kirke og en brudekjole.' Det har været lidt for lidt forberedelse, fordi det har givet skuespillerne for lidt tid til at lære tingene ordentligt. Men det gør så, at det får sådan en..."

NH: "Kan man ikke sige friskhed?"

LS: "Jo, det må man nok kalde det. Jeg har besluttet, at det må være en kvalitet, og jeg synes faktisk, at det er det. Filmen har den følelse, jeg håbede på, at den ville få."

Hjemve anmeldes her på siden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her