Læsetid: 5 min.

Kan teater være interaktivt?

Børneteaterfestivalen i Nykøbing Falster nedbrød grænser mellem scenekunstnere og tilskuere. Med langknive og fuglebure - og isbjørne
2. maj 2006

"Nu sidder der nok nogen og tænker: Det er altså urealistisk, det dér!" siger manden.

Michael Lykke står gammeldags skjorte og halsklud inde i Hellig Kors Kirke i Nykøbing Falster. For det er Børneteaterfestival, og Teater Projektor er i gang med historien om den drabelige Jens Langkniv fra Sønderjylland.

Han snakker med hele kroppen. Hofterne stiller sig skarpt mod tilskuerne, og armene dirrer i luften, når langkniven må frem, igen og igen, så selerne glider. Og jo, der er absolut nogen, der synes, at det er urealistisk - og så er dialogen i gang. Gennem hele forestillingen punkterer fortælleren sin egen historie for at sikre sig, at tilskuerne er med ham - og de svarer hellere end gerne. Men han indskyder også hele tiden aktuelle kommentarer til danskermentaliteten - og paralleller mellem hekseafbrændingstiden og i dag.

Jens Langkniv er blot én af de børneteaterforestillinger, der prøver at inddrage publikum mere aktivt og opfinde nye teaterformer - eller nydefinere de gamle former. 'Interaktivt teater' kalder teaterfolk fænomenet. Det gjorde de i hvert fald på Børneteaterfestivalen sidste uge under et seminar. Men er alt teater ikke pr. definition interaktivt - i modsætning til f.eks. film? Og er énmandsfortællinger ikke også altid interaktive, netop fordi en fortæller ikke kan fortælle, hvis folk ikke lytter?

Interaktivt eller ej. Faktum er, at flere teaterkunstnere ønsker at nedbryde de konventionelle grænser mellem scenekunstnere og publikum, især børnepublikummet. Udfordringen er, hvordan kan man lade publikum tage aktivt del i en forestilling - og måske endda være med til at bestemme handlingen - uden at tilskuerne mister chancen for at leve sig ind i fiktionen. Og måske også, hvordan teatrene opdrager de voksne til at lade være med at opdrage ungerne til at sidde så artigt stille i teatret...

Hestehale i spil

Limfjordsteatret har valgt at lave en forestilling som en konkurrence, et såkaldt 'dronningespil'. Undreland er i hvert fald blevet en forestilling, hvor tilskuerne kravler ind ad en smal stofgang for så at komme ind i en tronsal med forvredne marmorfliser på gulvet og forstørrede lampefrynser. Her inddeles børnene i tre hold med hver deres skuespilleranfører, der skal kæmpe om at komme først frem til dronningen ved hjælp af terningkast og spørgsmål. I lørdags fnisede pigerne og stillede gerne op, når terningen skulle rykkes "tre barneskridt fremad". Og når der skulle måles "to børnehårlængder", blev hestehalerne villigt strakt ud. Ungerne råbte ivrigt, når nogen prøvede at snyde. Yndlingsstraffen var at sende en af de andre i fængsel på vand og brød - på en skammel med et fuglebur over hovedet.

Teatret Vandrefalken benytter sig af den gamle cirkusfacon med tilskuere i manegen. Skuespilleren Niels Andersen hiver nemlig tilskuerne brutalt ud af fiktionen, i hvert dem på første række. I lørdags under hans fortolkning af Niels Klim blev en blondine iført en sort paryk og krammet kærligt på scenegulvet af den stærkt afklædte Holberg-fortolker. Og to præ-teenagere fik røde kinder, da Niels Andersen gjorde dem til sms-kærester gennem en satirisk mime. Næ, teater er ikke bare til voyeurer.

Tænder i is

Andre benytter sig blot af henvendelse til tilskuerne i begyndelsen af forestillingen. Som når TeaterTasken indleder sin forestilling Abrahams døtre med, at den ene skuespiller træder frem med et undskyldende:

"Velkommen. Min søster skulle også have været her, men..."

Så er afhængighedsforholdet og irritationsforholdet mellem de to søstre er sat på plads. Og teenagetilskuerne har fået åbnet sindet, så de kan opleve forestillingens to forskellige billeder af Abrahams hustru Sara og hans elskerinde Hagar: den samme historie fortalt af Karen Nielsen ud fra Biblen og af Laura Kamis Wrang ud fra Koranen.

Eller som når Ulrik Stets Hilden fra Teater To Takt spiller sin egen tipoldefar i En Danskers Eventyrlige Rejse til Grønland og spørger ud i lokalet:

"Nu ved jeg ikke, om der er nogen af jer, der har prøvet at tage en pelsjakke af en mand, der er stivfrossen?"

Og hvor isbjørnen foran ham på indlandsisen bliver så tænderglinsende levende i hans fortælling, at man aldeles glemmer det nedslidte skolelokale og sollyset ude fra græsplænen.

Bussemænd i madras

Men jo. Selvfølgelig kan teatret holde sig på SIN side af rampen - og slippe godt fra det. Som når Teatret Fair Play spiller en forestilling bygget på Selma Lagerlöfs Skiftingen og indleder med en firstemmig sang:

"Hør, hvad der skete, her i vores by".

For herefter spiller ensemblet på traditionel vis inde i sit eget sceneunivers, uden anden indgriben fra tilskuerne end spontan gysen eller latter.

Eller som når Teatergruppen Batida spiller Spaghetti for de 3-8-årige, der griner af den sultne klovn med harmonikaen, der snyder kokkene med den omstændelige spaghetti-kogning. Men som også synes, det er ret ulækkert, når der kommer for meget ketchup i nærheden af forreste rækkes snørrebånd.

Eller som når performeren Bjørn Olesen fra teatret Beagle styrter omkring i Radio-drengen & bamsen i rollen som en voksen, der drømmer sig tilbage til dengang, han var 10 år og elskede at høre radio og drømme sig til fjerne steder. Han knokler rundt som både hip-hopper og masteklatrer, hvis han da ikke læser Anders And og sætter bussemænd i madrassen. Her hujer skoleungerne - identifikation, hedder det.

Sådan kunne rækken af eksempler fortsætte, for Børneteaterfestivalen bød på omkring 155 forestillinger i alt - kun tilskuerkroppene satte grænsen.

Men hvad der så egentlig skete med Jens Langkniv? Ak, åh. Det var en sørgelig historie. For Jens nåede jo ikke at høre sin mors sidste ønske, og derfor blev han til Jens Smertenskniv... Og fortælleren talte om mosen og skæbnesorgen lige ind i tilskuernes øjne, så flere pludselig fik kærlighedsvåde vipper, lige midt på en blåhimlet lørdag formiddag på Falster.

Selv nogle af dem, der først sad og tænkte: Det er altså urealistisk, det dér!

Jens Langkniv. 9 år +. www.teaterprojektor.dk

Undreland. 7-12 år, www.limfjordsteatret.dk

Niels Klim. 10-13 år. www.vandrefalken.dk

Abrahams døtre. 12 år +. www.teatertasken.dk

En Danskers Eventyrlige Rejse til Grønland. 8-114 år. Teater To Takt. info@micol.dk

Skiftingen. 7 år +. www.fairplay.dk

Spaghetti. 3-8 år. www.batida.dk

Radio-Drengen & Bamsen. 6-11 år. Teatret Beagle. www.TheBear.dk

Børneteaterfestivalen i Nykøbing Falster i weekenden. Næste års festival afholdes i Viborg 20-22. april 2007. www.teatercentrum.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu