Læsetid: 5 min.

Du kan selv vælge dit barns køn

Teorierne er mange, og meget forskellige, og går lige fra den mest avancerede teknologi med at sortere de enkelte sædceller efter det køn, de bærer, til spørgsmålet om, hvorvidt indtagelsen af rødt kød giver bedre chancer for at få en dreng
20. marts 2006

I tusinder af år har man søgt efter måder at bestemme et kommende barns køn. Mange piller, miksturer og stillinger er blevet prøvet i årenes løb med meget begrænset succes, eller slet ingen. Nu er det blevet muligt, ved hjælp af lægers brug af fosterselektion at vælge et barns køn, selv om teknikken endnu ikke er tilgængelig i Storbritannien. Og forældres efterspørgsel efter kønsbestemmelse har aldrig været større.

Men andre metoder til kønsbestemmelse, godt nok med lavere succesrate, bliver i stigende grad taget i anvendelse, og undersøgelser foretaget blandt sterile kvinder viser, at fire ud af 10 selv vil bestemme barnets køn.

"Vi fandt ud af, at 41 procent af patienterne ville benytte sig af kønsbestemmelse hvis de fik det tilbudt gratis," siger dr. Tarun Jain, professor i sterilitet ved universitetet i Illinois.

"Emnet kønsbestemmelse er næsten tabu for læger. Men det er vigtigt at forstå patienters interesse i kønsbestemmelse af ikke-medicinske grunde og tage fat om problemerne omkring etiske og sociale implikationer, før katten slipper ud af sækken. Indtil videre findes der ikke nogle data, der indikerer efterspørgslens omfang."

Nogle er bekymrede for at effekten af kønsbestemmelse kunne ændre på balancen mellem antallet af drenge og piger.

Den seneste undersøgelse på dette område fra universitetet i Auckland viser, at dominerende og selvbevidste kvinder i højere grad får drenge, fordi det befrugtede æg udsættes for et højere testosteronniveau.

Dr. Valerie Grant, der stod bag undersøgelsen siger, at resultatet antyder, at hos pattedyr er afkommets køn ikke nødvendigvis tilfældigt, men at kønsfordelingen er afhængig af en tillempning til moderen og dennes tilstand ved eller omkring tidspunktet for befrugtning.

Dominerende kvinder

"Dominerende kvinder får oftere sønner end døtre. Det kunne være, fordi dominerende kvinder er specielt indrettet, både fysisk og psykisk til at få og opfostre drengebørn. Hvis mødre til drenge opfører sig anderledes end mødre med piger, skal vi vide mere om disse forskelle, inden vi tillader folk, der er specielt egnede til at opfostre ét køn at forsøge sig med det andet."

Genetisk diagnose

Dette er den gyldne standard for kønsbestemmelse. Den er nøjagtig, men anvendes kun af medicinske grunde i England, almindeligvis i forbindelse med kønsforbundne, genetiske sygdomme.

Den omfatter reagensglas-befrugtning, og fjernelse af en celle fra fostre samt analyse af kromosomer og dna tre dage efter befrugtningen. Man kan også vælge fra fostre med det ønskede køn. Problemet er, at proceduren omfatter hormonbehandling, og graviditetsraten ved denne form for behandling ligger på omkring 20 procent.

Sædsortering efter køn

Sædceller har et x-kromosom eller et y-kromosom, mens alle kvinders æg bærer et x-kromosom. Når et æg befrugtes med en x-bærende sædcelle, bliver barnet en pige, mens en y-bærende sædcelle resulterer i en dreng. Målet med sædsortering er at producere en prøve med et unormalt stort antal X eller y-celler, og derved øge chancen for at få et barn med det ønskede køn.

Ericsson-teknikken vælger sædceller på basis af at sædceller med et y-kromosom svømmer hurtigere end dem med x-kromosomer.

I praksis afleverer manden en sædprøve, der derefter sendes igennem forskellige udvælgelsesprocesser, med sigte på at øge antallet af pige- eller drengeproducerende sædceller. Kvinden bliver kunstigt befrugtet.

Man hævder, at mellem 70 og 75 procent af parrene får et barn af det ønskede køn.

"Teknikken er omstridt, fordi det ikke ligger klart, hvordan den fungerer, og forsøg på at gentage resultaterne har ikke altid været succesfulde," siger en engelsk rapport om selektion, udsendt af parlamentets udvalg for videnskab og teknologi.

Timing

En udbredt metode til at maksimere sandsynligheden for at få en dreng eller en pige blev foreslået for over 20 år siden af en amerikansk læge, Landrum B. Shettles, hvis bog How to Choose the Sex of Your Baby bliver genudgivet senere i år.

Metoden, der hævdes at være 75 procent effektiv, går bl.a. ud fra en teori om, at timingen af samlejet er afgørende. Ifølge teorien er chancen for at få en dreng større jo tættere på ægløsningen, man har samleje, fordi y-sæden er hurtigere og kommer først frem til ægget. Og samleje tre eller flere dage før ægløsningen øger chancerne for at få en pige.

Dr. John Martin Young texansk ekspert i kønsbestemmelse mener, at man har større chance for at få en dreng, hvis man undgår sex omkring ægløsningen og større chancer for at få en pige, hvis man har samleje under ægløsningen.

Kostplanen

Han anbefaler kvinder at holde regnskab med deres månedlige cyklus.

"Hvis patienter er opmærksomme på deres cyklus, kan chancen for at få et barn af det ønskede køn komme helt op på to ud af tre."

Der findes masser af teorier om kostens indflydelse på kønsbestemmelse, men meget få håndfaste beviser. Det hævdes at fødevarer med stort kalkindhold som mælk og ost øger chancen for en pige, rødt kød chancen for en dreng.

En undersøgelse om kostvaner, baseret på 281 par viste at de, der holdt sig til en bestemt mængde kalk, magnium, natrium og kalium for befrugtningen fik et barn af det ønskede køn i omkring 80 procent af tilfældene. En anden undersøgelse, der gik frem efter en lignende teori, viste, at ud af 47 børn havde kun de syv ikke af det ønskede køn. Men det er uklart, hvordan det egentlig hænger sammen.

Ægløsningstest

På apoteket kan man købe udstyr, der efter sigende fortæller én hvornår det bedste tidspunkt er for samleje, hvis man ønsker at kønsbestemme sit barn.

Nogle af metoderne afslører hvornår kroppen udløser et hormon lige før ægløsningen. Det hævdes, at man på denne måde kan planlægge samleje så tæt på ægløsningen som muligt, og derved øge chancen for at få en dreng, men udstyret er kostbart og der findes ikke meget research, der understøtter effektiviteten.

Sæd kan ikke lide varme, så det hævdes, at opvarmning vil øge chancerne for at få en pige. Tilhængere af denne teori peger på, at piloter får relativt mange døtre. Den samme teori førte også til ideen om, at mænd, der går med stramtsiddende undertøj, i højere grad får døtre. Så en stramtsiddende lille trusse taler til fordel for at få piger, mens boxershorts taler til fordel for at få drenge.

Videnskaben er skeptisk.

©The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu