Trine har tegnet et tyndt skæg på sin overlæbe. Hun og queervennen Mads bruger en stor del af deres tid på at opløse kønsroller til fordel for retten til at være, hvem og hvad de vil - når de vil.
Og det er der plads til i miljøet omkring Ungdomshuset på Nørrebro, hvor de to har startet tomandsgruppen Queer Jiji, som blandt andet arrangerer queerrelaterede fester og filmaftener. Men hvad vil det sige at være queer?
På en sløv formiddag i Ungdomshusets trashede kældercafé, Hullet, forklarer de to kønskæmpere: Traditionelt er der fire kønsroller - mand, kvinde, bøsse og lesbisk. At være queer handler groft sagt om at kunne bevæge sig rundt mellem rollerne. Eller at se helt bort fra dem.
"Queerbegrebet siger, at man ikke er født til noget, men kan gøre hvad man vil og skabe sig selv," forklarer Trine, som går på Kunstakademiet. Mads er ved at uddanne sig til lærer, men det er aktivismen, de to nævner først, når man spørger, hvad de bruger deres liv på.
Friheden
"Som queer føler man sig fri til at ændre sig og fri til at mærke efter. Lige nu er jeg for eksempel inde i en periode, hvor det er rart at være rigtig maskulin. For det meste går jeg med neglelak og er mere feminin, men det skifter vildt meget," siger Mads - som har følt sig mere hel, siden han opdagede sin indre Stine, som han indimellem slipper fri.
Den slags er helt uproblematisk i Ungdomshuset, med dets regler mod sexisme og heterosexisme. Især efter, at queerbegrebet de seneste par år virkelig har fået fodfæste blandt "et trecifret antal" mennesker i København, fortæller Mads og Trine.
Tidligere var det for eksempel homofobi og ikke heterosexisme, Ungdomshuset var imod - men det blev ændret, da queerbegrebet rykkede ind, fordi heterosexisme dækker bredere, forklarer Mads og Trine. Eksempelvis giver kampen mod heterosexisme sammen med "en queer indstilling" heteroseksuelle fyre mulighed for at være med i kønskampen. Så slipper de nemlig for at skulle være feminister og skamme sig over at være "undertrykkende mænd".
Vreden
Men "ude i samfundet" er der rigeligt med undertrykkende mænd. Og det er Mads vred over.
"Man bliver undertrykt alle steder, hele tiden," siger han.
For nogle uger siden blev en flok på otte bøsser overfaldet af to "machospassere," som delte skaller ud i Studie-stræde i det indre København. Ingen slog igen, fortæller Mads:
"Bøsserne kunne jo bare have taget fat i de to og sagt: hvis ikke I løber, bliver I fandme slået ihjel. Men det gjorde de ikke, for de er socialiseret til at dø af skræk, når de bliver overfaldet."
Men bøsser skal ikke bare vende den anden kind til, mener Mads, som hver uge underviser i selvforsvar for bøsser i Ungdomshuset.
"Jeg er totalt imod vold, men jeg er endnu mere imod, at nogen angriber mig på grund af noget, som overhovedet ikke er et problem. At være queer er jo ikke et problem i sig selv, det bliver det kun på grund af den måde, man bliver behandlet på," siger han gestikulerende og læner sig frem i stolen.
"Og det gider jeg ikke finde mig i."
Kampen
Den kompromisløse indstilling skinner igennem i Mads' queerpolitiske arbejde. Påsyet hans læg er en lap med teksten "Bekæmp homofobi," og hans "zines", små politiske foldere til en femmer, er fyldt med vredesudbrud.
"Når jeg skriver, kører jeg altid en holdning helt over i den ene grøft. Det tvinger folk til at tage stilling," siger Mads og påpeger, at den konfrontatoriske tilgang passer godt til det autonome miljø omkring Ungdomshuset.
"I det autonome miljø har man jo også en ide om, at man forsvarer sig. Man finder sig ikke bare i ting, men kræver sin ret," siger Mads og sammenligner den aggressive retorik med tonen hos den sorte frihedskæmper Malcolm X. Men kan den voldsomme retorik ikke skræmme folk væk, før de hører budskabet?
"Tjoh, men der er rigeligt med folk, som prøver at søge midten, være forstående og sætte sig ind i, hvordan heterosamfundet fungerer," siger Mads.
