Læsetid: 4 min.

Vi kan vente flere hede somre

Onsdag blev den varmeste julidag i Storbritanniens historie og herhjemme nåede kviksølvet i går op på 33 grader på Fanø. Det skal vi vænne os til, siger eksperter. I 2040 vil hver anden sommer nå de 40 grader
21. juli 2006

Der var engang, hvor en samtale om vejret afslørede, at man intet vigtigt havde at tale om. Men når snakken i disse dage falder på brune græsplæner, røde skuldre og grønne alger, lurer et alvorligt emne i baggrunden. Den europæiske sommer slår igen varmerekorder, og eksperter er nu enige om, at vi kan give den globale opvarmning skylden.

"Der er ingen tvivl om, at vore somre generelt er blevet varmere, mere tørre og med flere tilfælde af korte, men intense regnskyl. Og alt tyder på, at den tendens fortsætter," siger Anne-Mette Jørgensen, chef for klimacentret ved Dansk Meteorologisk Institut (DMI). Hun understreger dog, at det endnu er for tidligt på sommeren at konkludere, om 2006 bliver endnu et rekordår. Peter Stott fra det britiske Hadley Center for Climate Prediction and Research mener også, at vi skal vende os til varmen.

"Vi har set en tendes til, at de generelle temperatursvingninger også øger risikoen for hedebølger markant. Der er i dag ingen tvivl om, at vi kan give vores udledning af drivhusgasser skylden. Da der ikke er tegn på, at den bliver mindre, må vi også forvente mange flere hede somre i fremtiden."

Gennemsnits-temperaturen i Europa og i resten af verden er røget i vejret, blandt andet fordi CO2 og andre drivhusgasser fra industri, biler og fly får atmosfæren til at holde mere på solens varme - den såkaldte drivhuseffekt.

Europa koger

"Selv hvis vi faktisk gør noget for at stoppe udledningen af drivhusgasser, må vi se i øjnene, at skaden er sket og at fremtiden bliver varm. Vi må indrette os anderledes for at leve med varmen. Vi må holde op med at se hedebølger som et ekstraordinært fænomen og i stedet forvente dem," konkluderer Peter Stott fra sit London-kontor, hvor termometret i går kom op på 36,3 grader.

Det er den varmeste julidag i Storbritanniens historie, og de britiske aviser var i går spækket med beretninger om varmens konsekvenser: Der blev målt temperaturer på 52 grader i bybusser, mens pendlere i Londons undergrund skulle udholde 47 grader. Andre rejsende måtte ruste sig med tålmodighed, da der blev indført hastighedsbegrænsninger på togene på grund af overophedede skinner. Det sydlige England oplever den værste tørke i 100 år, og flere fiskearter er truet af faldende vandstande og lavt iltindhold i søer og åer.

Og det er ikke kun briterne, der lider under varmen i disse dage. I Frankrig, England, Tyskland, Belgien og Holland har temperaturen været over 35 grader, og der meldes om mindst ni dødsfald i Frankrig. 38 og 39 grader blev registeret på grænsen mellem Holland og Tyskland, og om natten var der ikke under 25 grader.

Væn dig til det!

Danmark har været knap så hårdt ramt, men i går toppede denne sommer med 33 grader på Fanø. Der er dog et stykke til den danske varmerekord på 36,4 grader, der blev sat den 10. august 1975.

"Det er ekstraordinært varmt, men vi har desværre set det flere gange inden for de seneste år," siger Peter Stott. Hans institut har sammenlignet sommertemperaturerne så langt tilbage, som de er målt, og resultatet er iøjnefaldende: I stort set hele det 20. århundrede holdt temperaturerne sig under 36 grader, men siden 1990 har der tre gange været sommertemperaturer på over 37,7 grader i Storbritannien.

Værst var det i sommeren 2003, hvor hele Europa oplevede tørke og op imod 35.000 dødsfald som følge af rekordtemperaturer på omkring 40 grader. Den udvikling har fået forskerne til at drage en uhyggelig konklusion. "Vi mener, at risikoen for at få en sommer som den i 2003 er steget markant. I de sidste 100 år har risikoen været én til 250. Efter 2040 skal vi forvente, at ca. hver anden sommer vil ligne den i 2003, (" siger Peter Stott. Det fik lederen af FN's klimapanel, Sir John Houghton, til at give en opfordring til det europæiske sommerland: "Nyd varmen, når den endelig er her. Der er ingen grund til, at vi alle sammen skal have det elendigt over det. Men lad os erkende, at verden er blevet varmere og lad os huske, at konsekvenserne er meget alvorlige. Vi er allerede langt over grænsen for, hvad mange mennesker, øko-systemer, dyr og planter kan leve med," siger Houghton til den britiske avis Independent.

Det handler nemlig om langt mere end propfyldte strande og svedige dage på kontoret. I starten af ugen kom en gruppe af verdens førende eksperter i biodiversitet med et politisk opråb i tidskriftet Nature:

"Hvis der ikke sker noget drastisk nu, vil klimaforandringerne betyde, at verden vil miste op imod 37 procent af alle dyrearter ved århundredes slutning. Overalt ser vi, at vi er ved at miste selve det, der er fundamentet for liv. Vi står foran en gigantisk krise," konkluderer forskerholdet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu