Læsetid: 4 min.

Kan det virkelig passe? Om lediges rådighed

Advarselslamperne blinker: Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft, og de ledige står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Stram op, lyder det derfor fra regering og arbejdsgivere. Men regeringens velfærdsudspil skyder gråspurve med kanoner, advarer kronikørerne i anledning af de aktuelle velfærdsforhandlinger
16. maj 2006

Der er knald på dansk økonomi. Ledigheden er rekordlav, og beskæftigelsen stiger. Virksomhedsledere skriger på arbejdskraft. Arbejdsformidlingen melder om et stigende antal 'flaskehalse' (en fordobling siden foråret sidste år). Det går faktisk så godt, at der er grund til bekymring. Regeringen vil øge udbuddet af arbejdskraft, der står til rådighed for arbejdsmarkedet. Alle mand skal på dæk. Ellers synker skuden. Frygten er at mangel på arbejdskraft kan blive en hæmsko for vækst og beskæftigelse.

På kort sigt er løsningen ifølge regeringens velfærdsudspil at stramme rådighedsreglerne og sanktionerne yderligere. Ledige skal på jobnet.dk en gang om ugen for at søge job og bekræfte deres rådighed. Hvis ikke mister de ydelserne. Der indføres systematiske rådighedsvurderinger hver tredje måned. Hvis ledige udebliver fra samtalerne bliver de reduceret i forsørgelsen. Endelig skal et tilbud (eller rettere krav) om aktivering teste den lediges reelle rådighed. Pisken skal smælde over de åbenbart umotiverede ledige.

Men forestillingerne om, at danske ledige ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet i tilstrækkelig grad er mildest talt overdrevne. Senest er synspunktet kolporteret i Børsen (den 3. april 2006), hvor en (endnu ikke offentliggjort) undersøgelse af Rambøll for Beskæftigelsesministeriet om virksomhedernes tilfredshed og erfaringer med AF's Jobnet og CV-Banken, blev misbrugt til at påstå, at hver anden ledig ikke står til rådighed. Der er behov for rette proportioner i debatten.

Den manglende rådighed blandt danske ledige er et betydeligt mindre problem, end der gives udtryk for. Danmarks Statistik foretager jævnligt såkaldte arbejdskraftundersøgelser, som er harmoniserede spørgeskemaundersøgelser, der gennemføres i hele Europa. Den seneste arbejdskraftundersøgelse for 2005 viser, at langt hovedparten af de ledige faktisk står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der var i 2005 103.000 personer, som modtog dagpenge eller kontanthjælp som ledige. Af disse svarede blot 12.000 at de ikke ville have et arbejde. Hvilket svarer til knap 12 procent. Af de 91.000, som vil have arbejde, svarer blot 14 procent, at de ikke har været aktivt jobsøgende indenfor de seneste fire uger. Af disse kunne 96 procent tiltræde et job inden for 14 dage. Det vil alt i alt sige, at 73 procent af de arbejdsløse både vil have et arbejde, er aktivt jobsøgende, og kan tiltræde et job indenfor 14 dage. Det tyder ikke umiddelbart på massive rådighedsproblemer.

Den højeste motivation

Det danske dagpengesystem er relativt generøst sammenlignet med andre lande. Varigheden af dagpengeperioden er fire år, og visse grupper af ledige kan få op til 90 procent af tidligere indkomst i dagpenge. Det giver tryghed - og er en vigtig del af den danske flexicurity-model. For at de relativt høje og langvarige ydelser ikke skal føre til, at folk bliver liggende derhjemme i hængekøjen eller på sofaen, er det vigtigt at rådighedsreglerne er skrappe. Sammenligner vi med andre OECD-lande, viser det sig faktisk også, at Danmark har nogle af de skrappeste rådighedskrav. Regeringens egen Velfærdskommissionen gengiver til eksempel en undersøgelse, som Finansministeriet foretog i 2004, der tydeligt viser, at de danske krav til jobsøgningsaktivitet, rådighed under aktivering samt krav om faglig og geografisk mobilitet er blandt de strammeste blandt OECD-landene (sammen med Østrig og Holland).

Ledige skal møde op ved arbejdsformidlingen eller kommunen hver tredje måned, demonstrere at de aktivt søger job, og indlægge cv på Jobnet. Der stilles krav om deltagelse i aktiveringsordninger (jobtræning, uddannelse osv.) som modydelse for dagpenge og kontanthjælp. Alle ledige skal acceptere 'rimeligt' arbejde fra første ledighedsdag. Og udbetalingen af ydelser kan stoppes eller retten helt mistes, hvis den ledige ikke lever op til kravene. Man skulle næsten tro, at danske ledige af natur er ugidelige. Men det er der absolut intet, der tyder på.

Danske lønmodtagere og ledige har faktisk den højeste arbejdsmotivation blandt en række sammenlignelige lande viser en undersøgelse fra Jørgen Goul Andersen m.fl. fra 2003.

I Danmark svarer hele 81 procent, at de er enige i, at de ville være glade for at arbejde, selv om de ikke havde brug for pengene. I Sverige, Norge og Tyskland er billedet nogenlunde tilsvarende. Det kunne tyde på, at den protestantiske arbejdsetik slår igennem i de nordeuropæiske lande. Det er også et velkendt fænomen ved middagsselskaber, at det første spørgsmål, man stiller sin borddame/herre er: 'Hvad laver du så?' - underforstået hvilket arbejde har du. Danskerne definerer sig gennem arbejdet. Og det kan være et stort socialt og personligt identitetstab, at skulle svare: 'Jeg er arbejdsløs'. I særdeleshed hvis regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening får sin vilje og endnu engang strammer reglerne for rådighed og sanktioner, så personer der i forvejen ønsker at tage et arbejde og kæmper for at finde et, bliver pisket rundt i manegen.

Utroligt robust

I modsætning til det billede, der tegnes i medierne, kan det således dokumenteres, at danske arbejdsløse i høj grad ønsker at komme i beskæftigelse, og at rådighedsreglerne er ganske skrappe i forvejen. Der er løbende sket opstramninger gennem det sidste årti. Der er således ikke store rådighedsproblemer på arbejdsmarkedet, som visse aktører synes at give et billede af. Fordi ledigheden er faldende og antallet af flaskehalse stigende, er det ikke ensbetydende med ødelæggende lønstigninger. Det danske arbejdsmarked er utroligt robust og velfungerende også over for disse problemer. Regeringen lægger derfor op til at skyde gråspurve med kanoner.

Thomas Bredgaard er adjunkt, ph.d.) og Henning Jørgensen er professor, begge tilknyttet Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

I dag forhandler regeringen velfærdsreformer i Finansministeriet med Dansk Folkeparti, på torsdag med Socialdemokraterne. Tidligere har man desuden forhandlet med de Radikale.

Regeringen (2006): Fremtidens velstand og velfærd - Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden, april 2006.

Danmarks Statistik (2006): Arbejdskraftundersøgelsen 2005, Arbejdsmarked: Statistiske efterretninger 2006:8.

Velfærdskommissionen (2005): Fremtidens velfærd - Sådan gør andre lande, marts 2005.

Jørgen Goul Andersen m.fl. (2003): Marginalisering og velfærdspolitik - Arbejdsløshed, jobchancer og trivsel, Frydenlund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her