Læsetid: 4 min.

Kändisforskere belønnes

Universiteter konkurrerer ikke bare om de bedste hjerner, men også om de bedste mediestjerner. Ifølge en ny undersøgelse klarer Aalborg Universitet sig bedst, bl.a. på grund af et løntillæg til forskere, der optræder meget i medierne
31. januar 2007

Kommunikationsstrategier, medietræning og løntillæg for medieomtale er blevet en del af hverdagen på de danske universiteter. Ifølge en undersøgelse lavet af Ugebrevet Mandag Morgen er det stadig de udvalgte få, der står for mediekontakten i hvert fald til den skrevne presse.

Undersøgelsen har fokus på samfundsforskerne - dem, der oftest optræder i medierne. Sammenlignet med en lignende undersøgelse fra 2002 er antallet af forskere, der slet ikke er i medierne, faldet fra 45 til 31 procent.

Aalborg Universitets (AAU) samfundsforskere klarer sig bedst, når det gælder medieoptræden. Her har hver samfundsforsker i gennemsnit været omtalt i den skrevne presse 16 gange på et år. På AAU er der de sidste to år blevet uddelt en kontant kompensation til forskere, der er meget i medierne. Baggrunden er ifølge rektor Finn Kjærsdam, at et par forskere var blevet trætte af de mange opringninger fra journalister.

"Når man bliver ringet op 300 gange om året, er det rimeligt at få en smule kompensation for den belastning det er, når medier trækker meget på en," siger Finn Kjærsdam, der mener, at det kan være en del af forklaringen på, hvorfor Aalborg-forskerne klarer sig godt i undersøgelsen.

På Roskilde Universitetscenter (RUC) og Københavns Universitet (KU), der hører til nogle af mindst citerede i dagspressen sammenlignet med antallet af ansatte, har rektorerne ikke tænkt sig at belønne forskere, der optræder meget i medierne.

RUC ligger dårligst placeret på ranglisten. Rektor på RUC, Poul Holm, mener dog, at undersøgelsen giver et noget fordrejet billede af virkeligheden, idet kun en fjerdedel af RUC's samfundsforskere er talt med, fordi mange af dem er ansat på f.eks. naturvidenskabelige institutter.

"Det er helt klart, at vi kunne gøre det meget bedre, men RUC har i modsætning til mange andre universiteter ikke udviklet en pressestrategi. Jeg synes dog, det er usagligt at belønne forskere, der er meget i medierne. Universitetet er ifølge universitetsloven forpligtet til at formidle forskningsresultater og ikke til at komme med synspunkter om dette eller hint. Forskere skal ikke være mediestjerner," siger Poul Holm.

Men når 70 procent af RUC's forskere ikke optræder i den skrevne presse i løbet af et år, er det fordi, der er brug for en holdningsændring blandt forskerne, mener RUC-rektoren:

"Vi skal væk fra holdningen om, at forskere, der er meget i medierne, jagter popularitet. Det er godt, at forskerne er på, og de gør samfundet en tjeneste ved at dele deres viden. Derfor er der også brug for kommunikationsfolk tæt på forskerne, der kan gøre dem opmærksom på, at deres forskning kunne være interessant i forhold til samfundsdebatten."

Satser på kommunikation

Københavns Universitet har de sidste fem år oprustet massivt på kommunikationsfronten. Alligevel klarer landets største universitet sig ikke specielt godt i Mandag Morgens undersøgelse.

Prorektor Lykke Friis forventer dog ikke, at satsningen på kommunikation fører til, at forskerne optræder mere i medierne fra den ene dag til den anden.

"Det er et langt sejt træk at få forskerne mere i medierne, men KU's mål er, at vores omtale i dagspressen skal stige, fordi det er et konkurrenceparameter i forhold til de andre universiteter. Derfor er der også brug for en holdningsændring blandt forskerne, så det at deltage i samfundsdebatten ikke bare er den enkeltes hobby, men en fast del af ens virke som forsker," siger Lykke Friis.

Hun tror heller ikke på kontant belønning for at være meget i medierne.

"Det er ikke den kurs, vi har valgt. Min egen erfaring er, at det er lysten, der driver en til at deltage i samfunds-debatten og ikke pengene," siger Lykke Friis, der mener, at forskerne skal have langt flere incitamenter til at formidle. Derfor har KU netop oprettet en formidlingspulje og en formidlingspris.

Islamforskning

Den mest omtalte forsker i de skrevne medier i 2006 var imidlertid ikke en samfundsforsker, men islamforsker Jørgen Bæk Simonsen fra Det Humanistiske Fakultet på KU. Simonsens megen omtale i den skrevne presse skyldes, at han som forsker blev en del af det politiske spil om det muslimske mindretal i Danmark, da Dansk Folkeparti krævede kritisk islamforskning sat på finansloven. Forskning, der ifølge forskningsordfører Jesper Langballe (DF) vel at mærke ikke skulle komme fra Jørgen Bæk Simonsen og hans kolleger på Skandinaviens største afdeling for islamforskning.

"At mit navn og min arbejdsplads er blevet brugt i det politiske spil har selvfølgelig såret og bekymret mine kolleger, og det er klart, at det ikke er særlig befordrende for lysten til at svare på spørgsmål fra pressen, når det ikke længere handler om, hvad jeg rent faktisk forsker i, men om stærke politiske interesser omkring muslimer i Danmark," siger Jørgen Bæk Simonsen, der dog ikke ser nogen grund til gøre en særlig indsats fra universiteterne for at forbedre forskernes forhold til pressen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu