Læsetid: 2 min.

En kanon - til hvilken nytte?

8. februar 2006

Det er glædeligt, at regeringen igen har taget eksperterne til nåde. Jeg tænker på de mange kanonudvalg, som regeringen har udpeget til at skabe en gave til det danske folk. Det er trods alt ikke så længe siden, at statsministeren betegnede de kloge som "smagsdommere". Nu har regeringen udpeget sine egne smagsdommere til vejlede os alle i, hvad der er god kunstnerisk kvalitet. Det er en indrømmelse, som må hilses velkommen.

Isoleret betragtet er der tale om et fint projekt. Spørgsmålet er blot: Hvad vil det blive brugt til? Man kan frygte, at regeringen - ligesom kulturministeren gjorde det på Det Konservative Landsråds møde - vil bruge kunsten til at skille fårene fra bukkene. Gøre den kulturelle kanon til prøvesten på det ægte danske, de danske værdier: Kend din kanon, hvis du vil betragtes som en rigtig dansker.

Det folkelige kulturliv

Derfor skal jeg for det første minde om, at det danske er under konstant forandring. Dansk kultur er ikke en én gang for alle givet størrelse. Af samme grund er det ærgerligt, at hverken minister eller kanonudvalgene tilsyneladende har taget stilling til, hvornår og hvordan den statslige kanon skal revideres. Er det Folketingets flertal, som i fremtiden skal/kan stemme Jellingestenen og Tove Ditlevsen ind i varmen igen?

For det andet er det danske en langt mere mangfoldig størrelse end de værker, de kulturelle kanons omfatter eller udelukker. For mange mennesker betyder det folkelige kulturliv, som det kommer til udtryk inden for folkeoplysningen og foreningslivet, mindst lige så meget som de store kunstneriske værker.

Vi har en regering, som konstant taler om De Danske Værdier, men uden at være konkret. Nu bilder man sig desværre nok ind, at kanonudvalgene har fundet frem til de ægte danske værdier. Til det, som skal give "sammenhængskraft" til det danske samfund. Men de oplevelser, som et kunstværk kan give os, er ikke værdier, men netop oplevelser, der kan berige vores liv. Værdier derimod er rettesnore for vores måde at leve livet med hinanden.

Kanon for værdier

De afgørende danske værdier har siden det moderne samfunds dannelse været: Frisind, storsind og retsind. Det er værdier, som desværre ikke har den store bevågenhed i øjeblikket, og som man nu kan frygte skubbes yderligere i baggrunden, fordi vi bildes ind, at kunsten og kunstnerne kan sikre sammenhængskraften.

I et demokratisk samfund er spørgsmålet, om sammenhængskraft er et etisk og politisk anliggende, der indbefatter opbygning af en retsstat, en offentlighed hvor forskellige synspunkter kan brydes, samt en livslang demokratisk læreproces, der gør os i stand til at opretholde et demokratisk retssamfund? Spørgsmålet er, om der ikke er brug for en ny kanon som fundament for det projekt? En kanon, der belyser de demokratiske værdier, rettigheder og pligter på en ny tids præmisser.

De sidste års og måneders religiøse og kulturelle konflikter kombineret med den kontinuerlige underminering af retsstaten viser med al mulig tydelighed, at der vitterlig er brug for en kanon, som kan give sammenhængskraft til et samfund, hvor mennesker med vidt forskellig religiøs og kulturel baggrund skal leve side om side.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her