Læsetid: 2 min.

Kanoner til at skabe kloner

30. april 2005

Det bedste ved børn er, at de ikke behøver ligne os meget, trampe i vore fodspor og falde i vore faldgruber. Det er dem, der skal skabe fremtiden for sig selv og os andre.

Derfor er det et meget åbent spørgsmål, hvor god den fortidsvendte idé er, om at der nu skal laves en kanon over de emner, som ubefæstede børn og unge i hvert fald skal stifte bekendtskab med.

Den hidtidige debat om dette har imidlertid været meget skæv. Den har slet ikke forholdt sig seriøst til hele den naturvidenskabelige tradition. Som jo er selve forudsætningen for vort materielle grundlag i dag.

Så selv hvis man ville gå ind på den grund-tåbelige idé om at kanonisere (lad dog Romerkirken om dette fortidslevn), demonstrerer det foreslåede udførlige program selve umuligheden af projektet. Selve idéen om at der findes visse ting, som i hvert fald hører med til at være et dannet menneske findes allerede udtrykt ironisk i 18-hundredetallet - således bliver den derved selv noget af en kanonisk idé.

For 180 år siden oplæste Poul Martin Møllers (som også var Søren Kierkegaards lærer, og som vi lærte om i min skoletid - men som ikke har fundet nåde for dagens kanoniske blikke) brudstykker af sin klassiker En danske students eventyr. I et kapitel møder vi en biperson, der nu om dage lever sit evige liv som kanon-genganger. Han vidste nemlig, hvad en kanon kan bruges til:

At skabe kloner af sig selv med. Som om det kunne være sådan nogle, der kan bygge fremtiden for sig og os!

Huslærer Jens Hansen viste stolt sin bogreol frem for den krøllede Fritz:

"Du vil her aldeles ikke finde nogen bog efter dit hoved. Jeg har slet ingen komediebøger eller andre sådanne spøgefulde skrifter. Her er blot det rene væsen. På disse fire hylder står såmænd enhver bog, jeg har terpet igennem, inden jeg kom såvidt, som jeg nu er. Det er ret fornøjeligt at kunne således med ét blik overskue sin videnskabelige løbebane, lige fra Rasmussens ABC til Hänleins indledning. Så kan man se, der er en del at gå igennem for enhver, der giver sig på den vej. Vil gud give mig børn, så står mine bøger i den orden, de skal bruge dem. Da kan jeg føre dem hen foran denne reol og sige med god samvittighed: Børn! Se her hvorledes Eders fader har stridt. Tag nu fat, hvor han slap, så kommer I nok frem i verden." (Poul Møller, udgave 1958: side 128).

Kanon'er ikke vejen

Den verden, Jens Hansen således ville ruste sine børn til ved at gøre dem til kloner af sig selv, er vist overhovedet ikke den verden, der omgiver os i dag.

Det vil derfor være en sikker metode til bestemt ikke at frembringe nogen af de kreative hoveder, som landets politikere sukker efter - den at slæbe vore efterkommere hele vejen gennem det vi i dag tilfældigvis fremholder som kanon'erne, der har skabt os.

For: Klassikerne klarer sig uden at blive gjort til kanon-føde - ellers var de netop ikke klassikere!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her