Læsetid: 4 min.

Kanonføde for Onkel Sam

4. marts 2003

VIP-sæderne i ruteflyene mellem Washington og hovedstæderne i Chile og Mexico har de sidste to uger været godt besat af Bush & Blairs specialudsendinge.
Først drog den spanske præsident José María Aznar på charmetur til sin mexicanske kollega Vicente Fox, og i denne uge ankommer George Bush senior. I sidste uge aflagde Otto Reich, den amerikanske subsekretær for Latinamerikanske Anliggender, Chiles præsident Ricardo Lagos et såkaldt spontant besøg. Efterfølgende kimede præsident George W. Bush himself tre gange til Lagos.
Det øgede amerikansk-britiske diplomatiske rejseri skyldes, at de to latinamerikanske lande udgør en femtedel af de ti ikke-permanente medlemmer i FN's Sikkerhedsråd. Aznar, Reich og Bush junior og senior er på stemmefisketur, hvor de forklædt som diplomatiske budbringere bruger højst udiplomatiske armvridermetoder.
Maddingen, som hverken Chile eller Mexico tilsyneladende bider på, er en ’omvendt tyrker’, som chilenerne kalder det. Mens Washington i forhold til Ankara tilbyder dollarmilliarder til gengæld for militær passage, truer USA de to latinamerikanske lande med økonomiske og politiske repressalier.
Budskabet til Mexico City og Santiago de Chile er, at et fejltrin ved den kommende afstemning om en ny de facto krigsresolution mod Irak kan blive den dyreste diplomatiske beslutning i de to landes historie. Med andre ord truer specielt Washington med at mase sine sydligere naboer til økonomisk plukfisk, hvis de ikke makker ret overfor den amerikansk-britiske krigslinje i Sikkerhedsrådet.
Både Chile og Mexico har meget at tabe, fordi Chile som det første sydamerikanske land netop har underskrevet en vidtrækkende og for landet altafgørende frihandelsaftale med USA. Mexicos millioner af legale som illegale gæstearbejdere i USA og indsatte i amerikanske fængsler er på nippet til at få bedre forhold. Det kan altsammen annulleres med et pennestrøg, er signalet fra Bush-regeringen.

Derfor stod netop Chile og Mexico torsdag for en koordineret diplomatisk revolte i FN’s Sikkerhedsråd. Via deres FN-ambassadører frabad de sig det enorme pres, som USA og Storbritannien har øget de seneste uger. Den chilenske FN-ambassadør Gabriel Valdés og hans mexicanske kollega Adolfo Aguilar Zinger kom med en utvetydig opsang og opfordring til de fem permanente medlemmer om i sidste ende selv at tage ansvaret for en ny Irak-resolution på deres skuldre. Chiles FN-ambassadør opfordrede Frankrig, Rusland og Kina til at gøre brug af deres vetoret i stedet for som i dag at lurepasse – hvilket ifølge Mexico og Chile har åbnet op for det enorme amerikansk-britiske pres på de små ikke-permanente medlemmer, der på nær Spanien og Bulgarien endnu ikke har givet udtryk for deres holdning.
»Sikkerhedsrådet er blevet et jagtområde for stemmejagt«, sagde Chile-ambassadøren Gabriel Valdés om Washingtons og London desperate stemmejagt for at nå de nødvendinge ni stemmer. Problemet med de seks såkaldte små lande Angola, Cameroun, Chile, Guinea, Mexico og Pakistan er set fra Washington og London, at deres stemmer langt fra er ’home safe’ – for at bruge et baseball-udtryk. Ifølge chilenske medier gav Chiles præsident Lagos både den udsendte Otto Reich såvel som præsident Bush i telefonen et rundt nej til på forhånd at støtte USA og Storbritannien. Præsident Lagos lod i weekenden forstå, at landet agter at stemme imod en resolution, der uden at give våbeninspektørerne endnu en chance åbner op for en FN-støttet invasion af Irak.
Mexico er traditionelt en mere loyal allieret for USA, men på det seneste har der været ualmindelig kold luft mellem Bush og Fox, efter at texaneren overhørte en personlig appel fra Fox om at stoppe henrettelsen af en mexicaner på en amerikansk dødsgang. Det fik Fox til at aflyse et officielt statsbesøg til Washington og har siden kastet grus i forhandlingerne om forbedrede forhold for de mange mexicanere i USA. Efter torsdagens latinamerikanske protest fastslog en indigneret mexicansk FN-ambassadør Adolfo Aguilar Zinger, at ”Mexico er et uafhængigt land med en uafhængig udenrigspolitik”.

Presset øges yderligere denne uge. Chilenske som mexicanske medier taler om, at mini-revolten er symptom på USAs arrogance overfor mindre lande, hvilket så sent som i weekenden blev udstillet med afsløringen af USAs skandaløse aflytning af de små landes FN-ambassadørers telefoner og emails.
At to så forskellige lande som Chile og Mexico undsiger USAs pres stikker dybere end den interne magtkamp i Sikkerhedsrådet. Også dybere end det, præsident Ricardo Lagos kalder ”de permanente landes misbrug af de små lande i beslutningen om en krig”. Hvad Mexico og Chile i virkeligheden protesterer over, hvilket er forstærket efter 11. september 2001, er, at Washingtons armvridning og trusler om enegang i en Irak-invasion tegner til at være del af en reaktionær udvikling, hvor USA som Onkel Sam igen behandler sin såkaldte baggård Latinamerika ud fra kyniske egenintesserer uden respekt for internationale aftaler om økonomiske såvel som politiske spilleregler.

rvh

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu