Læsetid: 3 min.

Op fra kanvassen

30. september 2000

Hvis det er svært at give en entydig forklaring på, hvorfor 53 procent af danskerne stemte nej til euroen, er det ikke meget lettere at give et klart billede af omverdenens reaktion på resultatet. Lederkommentarerne i de internationale aviser stritter i alle retninger. Lige fra Svenska Dagbladets »Nationalismens sejr« til hollandske Volkskrants »Et meningsfuldt nej.«
Avisernes reportager stritter lige så meget. For eksempel valgte verdens to største erhvervsaviser, Financial Times og Wall Street Journal, at dække det danske nej ud fra to vidt forskellige vinkler. Mens
Financial Times på sin forside personificerede nejet med et stort billede af Pia Kjærsgaard, valgte Wall Street Journal at bruge JuniBevægelsens Niels I.
Meyer som repræsentant for nej-sigerne.
Også når det gælder vurderingen af konsekvenserne for Europa, er spredningen iøjnefaldende.
Under overskriften »Ørefigen« vurderer den største spanske avis, El Pais, at afstemningsresultatet vil få politikerne til at tage befolkningens EU-skepsis alvorligt, mens den franske avis Libération kalder resultatet »Et lykketræf for EU«, fordi det efter avisens vurdering vil sætte fart i »ideen om at skabe en pioner-gruppe, avantgarde, eller endog føderation.«

I takt med at Europa i løbet af fredagen fik fordøjet det danske nej bed netop den vurdering sig fast. Ikke mindst efter et pressemøde med den franske finansminister Laurent Fabius, hvor han understregede, at de 11, snart 12, eurolande vil fortsætte udbygningen af deres samarbejde uanfægtet af det danske resultat.
Når dertil lægges lignende meldinger fra den tyske finansminister, Hans Eichel, hersker der ikke megen tvivl, om at netop Frankrig og Tyskland vil bruge det danske nej til at sætte skub i deres planer om en hurtigere udbygning af samarbejdet for kernelandene i EU. Altså et Europa i flere hastigheder.
Tankegangen er logisk. Med det danske nej, er det oplagt, at hverken Storbritannien eller Sverige vil forcere en afstemning om euroen. Tværtimod har det danske resultat frembragt et endnu skarpere skel mellem eurolandene og de tre EU-lande udenfor.
På den baggrund kan man dårligt fortænke eurolandene i at gå hurtigere frem. Især ikke når de i øjeblikket døjer med finansmarkedets manglende tillid til euroens politiske opbakning.

At Danmark nu giver startskuddet til en mere tydelig udgave af Europa i flere hastigheder er paradoksalt. Den danske regering har nemlig været blandt de mest ihærdige modstandere af ’Det fleksible Europa’ af frygt for at havne som en slags B-medlem. Den modstand er svær at stå fast på efter danskernes afvisning af euroen.
Men det er en biting. Langt vigtigere er det at overveje, hvad et EU i flere hastigheder betyder for optagelsen af de Øst- og Centraleuropæiske lande.
Meget peger umiddelbart i retning af, at Frankrig og Tyskland nu vil bruge Nice-topmødet i december til at sætte skub i ’Det fleksible Europa’. Topmødet, som egentlig skal bruges til at få EU’s institutioner gjort klar til østudvidelsen, kan dermed ende med en noget større dagsorden end planlagt.
Endnu er det for tidligt at spå om konsekvenserne af det, men allerede fredag meldte de første bekymrede reaktioner sig. Flere af ansøgerlandene nærer en frygt for, at eurolandene nu vil bruge kræfterne på at udvikle en stærkere politisk union, som kan matche den fælles mønt, mens udvidelsen kommer i anden række.

Bekymringen er forståelig. Som det tyske Handelsblatt konstaterede i går, tegner der sig i stigende grad et billede af et Europa i tre klasser: Den hårde kerne af eurolande, EU-landene uden for euroen og kandidatlandene.
En fasttømring af den opdeling vil være en nærmest ubærlig konsekvens af det danske nej.
Derfor er det uhyre vigtigt, at Danmark sammen med England og Sverige hurtigt samler kræfterne om at fastholde østudvidelsen allerøverst på dagsordenen. Og set i det lys, er der brug for at en groggy dansk regering hurtigt får sig rejst fra kanvassen og dropper den resignerende tone, der har præget det første døgn efter afstemningen.
Ligesom det er nu, at SF skal vise, at partiet tør yde sit bidrag til en klar dansk linje.

ør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu