Læsetid: 4 min.

Kaos varer ved i Pakistan

Over halvdelen af de berørte byer savner stadig hjælp. Militæret kritiseres for logistisk uduelighed, mens civilsamfundet mobiliserer alle ressourcer
13. oktober 2005

TOKYO - Skybruddene, som i over et døgn næsten umuliggjorde alle hjælpe- og redningsaktioner i de jordskælvsramte pakistanske dele af Kashmir er ovre for denne gang. Langsomt begynder telte, tæpper, mad og medicin at blive uddelt i byer og landsbyer langs det fåtal af veje, som igen er gjort farbare.

Men kaos består. Hver lastbil, der når frem, bliver modtaget, som om den var den sidste. På sekunder bliver køretøjerne omringet af store folkemasser, som flår alt til sig. De stærke tager alt, og intet bliver tilbage til kvinder, børn eller handicappede. Mange, formodentlig de fleste, er stadig ladt helt i stikken, og over halvdelen af de ramte og byer og småbyer har endnu ikke set skyggen af hjælp. Mindst en million er hjemløse på flugt, og omtrent lige så mange lever under åben himmel eller i ruinerne af det, som indtil lørdag morgen var deres hjem.

Situationen er ubeskrivelig.

Forvirring på højt niveau

Omkring 50.000 soldater deltager i katastrofeindsatsen. Men fortsat er koordineringerne med civilsamfundet meget ringe, og den pakistanske hær har store logistiske problemer. Stor forvirring hersker på højeste niveau, og flere militærfolk afventer fortsat deres ordrer. De styrker, som er placeret i Kashmir - omstridt frontstat efter 58 års konflikt med Indien - synes fortsat mest optagede af tage hånd om deres egne officerer og soldater, som blev dræbt eller såret under jordskælvet.

Først i går fik de mange udenlandske redningshold lov til at forlade Islamabad og begive sig ud i katatrofeområdet.

En olding til hjælp

Uden civilsamfundets mobilisering ville krisen have været total. I islam er velgørenhed en forpligtelse, som strækker sig langt ud over zakat - en uformel almisse, som rettroende muslimer skal betale. Giverviljen er imponerende og personificeres af oldingen Abdul Sattar Edhi, som på 35 år har skabt den muslimske verdens formodentlig største stiftelse for 'gode gerninger'.

Edhi, som er en helgenlignende asket med langt, hvidt skæg, beskrives ofte som Pakistans Moder Teresa, men er meget mere end dette. I denne sammenhæng er han nærmest at ligne med en énmandshær.

Han begyndte med tomme hænder og 1.000 dollar. I dag har han en armada af ambulancer og lastbiler, som transporterer fornødenheder til hele landet. Desuden har han ladet opføre 3.000 hospitaler, mange af dem i Kashmir, og sørget for uddannelse af 40.000 sygeplejersker. Under hans vinger findes også 50.000 forladte eller forældreløse børn, mentalt syge, ældre og socialt udstødte.

"Folk giver penge til mig, fordi de vil se resultater", siger Ehdi, som betegnes som "brutalt hæderlig" og bor i en etværelses lejlighed i Karachi med sin kone.

Under de første dage efter jordskælvet var det hans folk, som gav den første og eneste hjælp til de nødlidende, og det er fortsat Edhis lastbiler, som dominerer trafikken i Kashmir. Den negative side af hans storhed er, at den gør det lettere for landets regime, civile såvel som militære institutioner, at svigte deres ansvar for den sociale sektor.

Indsamlingen af penge, klæder og mad sker med stor entusiasme, hvilket står i skærende kontrast til de folkevalgte parlamentsmedlemmers vægren imod at skænke den 'udviklingsfond' til hjælpeindsatsen, som de alle har fået til deres valg-distrikter, og som de helst anvender til at sikre deres eget genvalg.

En sammenligning med Ehdi får også militæret til at fremstå som egensindigt og amatøragtigt.

Hvor er teltene?

I Islamabad sættes mange nu spørgsmålstegn ved hærens indsats. Er det muligt, at en af verdens største væbnede styrker kun kan afse 30 helikoptere og nogle få tusind telte, og må bede USA og Golflandene om at låne resten. Burde et land med så stor en tekstilindustri ikke have mindst 100.000 på lager?

Ingen kender svaret. Men jordskælvet har tvunget præsident Pervez Musharraf til endelig at konfrontere problemet. Han har nu dannet Pakistans første myndighed for katastrofeberedskab.

Medierne er tvunget til balancegang, for kritik af hæren er forbudt i grundloven. Alligevel opfordrer avisen The Nation i en leder præsidenten til at afskedige den øverstkommanderende i Peshawar, fordi han forhalede hjælpeindsatsen igennem et helt døgn ved at vurdere skælvets skader som "begrænsede".

De kommende døgn bliver kritiske for Pakistan og for to millioner fortvivlede mennesker, som mangler alt, og for hæren, som betragter sin lederrolle som given og absolut. Hvis ikke hjælpen hurtigt når ud, er risikoen for rent anarki stor. Så kan militæret blive tvunget til at gribe ind med våbenmagt for at genoprette lov og orden.

Vinteren nærmer sig i Kashmir. Nattefrosten og kulden er pinefuld for alle, som er blevet tvunget til at overnatte i det fri. Den første sne ventes om tre uger. Underernæringen er kronisk, en stor del af befolkningen har altid levet fra hånden og i munden, og risikoen for sygdomsepidemier er overhængende.

Den eneste beroligende melding i går var forsikringen fra en general om, at Pakistans atomvåben opbevares i en jordskælvssikret bygning.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her