Læsetid: 4 min.

Kaospiloter i frit fald

12. november 2003

DET VAR en værre jubilæumsgave. For 10 år siden blev institutionen med det usædvanlige navn
Kaospiloterne, oprettet som en egentlig uddannelse med hjemsted i Århus efter i et par år at have fristet en tilværelse som beskæftigelsesprojekt. I maj måned
i år besluttede Folketingets finansudvalg at forlænge sit tilskud til uddannelsen i et år »med henblik på at gøre den permanent«. Hjertelig tillykke... og bemærk formuleringen. Stor glæde i Mejlgade i Århus, hvor piloterne holder til.
Men ak... i sidst ombæring af finanslovsforhandlingerne blev støtten skåret helt væk. Hjertelig tillykke!
Der kører to parallelle, hinanden modsatte historier om Kaospiloterne, en positiv og en negativ. De følger her.

HISTORIE nr. 1: Ideen udviklede sig i en tid, der var positivt ekspanderende. Man tænkte meget over, hvordan man kunne få unge i gang med noget meningsfyldt i stedet for at sidde i et hjørne og glo og vente på at den pacificerende bistandshjælp dumpede ind på kontoen. Samtidig rullede it-bølgen og vendte op og ned på alt hidtidigt. Der var brug for nye tanker og
ideer til en ny fremtid, og denne var netop frisk og ny.
Uddannelsen var en iværksætteruddannelse, der skulle opfindes fra scratch. Kreativitet var et nøgleord, og alt var utraditionelt lige fra optagelsesprøven til det, der blev undervist i. Eleverne skulle kunne indgå i mange sammenhænge inden for erhverv og kultur, køre projekter igennem inden for diverse områder, etc. Ialt har 210 indtil nu fået ’certifikat’ på uddannelsen.
Succesen var til at tage og føle på: De fleste blev beskæftiget bagefter, og ikke mindst i den dynamiske del af erhvervslivet var det gangbart, at der stod kaospilot på cv’et. En fjerdedel af eleverne fik tilmed startet selvstændig virksomhed. Byens borgere var glade for og stolte af deres kaospiloter, som af og til leverer friske indslag i byens liv og gadebillede.

HISTORIE nr. 2: Uddannelsen er fuld af varm luft. Den har snabelen nede i statens pengekasse, og det, man uddannes til, er bl.a. teknikker, der gør, at man kan stikke den endnu længere ned, fiske i rørt statsvande og derved få overflødige projekter op at stå, som egentlig burde kunne betale sig selv, hvorfor uddannelsen også bør være selvbærende økonomisk. Det fremgik da også af en bog og et forskningsprojekt fra to forskere på Handelshøjskolen i København for nylig, at det meste er blålys og projektmageri uden reel samfundsværdi.
Ligesom i øvrigt mange andre af de virksomheder, der opstod på en bølge af begejstring i starten af it-perioden. Ligesom i øvrigt Mindsship-projektet og mange af de andre projekter i kulturbyåret dengang, da Trevor Davies, Niels Højlund og Jytte Hilden satte dagsordenen. For slet ikke at tale om det senere tilkomne og hastigt nedlukkede dagblad Dagen.
Bare blær det hele, og århusianerne er hammertrætte af de opblæste luksushippier, der på statens regning strør om sig med smarte ord fra erhvervslivets og managementkursernes værste overdrev – ord som innovation, coaching, koncept, rulebreakers og netværkspizza. En forlængelse af lilleskolen, der især udklækker folk, som er gode til at snakke i mobiltelefon, holde møder og arrangere fantasifulde polterabends.

DEN HÅND, der lukkede og slukkede for tilskuddet til Kaospiloterne under finanslovsforhandlingerne – ialt 5,5 mio. kr. årligt – tilhører Louise Frevert – heltinden fra slaget om Rigsarkivet. Hun er uddannelsespolitisk ordfører i Dansk Folkeparti, der i maj var med til at stille Kaospiloterne en permanentgørelse i udsigt og underskrev et aktstykke desangående.
Så vidt man forstår undervisningsminister Ulla Tørnæs, gik Venstre kun nødtvunget med. »Det er ikke en blomst, der har groet i regeringens have,« udtaler hun. Venstres borgmester i Århus, Freverts navnesøster
Louise Gade er opbragt, hvoraf man kan slutte, at
Kaospiloternes historie nr.1 har opbakning langt ind i de borgerliges rækker.
De fem oppositionsordførere uden for forliget mener, der må foreligge en fejl. Hvor den i så fald ligger, er for nærværende ikke helt klart, for i går udtalte Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, at partiet kun var med på at støtte piloterne endnu et år. At man blot »noterede sig«, at regeringen gerne ville gøre den permanent. Altså ikke var aktivt med.
Louise Frevert udtaler, at man ikke kan få alt her i tilværelsen. Det har hun så evigt ret i. Alt kan man såvist ikke få, hvem kan det? Derimod kan man med god ret drømme om, at et ord er et ord, især hvis det står på skrift, og et løfte et løfte, især hvis det er fremsat af folketingspolitikere.
De jubilerende kaospiloter i Århus kan indtil videre stille jubilæumspizzaen fra ovnen på hylden, hvor den kolde luft svaler, og så for øvrigt bruge deres værktøjer til at påvirke beslutningen og dermed håbe på, at det sidste ord ikke er sagt i den sag. Eller at sagen ikke er »landet«, som de sikkert selv ville have udtrykt det.

Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu