Efter et halvt år som socialdemokratisk leder står Helle Thorning-Schmidt med en række tunge, uløste problemer, der for en pæn dels vedkommende kan tilskrives partiets skattepolitik. Eller rettere, at Socialdemokraterne ikke rigtigt har én. Partiet svæver et ubestemmeligt sted mellem regeringens skattestop og et gammelt fællespapir om et "skatteloft", lavet i samarbejde med de radikale.
Vanskelighederne ved at finde en holdbar og kommunikér-bar linje i skattepolitikken påvirker hele forsøget på at skabe en ny, socialdemokratisk offensiv:
På indholdssiden risikerer Socialdemokraterne at sætte det hårdt-tilkæmpede ry som ansvarlige i den økonomiske politik over styr. Presset af regeringens skattestop tør Socialdemokraterne ikke - i øjeblikket - justere bare en smule på skatter og afgifter. Derfor må partiet operere med langsommere gældsafvikling for at finde ekstra milliarder til nye tiltag, investeringer i forskning og uddannelse og udvidelse af den offentlige service.
Bedre velfærd, fokus på danskernes hverdagsproblemer og bekæmpelse af stigende ulighed er områder, hvor Socialdemokraterne vil udfordre Fogh-regeringen. Men bestræbelserne svækkes, og ambitionsniveauet skrumper, når partiet ikke er i stand til at overbevise om, hvor pengene skal komme fra. Eller endsige tage nogle af de fordelingspolitiske redskaber i brug i skattepolitikken, som kan medvirke til mindre ulighed i samfundet.
Åben flanke
På det retoriske plan blotter den nye ledelse en flanke, hver gang skattepolitikken kommer i fokus. Venstre og konservative havde således let spil under Folketingets åbningsdebat, da regeringspartierne ville udstille den nye socialdemokratiske ledelse som forpjusket og forvirret. Man kunne blot henvise til den række af modstridende meldinger, ledende socialdemokrater er kommet med gennem det seneste halve år på skattepolitikken:
Efter at have brugt flere år på at give skattestoppet skylden for de fleste onder i samfundet, forlød det i foråret, at Socialdemokraterne ville acceptere skattestoppet som ramme for finanslovsforhandlingerne. Senere garnerede Helle Thorning-Schmidt det med krav om takststop på busbilletter, børnepasning og voksen- og efteruddannelse.
Ifølge partiets finansordfører Henrik Sass Larsen står Socialdemokraterne fortsat ved det fælles socialdemokratisk-radikale skattelofts-papir fra sidste år, der bl.a. opererer med, at ejendomsværdiskatten skulle følge den almindelige lønudvikling. Et element, der ville give statskassen knapt en halv milliard kroner ekstra om året i indtægter. Men man vil bare ikke benytte sig af muligheden for at indkassere de ekstra penge, hedder det nu. Kritik fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd af tilnærmelsen til skattestoppet har Henrik Sass Larsen affærdiget som det sædvanlige "møg".
Droppet regulering
Også i det socialdemokratiske finanslovsudspil, som ifølge gruppeformand Jan Petersen er udtryk for, hvad partiet ville gøre, hvis det regerede Danmark, har man helt droppet reguleringen af boligskatterne. Altså en tilslutning til regeringens skattestop på boligområdet.
Et andet ledelsesmedlem, socialordfører Mette Frederiksen, har imidlertid fastslået, at Socialdemokraterne aldrig skal afskrive sig mulighederne for at hæve skatter og afgifter.
Under Folketingets åbningsdebat var det så op til den politiske ordfører Lotte Bundgaard at klarlægge linjen over for den undrende forsamling. Det skete med vendinger om, at Socialdemokraterne "i øjeblikket" ikke ser behov for at sætte skatterne op.
Overfor, hvad nogle partimedlemmer betragter som kaos i skattekursen, står regeringens skattestop, der med Anders Fogh Rasmussens besværgelser står "mejslet i granit".
Succesfuldt brand
De færreste danskere kan formentlig svare på, hvor meget de kommunale ejendomsskatter, grundskylden, må stige under skattestoppet. Eller om grundskylden også er omfattet af stoppet. For blot et år siden herskede der ligeledes dyb forvirring i regeringspartierne om, med hvilken begrundelse i skattestoppets abc, man kunne finde en undtagelse og indføre en helt ny afgift på alkoholsodavand.
Alligevel er det lykkedes Fogh-regeringen at gøre skattestoppet og dets enkle budskab til sit succesfulde brand. Statsministeren har om nogen gjort begrebet klarhed til selvstændigt konkurrenceparameter i dansk politik, hvilket skærper udfordringerne for Socialdemokraterne.
Hvornår og hvordan Socialdemokraterne vil løse problemet med skattepolitikken overvejes i øjeblikket i ledelsen, men der er ikke truffet beslutninger om køreplan eller omfang. Flere centralt placerede kilder påpeger, at et nyt skatteudspil - eller blot en klarere definition af den nuværende linje - skal leve op til flere forudsætninger:
Der skal være dækning for linjen i partiet. Så sent som på den socialdemokratiske kongres i september kunne man opleve delegerede fra talerstolen angribe Fogh-regeringens skattestop og "minimalstats"-linje. Dele af baglandet, der i øjeblikket holder sig i ro af hensyn til det forestående kommunalvalg, vil næppe stiltiende se på, hvis ledelsen nærmer sig VK-regeringen yderligere på skattepolitikken.
Udbredt forvirring
På Christiansborg er det imidlertid værre, at ledelsen ikke er i stand til at tale med én tunge. Da Dagbladet Børsen efter Folketingets åbningsdebat spurgte partierne om deres udlægning af den socialdemokratiske skattepolitik, herskede der således udbredt forvirring. Og som SF's finansordfører Ole Sohn sagde, må Socialdemokraterne få gjort op med sig selv, hvad de mener:
"Hvis de ikke udtrykker sig klart, vil de fortsat blive angrebet."
Ingen af de partier, som i givet fald skulle udgøre det parlamentariske grundlag for en ny socialdemokratisk ledet regering, vil desuden acceptere, at man fraskriver sig muligheden for at lave skattereformer, der indebærer omlægning af skatter og afgifter. En totalaccept af regeringens skattepolitik vil være "det rene selvmord", som det siges i SF. Et udsagn, der også dækker holdningen hos de radikale.
I oppositionen kan man ikke genkende følelsen, når den socialdemokratiske gruppeformand, Jan Petersen, udtaler, at han har "svært ved at styre sin optimisme" over, så godt det går for den nye S-ledelse.
Kun et skud i bøssen
Den fortsatte usikkerhed vil VK-regeringen bruge hæmningsløst, som det skete under valgkampen i februar, da Anders Fogh Rasmussen satte Mogens Lykketoft til vægs med spørgsmålet om, hvorvidt der er en skat eller afgift, der ikke kan stige under en SR-regering.
Det lykkedes aldrig den daværende socialdemokratiske formand at trænge igennem med budskabet om, at en dansk familie højst kunne komme ekstra af med, hvad der svarer til halvanden pakke cigaretter om måneden.
Det paradoksale er, at boligejerne faktisk i disse år med høje værdistigninger på grunde ligefrem ville opnå en lempelse, hvis SR-skatteloftet blev realiseret. Det skyldes, at VK-regeringen trods skattestoppet tillader grundskyldspromillen at stige med op til syv procent om året. Samlet set vil boligejerne i 2006 skulle betale mere under VK-skattestoppet i ejendomsværdiskat og grundskyld end i SR-skatteloftsmodellen.
Uanset hvilken kurs, den socialdemokratiske ledelse vælger, er der en erkendelse af, at den skal være langtidsholdbar. Der er kun et skud i bøssen, og linjen skal ikke blot være klar, utvetydig og mulig at kommunikere ud. Indholdet skal også være af en kaliber, så det både kan tage højde for den aktuelle skattedebat og gøre sig gældende også i slutningen af denne valgperiode, når den borgerlige regering ventes at spille ud med deciderede skattelettelser.
Til den tid kan det blive fatalt, hvis den socialdemokratiske skattepolitik fortsat er uklar, og partiet ikke kan demonstrere troværdighed i den økonomiske politik. Og som en kilde udtrykker det: At få løst skatteproblemet er ikke nok til at kunne slå Anders Fogh. Men det er en forudsætning for overhovedet at være med i spillet.
Helle Ib er tilknyttet Dagbladenes Bureau
