Læsetid: 3 min.

Kapitalismens hjerte

Frank Capras amerikanistiske klassiker 'Its a wonderful life' er en utopi om en lilleby-kapitalisme, som bygger på julens værdier
29. december 2006

Det kapitalistiske samfund er i en fundamental permanent konflikt mellem to forskellige værdisæt: På den ene side betoner kapitalismen nødvendigheden af, at det enkelte individ forfølger egne interesser og sætter fællesskabets forventninger til side. Og på den anden side hylder kapitalismen - især ved juletid - at man arbejder for det fælles bedste og er givende over for sine medmennesker. Hvordan denne modsætning kan løses, kan man se i Frank Capras amerikanistiske juleklassiker Its a wonderful life fra 1946, som kører på de fleste tv-kanaler i feriedagene - og som i USA er en ligeså basal del af de amerikanske juleritualer som kalkunen og kysset under misteltenen.

Det herlige liv i filmens titel tilhører George Baily i skikkelse af James Stewart. George er en all-american fyr, som vokser op i den mytologiske lilleby Bedford Falls et sted i staten New York. Her arver han en lille kreditforening/sparekasse - og alle dens problemer med fattige smålånere - fra sin far.

George lever et helt almindeligt Hr. ingenting-liv, og det piner ham, for George er en drømmer, som vil erobre verden og gøre store ting.

Men han kommer aldrig væk fra Bedford Falls, for hans fællesskabsorienterede værdisæt tvinger ham til at ofre sit liv på at drive sin lille forretning og forsvare byens småborgerlige livsform over for den altædende storkapitalisme i form af Henry Potter - 'den rigeste og ondeste mand i landet'.

Potter er den almægtige monopolist, som ejer det meste af Bedford Falls, og som hader George for hans tro på, at man kan drive forretning for almindelige menneskers bedste. Derfor vil Potter knuse George og hans lille sparekasse, der ikke kun ikke er drevet af grådighed - men som også vil skabe anstændige vilkår for fattige emigranter.

Forbrug vs. mådehold

Konflikten mellem Georges og Potters kapitalistiske værdisæt kulminerer en juleaften, hvor Potter endelig får ram på George.

Georges forvirrede gamle onkel forlægger 8000 dollar, så det ser ud som om, George har begået underslæb. Og med udsigt til at skulle overgive sin lille forretning til Potters forretningsimperium i vanære, fortryder George hele sit lille liv og vil til at begå selvmord. Men så sender Gud en engel, der med julemagi viser George, hvordan verden ville have været, hvis George ikke havde eksisteret. Visionen viser George, at selvom han ikke selv synes, han har udrettet noget i sit liv, så har han alligevel grebet ind i mange Bedford Fall-borgeres liv, som han med sin lille virksomhed har reddet eller ændret til det bedre. Således er hans julesyn også en utopi om en lilleby-kapitalisme, som kan tøjle Potters destruktive storkapitalisme.

Potters kapitalisme bygger på mådehold, grådighed og monopolistisk akkumulering af kapital - han vil bare have penge for at have penge. Heroverfor står Georges udgave af kapitalismen, hvor pengene skal arbejde, så almindelige mennesker kan få råd til parcelhuse og julegaver. Både fordi, det er en bedre gerning, og fordi det på sigt er en bedre forretning for os alle.

Georges udgave af kapitalismen er således en kapitalisme, der med julen som hjerte skaber et forbrugerbaseret fællesskab, hvor vi alle står i en win-win-position i gaveræset.

I det herlige liv løser julen den indbyggede konflikt mellem individ og fællesskab - og samtidig sikrer den alle os småfolk en flæskesteg på bordet og en ipod under træet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her