Læsetid: 3 min.

Kapitalismens nye ånd - og gamle spøgelser

Hvad stiller venstrefløjen op, når kapitalismen bliver venstreorienteret? Det har to franskmænd skrevet en stor bog om, som blev diskuteret af sociologer, filosoffer og studerende ved Sociologisk Forum torsdag i Århus
24. november 2006

De danser i korte kjoler og skjorteærmer. De kan de rigtige trin, de er kompetente dansere. Hvorfor er menneskene så ikke glade? Deres ansigter er forvrængede, deres mundvige er trukket ned ad.

De hænger på en af de gule murstensvægge i Studenterhuset ved Århus Universitet. De er malet af Helle Vibeke Kristensen, men de kan ligne figurer fra vores sociale virkelighed: vinderne som skal være legende, kreative og spontane på deres arbejdsplads og alligevel er stressede, frustrerede og rastløse. De kan også ligne venstreorienterede. For bliver de ikke ved med at være utilfredse, selv om de har fået deres vilje?

Kapitalismen har lært af kritikken

"Vor tids kapitalisme er blevet venstreorienteret," sagde Carsten Bagge Laustsen, formand for Sociologisk Forum, da han torsdag bød velkommen til en endags konference om de to franske samfundsforskere Luc Boltanski og Ève Chiapellos store værk: Kapitalismens nye ånd.

"En af pointerne i bogen," fortsatte Laustsen, "er, at kapitalismen har taget kritikken fra 1968 til sig."

De unge oprørere protesterede over, at de ikke fik lov til at være spontane, kreative og legende på arbejdspladsen. De klagede over bureaukratiet og monotonien:

"Den ny kapitalisme honorerer disse krav," forklarede Laustsen de mange fremmødte i mødelokale 1.

Det lykkedes derefter professor Niels Albertsen fra Arkitektskolen i Århus at præsentere det over 800 sider lange værk på kun 45 minutter. En indsigt i bogen er, at folk ikke kun arbejder for at optimere deres egeninteresse, og de lever ikke kun bare af at opsamle velstand. Kapitalismen må henvise til værdier om det fælles gode for at opretholde sig selv. Den henviser til værdiordener. Som Albertsen sagde:

"Moderne mennesker har en sans for det retfærdige, en metafysisk evne til at bedømme situationer ud fra principper, som transcenderer den konkrete situation."

Det nye proletariat

Kapitalismen er således ikke en ond og ubevægelig orden, som udfordres af vilde modstandere. Den lever af sin kritik. Eller som Lars Thorup Larsen indskød i dagens næste oplæg:

"Hvis man vil lave kapitalismekritik, må man forstå, at kapitalismen allerede er kritisk og derfor modstandsdygtig over for brosten, fadøl på første maj og andre 'subtile' pressionsformer."

Men kapitalismen udvikler også interne modsigelser, som den ikke kan forene, hævdede filosoffen Andreas Beck Holm. Indvandrerne er på sin vis et nyt proletariat, som hverken omfavnes af den nye konservative nationalisme, den gamle arbejderbevægelse eller de glade liberalister, som siger juhu til globaliseringen:

"Kapitalismen er præget af en ny ånd, mens dens spøgelser er gamle," sagde han med henvisning til det nye proletariat. Det blev diskuteret i salen, om de mange uden for arbejdsmarkedet er et proletariat eller en arbejdsreserve. Eller om de alligevel ikke er det gamle spøgelses genkomst:

Arbejdslejren Danmark

"Kapitalismen er jo ikke afhængig af dem," sagde lektor Jørn Loftager: "økonomien kører derudad uden dem."

Men måske er kapitalismens virkelige krise miljøødelæggelserne. Vi ved det godt, sagde filosoffen Henrik Jøker Bjerre, men vi har opgivet at gøre noget ved det:

"Vi er fortabte, men det går alt sammen alligevel ufatteligt godt. Vi ved meget mere, end vi bryder os om at vide. Vi har tendenser til at henvise til statistiske usikkerheder, fordi vi må måske ikke vil vide det, som vi ved."

Den oprindelige radikale og politiske miljøbevægelse er forfaldet til kamp for truede dyrearter, reservater og naturparker. Millioner demonstrerede mod franske atomprøvesprængninger i 90'erne, men radikale forsøg på at redde det hele afvises som "økofascisme".

Inden dagen løb ud, proklamerede lektor Gorm Harste, at innovationstanken og forandringsforestillingen var en illusion. I virkeligheden sker der ikke særlig meget i Vesteuropa og USA. Andet end vi presses til at producere mere og mere for en ideologi om videnssamfundet, der har fået totalitære træk:

"Det ligner enevældens genindførsel i Danmark. Det skaber stress, dysfunktion og sygdomme i den her arbejdslejr, vi kalder Danmark."

Menneskene på maleriet er sidst på eftermiddagen stadig trætte og sure. Det er bedre vejr på maleriet end i Århus, hvor det regner og er mørkt. Måske er de på ferie og keder sig, fordi de savner arbejdslivet hjemme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her