Læsetid: 3 min.

Karens sammenhængskraft

Karen Jespersens vandring fra VS, over SF, Socialdemokraterne og nu Venstre er en naturlig konsekvens af hendes selvforståelse som den brede befolknings forsvarer, mener idehistoriker
2. februar 2007

Hvordan hænger Karen Jespersens vandring fra at være kandidat for Venstresocialisterne i 70'erne, medlem af SF og siden socialdemokratisk minister nu sammen med, at hun skal være folketingskandidat for Venstre?

Ifølge idehistoriker Søren Christensen på Københavns Universitet er Jespersens valg af Venstre måske ikke så underligt endda.

"Det gennemgående i Karen Jespersens karriere er hendes selvforståelse, som én der kæmper for den brede befolknings interesser, og de seneste femten år er der sket et skift. I dag taler man ikke om, at arbejderne står over for kapitalisterne, men om, at den brede befolkning står over for en elite, som ikke varetager deres interesser godt nok, f.eks. når det gælder udlændingepolitikken. De samme argumenter har Venstre brugt op gennem 90'erne," siger Søren Christensen.

Derfor er det ikke ren opportunisme, når Karen Jespersen vælger at melde sig ind i Venstre. Karen Jespersens og Venstres tankegods er for ham at se nært beslægtede.

"Karen Jespersens socialpolitiske kamp er smeltet ned til en kulturkamp, der handler om, at den danske velfærdsstat bliver undermineret, hvis ikke politikerne tager fat på problemet med integrationen. De samme toner har vi hørt fra Venstre, der samtidig har ændret sit syn på velfærdsstaten, som før blev opfattet som en klods om benet. I dag er velfærdsstaten forudsætning for den gode danske økonomi, mens det multietniske samfund bliver en trussel imod den sociale sammenhængskraft, der er bærende for den danske velfærd," siger Søren Christensen.

Vil skabe politikerlede

Historikeren Claus Bryld fra RUC mener derimod, at Karen Jespersen partiskift er helt uhørt i historisk sammenhæng.

"Det er jo et helt fabelagtigt forløb. Rent historisk har partiskift af den type kun fundet sted i 30'erne og 40'erne, da enkelte kommunister og socialdemokrater meldte sig ind i nazistpartiet, men det var jo krise- og krigstid. Vi lever i ret fredsommelige tider, hvor partierne bortset fra det yderste venstre og højre har nærmet sig hinanden," siger Claus Bryld, som ser Karen Jespersen vandring fra venstre mod højre som udtryk for en ekstrem oppurtunisme og illoyalitet over for det parti, der har båret hende frem.

"Hvis der overhovedet er noget, der hedder politisk etik, så er det uetisk at skifte parti så mange gange og til sidst fra den ene fløj til den anden. Jeg tror, det ryster folks tro på politikerne og kan være med til at fremme politikerlede," siger Claus Bryld.

Valgforsker og lektor i statskundskab Hans Jørgen Nielsen fra Købenahavns Universitet er uenig.

"Jeg tror mange vælgere kan identificere sig med Karen Jespersens skift til Venstre. Langt de fleste vælgere har tre-fire partier, de synes om. Det gør en forskel, at hun har meldt klart ud og sagt, hvorfor hun skifter parti. Hun var i høj grad blevet prügelknabe for Socialdemokraterne og de Radikale, derfor tror jeg mange vil have forståelse for Karen Jespersens valg," siger Hans Jørgen Nielsen.

Nok kan Karen Jespersens partiskift virke som noget af et hop, men ifølge Hans Jørgen Nielsen er S og V mere beslægtede end nogensinde før.

"Venstres liberale budskab om minimalstaten er nedtonet helt. Nu holder Venstre fast på velfærdsstaten, mens Socialdemokraterne har slugt store dele af stramningerne i udlændingepolitikken," siger Hans Jørgen Nielsen.

Han mener, Venstre har fået et stærkt kort på hånden :

"Karen Jespersen siger det, som mange vælgere går rundt og tænker og forstår at ramme det ind, der bliver politik.Derfor er hun om nogen den, der kan få sofavælgerne mobiliseret, og det kan blive udslagsgivende i den næste valgkamp," vurderer valgforskeren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her