Læsetid: 3 min.

Hvor er karlene?

14. september 1999

DANMARKS GYMNASTIK Forbund har i yderste nød indkaldt til et helt ekstraordinært foreningsmøde sidst i november, fordi lokummet rent ud sagt brænder, når det gælder Danmarksmesterskabet i mandlig idrætsgymnastik for hold. Det var nemlig gået med holdene som med de ti små negerdrenge i sangen af samme navn: "Der var ti, der var ni, der var otte, der var syv..."
Så da mesterskabet blev afgjort forgangne weekend i Nakskov, havde siger og skriver to hold meldt sig til, nemlig Nakskov selv, der plejer at vinde, og så Aalborg, der i år fik en ikke helt overraskende andenplads.
Det kan man kalde en deroute, der basker.
Dagbladet Politiken er 'mand' for denne for vort land så interessante, men sørgelige nyhed i en artikel, der også fortæller, at gymnastikforeningen Gefion måtte, efter hvad Politiken erfarer, melde fra, fordi nogle af holdets medlemmer kun ville stille op, hvis de fik penge for det. Mage til moral og manglende kampånd...
Hvad er der blevet af denne prægtige kraftsport, hvor mænd kunne vise, at de var rigtige mænd, der både kunne slå kraftspring og springe over buk?

DEN MANDLIGE holdgymnastik er en del af den danske kulturarv. Det er den kvindelige også. I gamle dage, længe før diskotekerne, havde hver landsby og stationsby et karlehold, som man kaldte det dengang, og et pigehold. De unge gik i stedet for at hænge på gadehjørnerne til gymnastik en gang om ugen hele vinteren - det var noget, man gjorde i den unge alder - kulminerende med en gymnastikopvisning, hvor pigerne så beundrende på karlenes prægtige udfoldelser, og drengene sendte længselsfulde blikke efter pigernes yndefulde præstationer.
Ved ballet bagefter blev der kissemisset og fraterniseret, og ikke så få forlovelser er indstiftet via gymnastikken.
Gymnastikken var også populær som højskoledisciplin. På højskolerne kunne de unge møde unge fra andre egne af landet, og via disse møder kunne man pludselig komme til at bo i Randrup i stedet for i Malling, hvor man var født. Meget kosmopolitisk. Kulturtreenigheden hed: Højskoler, gymnastik, sang.
Al gymnastik indledtes med, at man marcherede ind i en lang række, syngende f.eks. sangen Høje nord, frihedhjem eller Altid frejdig når du går/veje Gud tør kende - ved opvisninger altid med en fanebærer i spidsen. Kollektivitet og millitær disciplin i højere enhed. Gymnastikhøjskolen i Ollerup blev på et tidspunkt angrebet for nazistiske tilbøjeligheder. Men udgangspunktet var og ble: En sund sjæl i et sund legeme.
Det millitære kom tydeligt til udtryk, da morgen-gymnastikken blev indført i Danmarks Radio, hvor den navnkundige kaptajn Jespersen bankede søvnen ud af morgendanskernes øjne med militær strambuks (og vistnok med et spanskrør i hånden). Et -to, et-to, arme bøj, arme stræk.
Siden da har blødsødenheden indfundet sig i dansk gymnastik.

DET ER ikke sådan, at der ikke gøres gymnastik i Danmark mere. Der gås til gymnastik og holdes store opvisninger med titusinder af deltagere. Men det er ikke det samme, for der springes ikke over buk. Det har antaget nye, blidere former. For så vidt er det i orden, idet det på det tidspunkt blev påvist, at kaptajn Jespersen og talrige af den tids gymnastikudfoldelser faktisk ikke var sunde.
Øvelsen med at stå med strakte knæ og alligevel nå gulvet med håndfladerne eller fingerspidserne, (som også alle skolebørn blev tvunget til i gymna-timerne), er af senere forskere blevet betegnet som direkte sundhedsfarlig.
Men derfra og til ikke at ville stille op til DM i dansk holdgymnastik er der et spring. Man fristes til at sige et kraftspring. Det skyldes, tør man gætte, manglen på interesse fra publikum, fra sponsorer, men også en slap holdning over for holdsport, som ikke kendes fra mange andre sportsgrene. Man vil pleje sit ego og stiller derfor gerne op til individuelle mesterskaber. Man kan undre sig i sit stille sind. Er det irritationen blandt de bedste over at komme på hold med nogle mindre gode? Herregud, det med at gå på række med fane, er jo afskaffet.

HERFRA SKAL til den ekstraordinære generalforsamlings deltagere lyde et: Bevar de danske holdmesterskaber i mandlig gymnastik! At undvære dem vil være et arvetab. De har regelmæssigt fundet sted siden 1915. Genindsæt dem - her i 100-året for Danmarks Gymnastik Forbunds oprettelse - på deres retmæssige plads i kulturbilledet.
Et er sikkert: En afskaffelse var aldrig gået i salig kaptajn Jespersens tid. En afskaffelse havde ført til afstraffelse Han havde svunget pisken over de formastelige, som lader usselt mammon afgøre sagen.
Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her