Læsetid: 4 min.

En karriereinvestering for livet

Danske MBA-uddannelser er i verdensklasse, og har papir på det. Men det globale MBA-marked er ekstremt konkurrencepræget, og 'brand'-værdien måles på lønningerne. Her er Danmark stadig en pusling
20. december 2006

Den skandinaviske model går sin sejrsgang i internationale rangeringer af konkurrenceevne. Europa taler om 'flexicurity', og de danske uddannelsesinstitutioner og virksomheder roses for at skabe hele, handlekraftige individer, der er kompetente, fleksible og kan tage beslutninger på egen hånd.

Disse 'bløde' egenskaber ser nu også ud til at give bonus på et af verdens mest pengefokuserede konkurrenceområder - nemlig Master of Business Administration (MBA) uddannelserne.

Således er Copenhagen Business School (CBS) på et år steget ti pladser til en samlet 27. plads på Financial Times' europæiske rangliste, og det private SIMI (Scandinavian International Management Institute) på Østerbro har som det første specialinstitut af sin slags i Europa fået den eftertragtede akkreditering for sin MBA-uddannelse hos European Foundation for Management Development (EFMD) i Bruxelles, mens CBS, der modsat SIMI har eget fakultet, siden 1999 har haft en EFMD akkreditering af hele skolen.

Skærpet profil

Begrundelserne for den positive udvikling er i begge tilfælde 'uddannelser i verdensklasse' med særlig vægt på, at de danske skoler er meget stærke på udvikling af ledernes personlige kompetencer. De skaber simpelthen ledere, der kan andet og mere end at bruge økonomiske værktøjer. De udvikler hele personer, og kombineret med det stadigt større fokus på Danmarks økonomiske performance, er det noget, der tæller på positivsiden, mener Anne Mette Dissing-Immerkær, der er Executive Director på CBS:

"Vores profil er blevet skærpet drastisk på det internationale program, vores fuldtids MBA (der startede i 2003, red.), og vores regulære executive MBA, fordi den skandinaviske tiltrækningskraft, hvad angår ledelse, flade strukturer og høj performance er i stadigt stigende kurs. Vi oplever en markant øget international søgning," siger Anne Mette Dissing-Immerkær.

Oplevelsen er parallel på SIMI, der som privat nicheuniversitet rettet mod personer med længere ledererfaring ikke har en fast undervisningsstab, men finder eksperter i udlandet og flyver dem ind til undervisningsgange, og fokuserer hårdt på projekter, der kan implementeres i løbet af uddannelsen:

"Skandinavien har noget helt særligt at byde på, når det gælder lederuddannelser på højeste niveau. Vi har tradition for handlingsorienteret indlæring, teamarbejde og et uformelt, men på SIMI et meget krævende uddannelsesmiljø. Og det begejstrede tydeligvis evalueringspanelet," siger Niels Arnfred, direktør på SIMI.

Pengene styrer

På samme måde som rangeringer af verdens topuniversiteter, er størrelse og penge helt afgørende for placeringen på ranglisterne. Det vigtigste kriterium for internationale MBA rangeringer er, hvilke lønstigninger kandidaterne kan fremvise tre år efter endt uddannelse.

Det er den vigtigste grund til, at USA med Wharton, Harvard og Stanford i spidsen sidder på otte af de første 10 placeringer på den globale rangliste, og at der stadig er et stykke op til de europæiske topskoler.

"Lønfaktoren vejer 40 procent i indekset, og da lønniveauet for ledere bare er markant højere i en række andre europæiske lande og i særdeleshed USA, er det et parameter, som er mere eller mindre umuligt for os at konkurrere på. Derfor kommer vi heller aldrig helt i top på sådan en liste, fordi hovedparten af vores internationale kandidater på Fuld-tids MBA-uddannelsen gerne vil blive i Danmark. Det er selvfølgelig godt for dansk økonomi, men det forklarer også en svaghed ved rangeringssystemet, fordi det ville tælle positivt for vores fortsatte brandudvikling, hvis de i stedet flyttede til job på Wall Street i New York," forklarer Anne Mette Dissing-Immerkær.

Den samme årsagssammenhæng ligger i reglen bag, når man ser på priserne for de enkelte uddannelser, selv om man i Danmark er med i den dyre ende.

Verdens bedste MBA (ifølge Financial Times rangering) får man på Wharton ved University of Pennsylvania, og her koster en executive MBA ca. 794.000 kroner. Til sammenligning koster den 340.000 kroner på CBS og 400.000 på SIMI.

London Business School, der er blandt de absolut førende i Europa uanset hvilket index, man ser på, tager godt 500.000 kroner for det tilsvarende produkt.

Det er det værd

Priserne er i de seneste år eksploderet, men ifølge Janet Shaner, leder af IMD i Lausanne, der er nummer tre på Europaranglisten, fungerer markedet.

"Der er altid plads til high-end produkterne, hvis vi kan levere det lovede afkast på investeringen. Kommer du med en MBA fra en eliteskole som vores, viser tallene, at man gennemsnitligt har tjent udgifterne hjem på tre år efter afsluttende eksamen. Det er en stor investering, men det er en satsning, man bliver belønnet for resten af livet," siger Janet Shaner.

Med udviklingen af det danske/skandinaviske brand, kan stadig flere forvente at blive ligeledes forgyldt af MBA-programmerne her i landet, der desuden findes blandt andet på Århus Handelshøjskole og på den danske aflægger af det anerkendte britiske Henley Management College i København. Og altså endda blive hele mennesker samtidig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her