Læsetid: 4 min.

Kartoffelmad

Der er mange gode grunde til at spise kartofler - ikke mindst at de smager godt, hvis de bliver behandlet rigtigt
15. oktober 2005

Der er bunker af sorter, men det er de færreste, vi kan købe som almindelige forbrugere - og de bedste er svære at skaffe øst for Storebælt. Her er alt for mange gamle kedelige kartofler af ringe kvalitet. De fås lysegrønne og svedende pakket i plast, men de bedste kommer med jord på.

Det er let at koge en lille portion vaskede kartofler pakket i normalt passende portioner - men ved nærsyn og i munden er det ofte en skuffelse. Jeg købte en pakke forleden med ordlyden: "Nye velsmagende kartofler fra Danmark af sorten Folva". De havde spirer - øv! Nye kartofler er umodne, har kort holdbarhed og fås kun i en kort periode af sommeren. Kartoflerne er ikke nye i efteråret men modne og derfor er det en helt anden type kartoffel, skøn i mange andre retter end i sommerens med de nye kartofler.

Der er bunker af forskellige oplevelser i at sætte tænderne i forskellige sorter af kartofler:

I denne uges kasse fra Årstiderne var velsmagende, faste Ditta fra Billeslund, og senere på vinteren kommer King Edward, der er super god til mos og let at kende på sine rødlige pletter. Der er mange forskellige. Camilla Plum skriver i sin bog Grønt, at der er et gencenter i Andesbjergene med 270 forskellige arter kartofler. Arter er ikke det samme som sorter, som er variationer over en art. De er meget, meget forskellige og herhjemme dyrker vi kun ca. syv arter.

Kartofler er sund mad

Det er godt, at vi ikke er så autoritetstro som før i tiden - men, at der kan herske tvivl om kartoflers ernæringsmæssige egenskaber er ret overraskende. Fødevarestyrelsen udsendte sidste uge en pressemeddelelse: "Myte: Du bliver tyk af kartofler. Nej. Kartofler er en god basisfødevare, som du ikke behøver være bange for. Kartofler er fyldt med vitaminer og mineraler. Specielt er de en vigtig kilde til vitamin C og kostfiber i den danske kost. Kartoflerne giver også en god mæthedsfornemmelse, så du ikke bliver sulten så hurtigt igen. Spis derfor kartofler tit, gerne et par gange om ugen eller mere." Og nej det er ikke nyt, men tåler åbenbart gentagelse i en tid, hvor mange let forfalder til underlige diæter og dyrker skæve ideer om, hvad der er sundt.

Kartoflens stille nedtur

Forbruget af kartofler er halveret siden 1950'erne, samtidigt med at forbruget af ris og pasta er steget. Kartoflen er dog stadig det mest spiste tilbehør til den varme mad på de danske middagsborde. Undersøgelser fra Danmarks Fødevareforskning viser, at alder og køn spiller ind på kartoffelspiseriet. Mænd spiser 139 gram kartofler hver dag og kvinder 90 gram. Ældre voksne spiser flere end yngre. De 15-75 årige spiste i gennemsnit 41 kg og de 4-14-årige 29 kg kartofler i gennemsnit i 2001. Sisse Fagt fra Danmarks Fødevareforskning ser en tendens til, at de unge igen har taget kartoflen til sig, mens reklamefolk mener, at kartoflen skal revitaliseres. For moderne mennesker er der noget gammeldags kartofler og brun sovs over den. Kartoflen har svært ved at finde sin rolle i ustrukturerede madvaner. Og selv om mange unge måske ikke kender kartoffel og sovsekøkkenet, så er der ingen tvivl om at kartoflen kræver husholdning: Den er sart og ikke til at have på lager, da den så både spirer, mugner og bliver kedelig i modsætning til langtidsholdbar tør pasta. Kogetiden er lidt længere og så skal skrællen håndteres.

Kartoflen er vidunderlig, når den er god. Her er en vinteragtige kartoffelsalat og til den er en pølse sagen. Giganten Danish Crown lancerede i foråret nogle gode stegepølser i pølseserien - med det gyselige navn Crown of Cooking. Men de tre nye pølsevarianter er værd at sætte tænderne i: Klassisk pølse, Australsk inspireret pølse og Æble-timian pølse. En pakke med fem stk. koster ca. 25 kr. Holdbarheden er ca. seks dage fra produktionsdatoen. De forhandles i mange supermarkeder. Der er mange specielle skønne, pølser af mere udsøgt kvalitet som en struktureret husmor eller husfar kan have på lager, men disse pølser er altså tilgængeligt i en fortravlet hverdag og langt bedre end bunden.

Stegte pølser med varm kartoffelsalat

Fire gode stegepølser f.eks. æble-timian pølser

Kartoffelsalat:

500 kartofler (skrællede, halv cm tykke skiver)

1 løg (ringe)

1 spsk. smør

2 dl kogevand

2-3 spsk. eddike

Ca. 1 tsk. groft salt

1 tsk. sukker

friskkværnet peber

tilbehør: dijonsennep

Kog kartoffelskiverne i vand ca. 10 min. Hæld vandet fra og gem 2 dl. Steg løgene klare i smør og tilsæt kartoflerne, 2 dl kogevand og pølserne. Lad det småkoge i 10 min. Tag pølserne op og brun dem i olie på en pande. Steg til saften er klar når man stikker i en pølse. Smag kartoffelsalaten til med eddike, salt, sukker og peber og server den med pølserne og sennep.

Rester af kogte kolde kartofler kan bruges på 117 måder: kartoffelmad, kartofler i salater, brasede kartofler osv. Og så er der en overraskende, velsmagende og fedtfattig kage i en ældre kartoffelpjece til folkeskolen: Sjovt og sundt med kartofle". Opskriften er af Karin Andresen.

Kartoffelmazarinkage - 8 stykker

400 g kogte mosede kartofler

4 æggeblommer

4 æggehvider

revet skal og saft af 1 appelsin

350 g sukker

100 g groft hakkede mandler

100 g chokolade til overtræk

Æggeblommer, sukker, appelsinskal og appelsinsaft piskes godt sammen. De mosede kartofler piskes sammen med æggeblommemassen og mandlerne vendes i bagefter. Massen skal være jævn og uden store kartoffelklumper. Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i æggeblomme-kartoffel-massen. En stor tærteform (25 cm i diameter) smøres og drysses med hvedemel. Dejen hældes i tærteformen og bages i ovnen i ca. 50 minutter ved 200 grader. Smelt forsigtigt chokoladen og pensl kagen mens den endnu er varm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her