Læsetid: 4 min.

Kashmir-spøgelset

27. maj 1999

Våbenkapløbet mellem Indien og Pakistan indebærer måske den mest sandsynlige risiko for, at masseødelæggelses-våben herunder atomvåben tages i anvendelse.
James Woolsey, direktøren for CIA i 1993

I går blev forholdet mellem Indien og Pakistan igen kølet ned til under den temperatur, der er i Himalayabjergene i den indiske delstat Jammu-Kashmir. Her angreb indiske kampfly og helikoptere muslimske oprørere, der får støtte fra Pakistan. Det er første gang siden 1990, at Indien angriber separatisterne fra luften. Det er en alvorlig optrapning, og i går kom der opfordringer til Indien og Pakistan fra blandt andre FN's generalsekretær, Kofi Annan, og USA om ikke at lade konflikten eskalere. Det er der al mulig grund til, for de to asiatiske lande har hidtil haft nemt ved at finde aftrækkeren.
Grunden til Kashmirs status som krudttønde blev lagt ved Indiens og Pakistans selvstændighed i 1947. Fyrstendømmets daværende hinduistiske hersker ønskede ikke, at Kashmir blev en del af Pakistan, selv om 80 procent af befolkningen var muslimer. Det førte til et internt oprør, og styrker fra Pakistan invaderede. Da bad fyrsten om støtte fra Indien, hvilket udløste en krig fra 1947 til '49. Den resulterede i, at Kashmir blev delt. Indien fik broderparten af 'lagkagen' ca. to tredjedele, mens Pakistan fik en tredjedel. Der blev indført en våbenstilstands-linie, som den dag i dag under FN's overvågning udgør grænsen mellem de to lande. Igen i 1965 kom de to lande i krig over provinsen, uden at det bragte nogen form for løsning. I slutningen af 1980'erne indledte militante grupper af muslimer en guerilla-krig med krav om, at den indiske del af Kashmir skulle overgå til Pakistan. I 1990 var der så omfattende terroraktioner, at Indien valgte at indføre præsidentstyre i delstaten, og en anti-terrorlov blev sat i kraft. Efterfølgende har over 10.000 mennesker og alene i fjor 2.000 mistet livet i delstaten som følge af terroraktioner og sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og oprørere. I 1996 blev der afholdt stærkt forsinkede lokalvalg, og det gav en vis ro i delstaten, blandt andet fordi det muslimske parti Den Nationale Konference sikrede sig et solidt flertal i Parlamentet, og dermed kunne de muslimske oprørere ikke længere hævde at repræsentere hele det muslimske befolkningsflertal.

Med gårsdagens luftangreb har den fungerende indiske regering signaleret, at man tager oprørerne i Kashmir særdeles alvorligt, selv om der ifølge indiske udtalelser er tale om få mennesker. Angrebene i går var således rettet mod cirka 300 oprørssoldater heriblandt afghanske lejesoldater, som opholder sig på svært tilgængelige steder i tre til fem kilometers højde.
En løsning på Kashmir-problemet har meget lange udsigter. Pakistan mener, at der bør afholdes en folkeafstemning om hele delstatens fremtidige status. I 1995 viste en meningsmåling i Kashmir-dalen, som er en af de tre regioner i delstaten, at 72 procent af indbyggerne ønskede uafhængighed af både Indien og Pakistan. Det er næppe realpolitisk muligt at få en folkeafstemning i hele Kashmir, da Indien ikke er interesseret i sådan en afstemning og slår på, at man ved afholdelse af valg i den indiske del af staten har givet de omkring ni millioner indbyggere stor indflydelse.
I februar var der et historisk møde mellem Indiens premierminister, Atal Behari Vajpayee, og hans pakistanske kollega, Nawaz Sharif. De enedes om den såkaldte Lahore-erklæring, hvori begge lande forpligter sig til at arbejde på at løse Kashmir-spørgsmålet. Dette dokument blev fremhævet i går af pakistanerne, og forhandlinger er også den eneste gangbare vej. Forhandlinger som sandsynligvis vil føre til en cementering af det bestående, men løsne op for nogle af de mange knuder i forholdet mellem Pakistan og Indien.
Knuderne har bevirket, at de to fattige lande i dag har atomvåben, som de for et år siden demonstrerede virkede. Siden har de ved affyring af adskillige raketter vist, at de er parate nårsomhelst til at gengælde aggression. Det var på den baggrund Kofi Annan i går manede til besindighed. Man må håbe, at Annans udtalelse bliver efterlevet i New Delhi.
Her sidder et forretningsministerium med det hindu-nationalistiske BJP-parti i spidsen og styrer verdens største demokrati, indtil der skal være valg i efteråret. Gårsdagens angreb er uden tvivl et forsøg fra BJP's side på at puste til den indiske nationalisme og vise, at partiet er parat til at slå hårdt ned på oprørere. I fjor opnåede det stor popularitet, da det fik foranstaltet de provokerende atomprøvesprængninger. Siden har partiet haft nedgang i meningsmålingerne, hvilket kan vendes bl.a. ved konfrontation med en ydre fjende. I Pakistan har man også et styre, som ikke viger tilbage for at puste til nationalismen.

Det er en særdeles kortsigtet og for udlandet uacceptabel politik, at Indien bryder optimismen fra Lahore i februar. De to lande har et skrigende behov for udvikling, f.eks. har Indien flere mennesker under fattigdomsgrænsen, end der er i hele Afrika. Bare på den baggrund er det trist, at Indien siden 1993 har haft en konstant stigning på forsvarsbudgettet, som i det forgangne budgetår var på 9,9 milliarder dollar (ca. 67 mia. kr.). Pakistan har på sin side formået at holde militærudgifterne nogenlunde i ro på tre milliarder dollar om året, hvilket dog stadigvæk er alt for meget, når man ser på, hvad pengene ellers kunne bruges til.
Luftangrebene i går vil næppe føre til en direkte konfrontation mellem de to lande, selv om pakistanerne i går reagerede ved at sætte sine styrker i højeste alarmberedskab. Men angrebene viser med al tydelighed, at der er brug for en forhandlet løsning om Kashmirs status. Ellers vil Kashmir dukke op igen og igen som et spøgelse, der skaber angst og uro både i de to lande og i udlandet.hai

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her