Læsetid: 3 min.

Kassedamen tabte

28. januar 1997

I DENNE forvirrede verden kan det være godt at have nogle faste kendingsmærker at tage bestik af. Som for eksempel klassikeren: Hvilken virkning får det her for kassedamen?
Den kender de også på Ekstra Bladet, der i går med kæmpetyper skrev: "Kassedamens kanonaftale". Af sammenhængen fremgik det, at der hentydes til den tre-årige overenskomstaftale mellem HK og to store arbejdsgiverforeninger.
Aftalen mellem HK og Dansk Handel & Service er imidlertid ikke specielt storslået for den ufaglærte kassedame. Hendes mindsteløn stiger ganske vist med 840 kr. over de kommende tre år. Det svarer til en stigning på i alt 7,2 procent. Men for den faglærte kollega sikrer aftalen en forhøjelse af mindstelønnen på 19,9 procent.
Trods alle problemer med at sammenligne er tendensen klar nok: De nye aftaler lægger op til en meget forskellig lønudvikling. For den ufaglærte kassedame er der ikke tale om nogen specielt solidarisk løsning. Endsige om en kanonaftale.
SÆRLIGE HENSYN til de lavtlønnede var i mange år en topprioritet, når LO styrede arbejdersiden i de meget centraliserede forhandlinger. Siden midten af 1980'erne har den decentrale forhandlingsform sejret. Magten har holdt flyttedag i fagbevægelsen. Dermed er hele grundlaget for den gamle LO-solidaritet forsvundet. I stedet har det været op til de enkelte forbund, hvor stærkt de ville prioritere solidariske løsninger på de enkelte overenskomstområder. De nye HK-aftaler er et udtryk for, at de særlige hensyn til de lavest lønnede ikke har haft topprioritet på forbundsplan.
Den holdning er ikke blot udtryk for et politisk og organisatorisk skred i fagbevægelsen. Der er også tale om en praktisk erkendelse af, at det ikke er holdbart med en mindsteløn, der ikke afspejler udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet.

LØN UNDER BARSEL er en vigtig del af de to HK-forlig. Der er grund til at ønske tillykke med dén form for "skævdeling" af resultatet. At det private HK-område med de mange kvindelige ansatte selv har finansieret denne landvinding er ganske flot. Det havde på mange måder været mere rimeligt, om der på tværs af de enkelte overenskomster var blevet lavet en fælles barselsfond, så områder med et flertal af mænd havde betalt ligeså meget til barselslønnen som de typiske kvindeområder.
Men det er forståeligt, at HK ikke havde tålmodighed til at vente på fodslag i den sag. Samtidig er det et skridt i fuld overensstemmelse med tidens trend: Hver gruppe er sig selv nærmest og må klare sine egne sager.
For de folk, der er på den organiserede del af arbejdsmarkedet, kan det endda være til at leve med. Men perspektivet er ikke specielt opmuntrende for dem, der ikke er kommet med på nogen vogn.
Med pæne pensionordninger og løn under barsel i snart alle overenskomster, er Danmark samtidig rykket et godt stykke nærmere EU-standarden, hvor en meget væsentlig del af de sociale ydelser er arbejdsgiver-finansierede og ikke skattebetalte - som i den "gamle" skandinaviske velfærdsmodel.
Vi har for tiden en statsminister, der stædigt fastholder, at vi har råd til velfærden. Men vi mangler en debat om, hvor langt vi skal følge EU-trenden.

GENNEMBRUDDET på HK-området er ikke forløbet uden mislyde. Bag henholdsvis HK og de to arbejdsgiverorganisationer (Dansk Handel & Service og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service) står to svækkede hovedorganisationer.
Både DA og LO har slået sig slemt i tøjret for at give grønt lys for de aftaler, der nu ligger på bordet. DA vil have aftalerne til afstemning senere - sammen med de andre områder, hvor forlig stadig ikke er i hus. Mens HK og LO vil have HK-aftalerne til afstemning enkeltvis og med det samme.
At denne uenighed nu af parterne er sendt til afgørelse hos forligsmand Asbjørn Jensen er et besynderligt kompromis. Han burde dog i denne sammenhæng fungere som mæglingsmand og ikke dommer.
Men striden om et muligt bunkebryllup i Forligsinstitutionen er udtryk for, at der stadig er mange knaster, før de resterende store private overenskomstområder kan afsluttes. Byggeriet har næppe samme syn som HK, når det gælder værdien af barselsorlov og treårige overenskomster.
For slet ikke at tale om, hvordan de enkelte grupper indenfor det offentlige slås med Mogens Lykketoft - og med hinanden.
Når det hele sikkert ender fredeligt alligevel, skyldes det ikke mindst, at regeringen i sin parlamentariske svækkelse ikke kan tåle et indgreb.
Det fortalte Nyrup LO-toppen en formiddag før jul. Det var den dag, hvor CD sagde farvel ved frokosttid. Så den sang huskes.

mol (Jacob Mollerup)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu