Læsetid: 3 min.

Kast janteloven over bord

Kritikere vil hævde, at universiteterne let knækker halsen på transnationale uddannelser. Hvordan sikrer vi kvaliteten? Og hvem skal gøre det? Vi er ikke blinde for disse faldgruber, men Danmark har virkelig noget at byde på
18. maj 2005

Globalisering handler også om dansk uddannelse og de danske universiteter. Hvis vi griber udfordringen rigtigt an, kan globalisering styrke det danske samfund med nye værdier, nye muligheder og større velfærd.

I dag er uddannelse en international handelsvare - hvad enten vi kan lide det eller ej. Ser vi alene på det økonomiske potentiale, udgør det internationale marked for uddannelse 250 mia. kr. målt i ren omsætning. For at styrke universiteternes mulighed for at komme med på globaliseringstoget har regeringen fremsat en ændring af universitetsloven.

Formålet er blandt andet, at universiteter skal have bedre rammer for at indgå strategiske alliancer med udenlandske universiteter. Her har regeringen peget på, at universiteter med fordel kan indgå i uddannelseskonsortier, hvor nøgleordene er specialisering, arbejdsdeling og synergi.

Kritikere vil hævde, at universiteterne let knækker halsen på transnationale uddannelser. Hvordan sikrer vi kvaliteten? Og hvem skal gøre det? Vi er ikke blinde for disse faldgruber. Det er OECD og UNESCO heller ikke.

OECD har netop tilsluttet sig de fælles retningslinjer for kvalitetssikring af transnational højere uddannelse. UNESCO forventes at tilslutte sig retningslinjerne til efteråret. Ifølge de fælles retningslinjer skal uddannelsesprogrammer, som udbydes på tværs af landegrænser, dels have en sammenlignelig kvalitet i forhold til de uddannelser, som udbydes i hjemlandet. Dels skal de tage hensyn til de særlige kulturelle og sproglige kendetegn i de lande, hvor uddannelserne udbydes.

Et oplagt kvalitetsbrand

Retningslinjerne understreger, at en høj uddannelses- og forskningskvalitet forudsætter gode arbejdsvilkår. Den uafhængige og kritiske tilgang til uddannelse og forskning skal sikres på grundlag af gode faciliteter for både studerende og forskere samt kollegialt samarbejde og akademisk frihed. Retningslinjerne får yderligere medvind, når vi ser på, hvordan den såkaldte Bologna-proces mellem de europæiske lande har taget fart i de senere år.

Danske universiteter har en unik konkurrencefordel. Forskningsbaseret uddannelse er i realiteten et særsyn i andre lande. Det forhold, at danske uddannelser hviler på forskning, er et oplagt kvalitetsbrand for danske universiteter.

Danmark har i modsætning til eksempelvis engelske og amerikanske eliteuniversiteter ikke et institutionsbrand. Vi bør slå os op på stærke uddannelsesprogrammer og et dansk landekoncept, der slår igennem, uanset om man læser i Toulouse eller Taipei. Uddannelseskonsortier og strategiske alliancer er igen et vigtigt omdrejningspunkt.

Det er også et dansk særkende, at både videnskabeligt personale og studerende har indflydelse på uddannelserne og deres kvalitetssikring.

Når vi ser på, hvordan studerende inddrages aktivt i undervisningen, rummer danske universitetsuddannelser en pædagogisk model, der sammen med gode arbejdsvilkår for den enkelte universitetslærer sikrer en høj uddannelseskvalitet. Det skal udnyttes internationalt.

Det er jo ikke en tilfældighed, at danske kandidater er lette at integrere på arbejdsmarkedet, fordi de har opøvet kritisk, kreativ sans, evne til selvstændig refleksion og veludviklet kompetence til at arbejde i tværfaglige teams. Sammen med kandidaternes høje beskæftigelsesegnethed er det egenskaber, som bl.a. er et produkt af de danske universiteters differentierede undervisningsformer.

Åbenhed og gennemsigtighed bliver et nøgleord, når kvaliteten af transnational uddannelse skal på vægtskålen. Evalueringer skal gennemføres på baggrund af danske standarder, der bl.a. inddrager det videnskabelige personale og de studerende. Udenlandske topuniversiteter samarbejder kun med danske universiteter, hvis de kan præstere høj kvalitet. Derfor er det afgørende, at vi på evalueringsfronten holder det høje danske kvalitetsniveau i hævd.

I takt med, at vi opbygger et dansk kvalitetsbrand og et godt renommé i udlandet, vil vores mulighed for at tiltrække de bedste unge og de mest kompetente forskere øges. De danske universitetsmiljøer vil blive tilført en ekstra faglig dimension i kraft af den mangfoldighed, hvis vi formår at tiltrække flere udenlandske studerende og forskere. At de transnationale uddannelser udspringer af danske universitetsmiljøer skal være et kvalitetsstempel i sig selv.

Det er på tide at kaste Janteloven over bord. Vi har faktisk meget at være stolte af i Danmark. Det internationale erhvervsliv har for længst fået øje på den høje danske uddannelseskvalitet. Microsoft-imperiets næstkommanderende, Steve Ballmer, udlægger teksten klart og fyndigt: "I want the whole world to be Danish". Mindre kan dog også gøre det. Nu er det op til universiteterne at gribe udfordringerne i globaliseringens tidsalder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her