Læsetid: 3 min.

Kast tørklædet

20. december 2006

Alt for mange er uvidende om, hvorfor tørklædet ikke bare er en uskyldig hovedbeklædning. Med baggrund i tørklædebrug på verdensplan kan det dokumenteres massivt, at tørklæder er udtryk for et menneskesyn præget af mandens dominans og kvindens underkastelse. Med tilsløring følger adskillelse mellem de to køn. Kvindens seksualitet anses for farlig og ukontrollabel for manden. Derfor skal den holdes nede, blandt andet gennem tildækning. Slør bæres først og fremmest af seksuelle og ikke religiøse grunde, for at dække håret og ikke vække lyst.

Det er kvinden, som er skyld i den fremkaldte lyst, ikke manden, som føler den.

Kvinder, der bærer tørklæder, gør det primært, fordi de bliver tvunget til det. Intet sted, hvor islamisterne er kommet til magten, herunder i de vesteuropæiske ghettoer, overlades det til den enkelte kvinde selv at beslutte, om hun vil iføre sig slør/tørklæder. At iføre små piger tørklæder er et psykoseksuelt overgreb.

Omdrejningspunktet for enhver islamistisk bevægelse er mænds kontrol af kvinder. Og den kontrol kommer særligt tydeligt til udtryk i tørklædet, som derfor også er et uomgængeligt krav fra islamisternes side.

Tørklædet får status som islamismens flag og kommer til at fungere som islamismens spydspids i Vesten. Tørklæder er således ikke 'uskyldige skikke', som fattige og uudannede kvinder gradvist udvikler sig væk fra.

Påklædningskravet er religiøst forankret og dermed ikke til diskussion for sande troende. At nogle tørklæde-klædte kvinder insisterer på, at tilsløring i virkeligheden er en slags 'ny identitet' for muslimske kvinder kan ikke umiddelbart anfægtes. Men de signaler, disse kvinder udsender til omverdenen er:

* Vi er muslimer.

* Religiøse påbud står over demokratiernes sondring mellem det verdslige og det religiøse, det offentlige og det private.

* Vi anerkender forskelsbehandling af mænd og kvinder.

Det er korrekt, at en række kvinder i Vesten vil kunne gøre gældende, at de selv har valgt at bære tørklæde. Men uanset en kvindes individuelle valg, øger hendes frihed tvangen over for de medsøstre, der ikke ønsker at tilhylle sig. Tørklædet signalerer sharia, det islamiske lov- og retssystem, uafhængigt af den konkrete bærers selvforståelse og personlige holdning til klædningsstykket. Med tørklædet sættes skel mellem mænd og kvinder, mellem rene og urene kvinder, mellem troende og vantro. Jo flere kvinder, der ifører sig / tvinges til at iføre sig tørklæder, jo mere eksponerede bliver utilslørede som urene, vantro og uanstændige.

Hvis jeg gik med hagekors

Hvis jeg fik trang til at hænge en hagekors-broche på blusen, ville jeg nok så meget kunne insistere på, at det hagekors, jeg bar rundt på, repræsenterede et soltegn eller et verdenshjul, og dermed blot var et eksotisk og ganske uskyldigt smykke.

Den udlægning ville jeg bare ikke komme en millimeter med på grund af hagekorsets historie og kraftfulde symbolværdi. Præcis den samme mekanisme gør sig gældende i forbindelse med tørklædet.

Tørklæde-tolkning 1: Jeg er en stolt, fri, selvstændig kvinde, der selv har valgt

- bliver overtrumfet af tørklæde-tolkning 2: Kvinder skal qua deres køn være klædt og opføre sig på en bestemt måde.

Tørklæde-tolkning 2 går suverænt af med sejren, så længe millioner af kvinder på verdensplan ikke har noget frit valg med hensyn til at iføre sig slør eller ej. Så længe det frie valg på globalt plan er en fiktion, så længe udtrykker tørklædet først og fremmest kontrol af kvinders kroppe, seksualitet og udfoldelse.

Ingen bør et sekund glemme, at tilsløring af kvinder hænger sammen med islams kvindesyn. Kvinder rangerer som andenklasses borgere, der ikke kan optræde og agere på lige fod med mænd i det offentlige rum. Kvinden er den, der er bærer af familiens ære (sheref). Den, der tillige bekvemt udnævnes til at være biologisk determineret til at varetage bestemte funktioner. Uden mulighed for at vælge rollen til eller fra.

Derfor er konklusionen: Om tilsløringen foregår med tvang eller efter eget - dybt naive - valg gør ingen forskel for tilsløringens virkelige funktion og indhold. For det første vil valget kun være frit, indtil islamisterne kommer til magten. For det andet sætter slørets symbolværdi sig igennem bag om ryggen på tørklæde-bæreren uanset hendes private fortolkning.

Politisk islam ville ikke kunne eksistere uden sløret, erklærer fransk-iranske Chahdortt Djavann i essayet Kast sløret! (omtalt her i avisen den 16. december). Måtte dette skrift medvirke til at udbrede oplysning til befolkningen om slørets betydning.

Lone Nørgaard er lektor, cand.mag (dansk, engelsk, køn og kultur)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu