Læsetid: 2 min.

Kedsomheden bunder i svigt

Det handler om opmærksomhed. Stenkast og hærværk er våben. Det offentlige rum er kampplads
9. maj 2007

Greve, Ishøj, Albertslund, Hundige, Kolding og i øjeblikket Nivå. Butikscentre i danske byer danner fra tid til anden rammen for ballade og hærværk. Hvorfor? Fordi de unge "røvkeder" sig.

Det er i hvert fald, hvad de ofte selv vil sige, fortæller Marie Sørensen, cand. psych. og konsulent i et behandlingstilbud til unge med antisocial adfærd under Socialministeriet.

"At starte ungdomsklubber og andre tiltag af samme slags har ikke altid den ønskede effekt. Og det er fordi, det ikke rammer ned i baggrunden for kedsomheden, og det som egentlig er på færde. Nemlig at man er marginaliseret i forhold til for eksempel skolen, og at man kommer fra et hjem, hvor forældrene mangler de redskaber og den støtte, der skal til for at nå den unge, der er havnet i dårligt selskab. Derfor ender forældrene ofte i konflikter med den unge" siger hun og fortsætter:

"Forskning viser, at det udgør en af de største risikofaktorer, når en antisocial ung er sammen med andre antisociale unge. Der skal mere end en teenager til at få en rigtig dårlig ide".

Det offentlige rum

Khalid Alsubeini, formand for foreningen Nørrebronx, der blandt andet arbejder for at få unge kriminelle væk fra gaden, mener, at gaden og det offentlige rum ofte bliver et tilholdssted for de unge, fordi der ikke er ret mange andre steder, der kan rumme dem.

"Vi taler om unge, der ofte i forvejen er blevet svigtet, enten af deres familie eller af systemet. Det problem, der lige nu er i Nivå, vil du kunne finde langt de fleste steder, hvor der findes marginaliserede unge. Unge der går og keder sig og finder på forskellige måder at slå deres tid ihjel på. I centrene tiltrækker de opmærksomhed, og det er det, de er interesserede i. Det er unge, der er glemte og forsømte," siger han.

Verdens navle

Lulu Hjarnø, ungdomsforsker og ph.d. stipendiat ved Syddansk Universitet, mener, at butikscentrene kan sammenlignes med for eksempel Blågårds Plads på Nørrebro.

"Det er simpelthen verdens navle for en bestemt gruppe unge. Det er her, de kan blive set og hørt. Det samme gælder i et center i Ishøj. Vil man gøre opmærksom på sig selv, så er det stedet," siger hun.

Khalid Alsubeini tror ikke, at mange unge bevidst vælger gaden frem for eksempelvis en ungdomsklub.

"Jeg vil ikke udelukke, at der findes unge, som man ikke kan få fat i via for eksempel sportsaktiviteter. Og der kan andre alternativer være nødvendige. Det kan eksempelvis være muligheden for et fritidsjob," siger han og understreger, at balladen på gaden ikke alene bunder i kedsomhed.

"Der er mange årsager. De unge ser op til den hårde kerne med smarte biler og jakker og vil gerne have det samme. De vil gerne tjene penge, og kan ikke rigtig finde ud af hvordan. Hjemmefra får de måske ingen vejledning," siger han.

Og netop hjemmet er der, hvor man bør tage fat, mener Marie Sørensen.

"Det, vi gør, er at tage udgangspunkt i, at forældrene er den nærmeste relation til den unge og derfor vores vigtigste samarbejdspartner. Det kan godt være, der er en ungdomsklub, men hvem kører de unge derover og fastholder dem i tilbuddet? Forældrene kan hjælpe dem ved at guide dem i den rigtige retning," siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her