Læsetid: 4 min.

Kejserens nye klæder

Folkekomedie møder satire i Tomas Villum Jensens 'Sprængfarlig bombe', der er manuskriptforfatteren Anders Thomas Jensens vittige og lidt skizofrene svar på Lars von Triers kritik af hans glatte professionalisme
25. august 2006

Det sker ikke tit, at Information optræder på film. Jeg kan faktisk kun komme i tanke om, at avisen i Lars von Triers Idioterne fra 1998 er placeret i lommen på filmens mest usympatiske karakter, spillet af Anders Hove.

Men i Tomas Villum Jensens Sprængfarlig bombe, der har premiere i dag, har Information en større og vigtigere rolle.

En af filmens hovedpersoner den selvoptagede, møgforkælede og talentløse filminstruktør Claus Volter, udtales Folter (Nikolaj Lie Kaas), der laver uforståelige kunstfilm, diskuterer i begyndelsen af Sprængfarlig bombe anmeldelserne af sin nye film, Morderen, nummer to i en trilogi.

Filmen, som bliver set af 37 mennesker i åbningsweekenden, får seks stjerner i de fleste aviser, men kun fire i Informations stjerneboks.

"De giver også kun op til fem," siger Volter, i et forsøg på at redde ansigt, til sin kæreste, skuespilleren Pernille (Mille Dinesen). Men hun er træt af hans evige krukkeri og insisterer med slet skjult fryd: "Ja, men du får kun fire."

Hvortil han svarer: "Der er alligevel heller ikke nogen, der læser den lorteavis."

Det er sjovt - og god reklame - og derfor tilgiver vi gerne, at Anders Thomas Jensen, der har skrevet manuskriptet til Sprængfarlig bombe, har misforstået vores stjerneboks. Vi giver faktisk op til seks stjerner - vi gør det bare ikke så tit.

Desperation og resignation

Men nu er Information stadig kun en biting i Sprængfarlig bombe, der tager gas på dansk film.

Renovationsarbejderen Tonny (Ulrich Thomsen), der har problemer med et heftigt temperament, er et af de få mennesker, som udsætter sig selv for Vollters seneste film - sammen med sine to børn, som han kun må se i fem timer hver anden uge.

Det går selvfølgelig ikke godt. Børnene bliver kede af det, Tonny rasende, og han opsøger Volter for at få sine penge tilbage. Men instruktøren vil ikke punge ud, og inden de begge får set sig om, er Tonny - takket være en dygtig advokat (Lars Brygman) og meget mod Vollters vilje - blevet både medmanuskriptforfatter og -instruktør på den selvbevidste auteurs nye film.

Og så begynder løjerne for alvor. Efterhånden som den idé-, men ikke videre åndrige Tonny overtager produktionen og forvandler Volters kunstprojekt til en actionthriller, bliver instruktøren mere og mere desperat for så til sidst at give op.

Meget er allerede blevet gjort ud af Sprængfarlig bombe og filmens ironiske blik på kunstnerisk selvtilstrækkelighed og anmeldernes misforståede medløberi. Baggrunden for den er da også interessant: I 2005 kritiserede Lars von Trier Anders Thomas Jensen, der blandt andet har skrevet Susanne Biers Brødre og Efter brylluppet, for at være alt for professionel og glat. Anders Thomas Jensen lod sig tirre, og manuskriptet til Sprængfarlig bombe er hans svar på tiltale. Et spydigt og underholdende svar, som i Villum Jensens instruktion er endt som en spøjs og lidt skizofren blanding af fjollet folkekomedie og bidsk satire.

Selvbedrag og snusfornuft

Mange vil gerne se Sprængfarlig bombe som led i en stillingskrig mellem to forskellige filmsyn - mainstream vs. arthouse. Men det er at tillægge denne drengestreg for stor betydning. Ingen tvivl om at de to Jensen'er - Anders Thomas og Tomas Villum - har moret sig med at iscenesætte Claus Volter som en usympatisk Trier-klon, en indbildsk nar, der opfører sig som et hysterisk barn hver gang, han ikke får sin vilje, og som ret beset vil skide på publikum. Og at de nyder at pege fingre af alt fra Christoffer Boe og Per Fly til håndholdt kamera og dogme.

Men kritikken stikker ikke meget dybere end de figurer, man kan se oppe på lærredet, og som opfører sig mere end almindeligt tumpet - selv om de trods alt bliver en smule klogere til slut. Sprængfarlig bombe er en folkelig film, som benytter sig af situationer og personer, som hører farcen til, og ikke mindst skal den labile, upolerede Tonny nok tage kegler med sin mundrette facon og levende mimik.

Ulrich Thomsen leverer en af sin karrieres sjoveste præstationer, og det er en fornøjelse at se ham og Nikolaj Lie Kaas' ulidelige Volter krydse meget forskellige klinger.

Desuden kan Anders Thomas Jensen som instruktør godt lide at udfordre publikum og mainstream - indrømmet, hans film ses af flere mennesker end Triers og Boes - mens Villum Jensen mere er en håndværker af den gammeldags, traditionsbundne slags.

Jeg morede mig storartet over de mange referencer til danske film og instruktører, men det er ikke alle, der kan og vil det, og spørgsmålet er, om de i stedet vil se en mere universel Kejserens nye klæder-historie om to arketyper: Den egocentriske 'kunstner' og selvbedrager sat over for den grovkornede normaldansker med en sund, menneskelig kerne.

nSprængfarlig bombe. Instruktion: Tomas Villum Jensen. Manuskript: Anders Thomas Jensen. Dansk (En hulens bunke biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her