Læsetid: 6 min.

At kende løgnen

Incest, mobning, sex med meget unge piger. Hvis der står roman eller scener på bogens forside, er der vide rammer for den digteriske frihed. Alligevel er en forfatter blevet fyret, og en anden anklages nu for at lyve
15. februar 2007

Disse ord i denne avis er journalistik. Navne og tal, korrekte. Beskrivelser af steder og hændelser er i overensstemmelse med virkeligheden. Det er i hvert fald idealet.

Sådan forholder det sig ikke, når du åbner en bog. Det er du, kære læser, naturligvis klar over. For der står jo roman på forsiden.

Alligevel raser debatten igen og igen. Sidste år blev Jørgen Leth fremstillet som en gammel gris, efter at han i efteråret 2005 fik udgivet sin bog med undertitlen "scener fra mit liv". Beskrivelserne af sex med en meget ung haitiansk kvinde kostede ham jobbet som kommentator på TV2 og konsultitlen på Haiti. Selvom han på forsiden havde brugt et ord fra filmens verden, for at sikre sig at "scenerne" ikke blev taget bogstaveligt.

I sommeren 2006 kom Knud Romer med bogen om Knud Romers opvækst i 1960'ernes og 1970'ernes Nykøbing Falster. "Roman" står der på omslaget. Men efter en sejrsstafet fra anmelderroser til priser og gode salgstal begyndte protesterne at rejse sig fra det, romandebutanten beskriver som et snæversynet og diskriminerende provinshul. "En fed løgn," siger en barndomsven, der føler sig uretfærdigt behandlet i bogen og især i de efterfølgende interviews med forfatteren. I "Åbent brev til Romer" i Weekendavisen den 2. februar beder Georg Græsholt sin gamle ven om at komme med en dementi af bogens fremstilling af Nykøbing Falster. "Men, kære Knud, tag dog i fremtiden og indrøm, at du faktisk havde venner, og at du i det hele taget havde det noget bedre i din barndom, end du fortæller i bogen og det seneste halve års tid har skildret det i medierne. Det er temmelig patetisk for os andre at være vidner til - og rent ud sagt en fed løgn," skriver han i avisens spalter.

Sandhedsfælde

Men kan man kalde litteratur for løgn? Eller kan en forfatter tillade sig alt, hvis han kalder sine ytringer for 'scener' eller skriver 'roman' ved siden af forlagets logo?

Allerede den 9. juni 2006 satte Bent Vinn Nielsen her i avisen spørgsmålstegn ved ordet "roman" på forsiden af Knud Romers bog.

"Det er og bliver en erindringsbog," skrev han i sin ellers rosende anmeldelse. At det er erindringer, mener også Ole Krarup, der var Knuds lærer på Byskolen fra 7. klasse. Bare ikke de rigtige erindringer.

"Jeg synes, det er forkert af ham at lade folk få det indtryk, at han var ensom og blev drillet. Knud var en dygtig elev, og han var en kvik fyr, og han var ganske normal," siger den pensionerede lærer til Lolland-Falsters Folketidende.

Mange andre fra Nykøbing Falster er kommet med lignende protester over Knud Romers ytringer. Berlingske Tidende bragte den 3. februar tre 'sandhedsvidner' i en artikel med overskriften "Knud Romer fanget i sandhedsfælde".

Forfatteren selv er nu tavs. Men hans forlagsredaktør Charlotte Jørgensen forsvarer det lille ord på omslaget:

"Jeg har antaget bogen som et litterært værk. Det er en roman, ingen tvivl om det," siger redaktøren.

Den der blinker er bange for døden overskrider ikke en moralsk grænse, siger Charlotte Jørgensen. Den findes, selvom redaktøren ikke vil sige, hvor vi skal lede. Det afgøres fra bog til bog. Men hun mener, at det gør en forskel, om der står selvbiografi eller roman på forsiden.

"Man må fastholde, at det er fiktion, og at det er Knud Romers personlige oplevelse. Han har aldrig påstået, at det var en journalistisk reportage eller en selvbiografi."

At bogen har vakt så voldsomme protester, overasker hende. Samtidig ved hun godt, at Knud Romer leger med læserens opfattelse af virkelighed og fiktion.

"Det er den type fiktion, der inddrager selvbiografiske elementer og bevidst placerer sig i grænselandet mellem selvbiografi og fiktion," siger redaktøren fra forlaget Athene. Den slags udfordringer kan læserne godt forvente flere af i de kommende år, forudser hun.

Krydsfeltet

Faktisk behøver vi ikke at vente. Den 19. januar landede romandebutanten Kim Leines fortælling om incest på hylderne. Over forfatterens navn og titlen Kalak står der "Erindringsroman". Men forfatteren har i gentagne interview fortalt, at faderens overgreb på den dengang 17-årige Kim Leine virkelig fandt sted. Forfatteren forklarer, at småbegivenheder som kaffe, der drikkes og smøger, der tændes, er opfundet for at skabe en dramaturgisk fremdrift. Ligesom en del af bipersonerne ikke helt svarer til virkeligheden. Kim Leine har sløret deres identitet for at beskytte dem. Men der er to personer, som han udleverer helt nøgternt: sig selv og faderen.

"De ting, der er vigtige i min bog, hovedbegivenhederne, misbruget i alle dets afskygninger, er dokumentariske," fastslår forfatteren.

"Det er klart, at der i den bog er en anklage, der bygger på noget oplevet, noget sandt, noget, der er sket," siger Simon Pasternak, der er Kim Leines redaktør på Gyldendal.

"Men vi har vurderet bogen på dens kvaliteter som roman," forklarer han:

"Vi har ikke bedømt dens sandhedsindhold. Vi har ikke været oppe i bygderne for at se, om husene står på den rigtige måde eller bedt om dokumentation for incest. Vi tror på vores forfatter".

"Bogen placerer sig i det krydsfelt, som diskuteres ret heftigt for tiden. Nemlig det, der eksisterer mellem fiktion og virkelighed. Vi har kaldt genren erindringsroman for at understrege, at der altid er et fiktivt element i erindringer. Men det gør dem ikke usande," siger redaktøren.

Kim Leine lader Gyldendal om eventuelle juridiske hovedbrud. Men det etiske har han overvejet:

"Jeg kan ikke stå her og sige, at jeg er 100 procent sikker på, at jeg har gjort det rigtige. Det er et valg, jeg tog, og jeg mener, at det var det rigtige for mig," forklarer Kim Leine og tilføjer:

"Det var nødvendigt".

Blå nælder

Leth, Leine og Romer er ikke de første, der har bevæget sig ind i feltet mellem erindringer og fiktion. Det fortæller Poul Behrendt, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet:

"Der er en lang tradition for det, og der er stakkevis af bøger af den karakter."

Der er dog ifølge Poul Behrendt stadig grænser for, hvad man kan skrive, selvom man har kaldt sin bog roman. Men grænsen kan aldrig blive fast eller generel.

"Med mindre du da helt undlader at skrive noget, der har en relation til ting, der faktisk er sket."

Så det må vurderes fra bog til bog, siger lektoren, der dermed er enig med de to forlagsredaktører.

I Knud Romers tilfælde mener han ikke, at forfatteren har skrevet sig ud over den mobile grænse. De personer, der nævnes, og som nu ytrer sig i debatten, er ikke engang bipersoner. De opregnes som ti fornavne på en enkelt af bogens linier som gæster til en af Knuds bizarre fødselsdage.

"Hvis Georg mener, at han er blevet landsdækkende og offentligt hængt ud, så er det, fordi han selv hænger sig ud," siger Poul Behrendt om den forsmåede skolekammerat Georg Græsholt.

"Ingen i landet - andre end de ni klassekammerater - ville nogensinde kunne genkende ham ved det navn."

"Selvfølgelig er det en del af bogens 'dobbeltkontrakt', at disse navne er faktiske, og selvfølgelig kan personerne stadig føle sig forulempet af karakteristikkerne," siger Poul Behrendt.

Men han er ikke i tvivl om, at der i morens og dermed også i sønnens oplevelse af Nykøbing Falster har været et solidt element af tyskerhad.

"Men den grundlæggende forargelse omkring navns nævnelse, der kører rundt i pressen, er helt ude i de blå nælder," siger han.

Det afgørende er, at Knud Romers kritikere ikke er bedre sandhedsvidner end forfatteren selv, fastslår Poul Behrendt.

Det vælter ind med den slags værker, fortæller lektoren, og også på Knud Romers forlag ser man en tendens i tiden. På Athene bebuder man flere bøger, der vil udfordre læserens evne til at skelne mellem virkelighed og fiktion. Forlagets redaktør, Charlotte Jørgensen, nævner årtiets mest omtalte bog i Sverige, der udkommer på dansk i starten af marts. I Alexander Ahndorils biografiske fantasi om Ingmar Bergman er forfatteren "krøbet helt ind under pandebrasken". Her er det den svenske filminstruktør, der har protesteret.

"Men hvis vi kan se bort fra diskussionen om løgn og sandhed, så er det litterært set meget spændende, det, der foregår," siger Charlotte Jørgensen.

Og så må læseren selv holde tungen lige i munden, når man bevæger sig ind i litteraturens verden, mener både forlagsredaktøren og lektor Poul Behrendt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu