Læsetid: 2 min.

'Kender du Leif Davidsen?'

6. maj 2005

Jeg er en dansk forfatter, som i øjeblikket bor i Portland, Oregon, hvor jeg underviser amerikanerne i at skrive. Nogen skal jo gøre det beskidte arbejde.

Portland er en pragtfuld by for en skrivekugle. Den er hjemsted for USAs største boghandel, Powell's, som er tredive gange større end Politikens boghandel.

Ja, den er faktisk så stor, at den har plads til en dansk afdeling. Dertil kommer, at den har et fint udvalg af afghansk kortprosa, ordbøger på serbokroatisk og blød porno fra Alabama.

På bogmesse

Og hvad står der så på de danske hylder? Jo, der finder man en bred vifte af vores stolte kulturarv:

Morten Korch, Dansk Heraldisk Bibliografi, Fugle I Farver og fem oversatte krimier af Erle Stanley Gardner. Kort og godt, hylderne bærer præg af, at en dansk bibliotekar er kommet forbi med sit folkevognsrugbrød efter at have tømt sommerhuset.

Og nu har Portland også fået sin egen bogmesse. Den er ganske vist ikke så stor som Forums, men til gengæld er man fri for at få udleveret Jyllands Posten.

Så her i weekenden tog jeg på amerikansk book fair. Den foregik i byens Convention Center med indbygget Starbuck's og kogebogsskribenter med munddiare.

De elskede læsere

Det var sjovt at gå rundt uden selv at være på, men det var også frygteligt.

Jeg genkendte min egen desperation hos de lokale forfattere - deres passive-aggressive udstråling, når folk hastede videre: De mange bogsigneringer, hvor der hverken var ludere eller lommetyve. De eneste, der kunne trække folk til, var Norman Mailer og Grateful Deaths bassist, som lige har skrevet sine erindringer.

Jeg blev også mindet om de grufulde år, hvor ingen drømte om at købe mine romaner, med mindre jeg truede dem med et stumpt våben.

Så da jeg cyklede hjem, funderede jeg over publikums forhold til os forfattere: Hvor meget jeg elsker mine læsere, men også hvad der kan gøre enhver bogsmører en smule metaltræt.

Top ti over spørgsmål

Kort og godt, jeg skrev en Top 10 over de mest almindelige ting, det skrivende menneske bliver udspurgt om, når han/hun begår den fejltagelse at bevæge sig ud i det virkelige liv.

Listen er 100 procent videnskabelig:

1. "Undskyld, men kan man leve af at være forfatter?"

2. "Hvorfor har jeg aldrig hørt om dig?"

3. "Jeg synes, din sidste roman var utrolig kedelig."

4. "Kender du Leif Davidsen?"

5. "Gider du signere bogen til Susanne? Nej, det staves Suhzanne!"

6. "Hvor får du dine ideer fra?"

7. "Jeg har fundet en kommafejl nederst på side 112."

8. "Nej tak, jeg venter til den kommer i bogklub."

9. "Vi vil gerne hyre dig til et foredrag, men vi har desværre ingen penge."

10. "Du ser altså bedre ud på flappen."

Men bortset fra dette er det svært at klage over sit erhverv.

En forfatter kan rejse, være selvoptaget, få statsstøtte, blive feteret, forhadt, ignoreret - ofte på en og samme tid.

Kort og godt, vi behøver slet ikke at arbejde.

Vi kan bare udgive vores emails.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her