Læsetid: 4 min.

Kenya vil deportere MS-folk

Stigende frustration i landet over reformregeringen, som er vendt tilbage til fortidens chikane af ngo'er, der slås for landreformer og social retfærdighed
18. maj 2005

Der var ingen ende på optimismen, da op mod en million kenyanerne den 30. december 2002 forsamledes i Frihedsparken i Nairobi for at indsætte deres ny, demokratisk valgte præsident efter 24 års lidelser under den brutale enehersker Daniel arap Moi og hans forhadte KANU-parti.

"Dette er, som da vi vandt uafhængighed. Dette er begyndelsen på en ny æra," sagde en euforisk politiofficer i menneskehavet.

"Alt er muligt uden Moi," sang masserne neden for scenen, hvor Mwai Kibaki, lederen af oppositionens såkaldte Regnbuekoalition, NARC, blev hyldet som Kenyas ny leder og frelser. Kibaki blev båret frem af folket og de organisationer i det kenyanske civilsamfund, som i mere end to årtier havde ført en kamp med livet som indsats for menneskerettigheder, demokrati, korruptionsbekæmpelse og social retfærdighed.

Og Kibaki og hans ministre lovede en ny forfatning, gratis grundskole til alle, hundredetusinder af nye job og kamp mod den grasserende korruption i Kenya. En international meningsmåling identificerede det hårdt prøvede kenyanske folk som det nu mest optimistiske i verden, og de internationale bistandsdonorer - IMF og Verdensbanken - vendte håbefulde tilbage med penge efter at have lagt landet på is under Mois misregimente, der kørte Kenya økonomisk helt af sporet.

Nedturen

For et par dage siden udsendte 15 af Kenyas civilsamfundsorganisationer en fælles erklæring. Den siger bl.a.:

"Denne regering er ikke blot en lunken reformator, men er reelt fast besluttet på at tilbagerulle de små fremskridt, som det kenyanske folk har opnået med at skabe en åbning for borgernes deltagelse i politikformulering, god regeringsførelse og social retfærdighed."

"Vi finder det i dag svært fortsat at levere troværdighed til dette bedrag af en national reformproces (-) Vi kan ikke undgå at notere, at NARC-regeringen, der blev valgt på et reformprogram, i sin aktuelle adfærd over for civilsamfundet virker som et slående ekko af KANU-regimet med dets tyranni, intolerance og paranoia."

Den opsigtsvækkende erklæring afspejler den skuffelse, der i dag møder Kibakis koalitionsregering. Erklæringen er toppen af et isbjerg af frustration i det nye Kenya, forårsaget af manglende fremskridt og uindfriede løfter, og konkret udløst af en række overgreb på nogle af de ngo'er, der for to et halvt år siden var med til at bringe NARC til magten.

Den danske bistandsorganisation Mellemfolkeligt Samvirke er havnet midt i konflikten. MS' landedirektør i Kenya, Lotte Grauballe, har sammen med medarbejderne Dorthe Skovgaard Mortensen og Kristian Sloth fået afvist en forlængelse af deres arbejdstilladelser og trues nu af deportation fra Kenya. Anklagen mod MS lyder på undergravende virksomhed og er en konsekvens af MS' samarbejde med nogle af de civilsamfundsorganisationer, der er kommet i unåde hos Kibakis regering.

"Mellemfolkeligt Samvirke har skriftligt tilbagevist anklagerne om undergravende virksomhed og har gennem den danske ambassade i Kenya bedt om et møde med regeringen for at få mulighed for at forsvare sig mod anklagerne," siger MS' generalsekretær Lars Udsholt.

Retten til jorden

Den konkrete konflikt handler om jordreformer i Kenya. Store dele af Kenyas mest værdifulde landområder ejes i dag af rige ranchejere, hvoraf nogle er efterkommere efter de britiske kolonisatorer, andre medlemmer af Kenyas politiske og økonomiske elite, herunder også medlemmer af NARC-regeringen

Samtidig er millioner af kenyanere jordløse, frataget deres oprindelige landrettigheder og ofte henvist til en tilværelse i fattigdom i bl.a. Nairobis store slumområder. Denne ulige fordeling af jord er i regeringens egen fattigdomsstrategi identificeret som en grundlæggende årsag til nøden i Kenya. At åbne for omfordeling af jord anfægter imidlertid for alvor elitens privilegier og er derfor et af de allermest sprængfarlige emner for Kibakis regering.

Kenyas maasaier er en af de etniske grupper, der er gået i aktion for at genvinde retten til de store græsningsarealer, som de som hyrdefolk er afhængige af, men som de mistede for 100 år siden ved en tvivlsom aftale med de britiske koloniherrer. Maasai-organisationen Osiligi - en af MS' 18 samarbejdspartnere i Kenya - har gennem det seneste halve år arbejdet juridisk, politisk og via aktioner for at genvinde den jord i det centrale Kenya, som i dag er beslaglagt af store rancher. Kampagnen har ført til sammenstød med myndighederne, og Osiligi har i dag fået lukket sine telefoner og bankkonti og er blevet frataget sin status som registreret ngo.

Også en række andre organisationer har mærket den ny regerings tilbagetog fra alliancen med civilsamfundet. Én af dem, Kenya Land Alliance (KLA), der arbejder for landrettigheder via bl.a. deltagelse i den kenyanske forfatningsproces og den officielle Land Commission, er ifølge erklæringen fra de 15 ngo'er blevet "systematisk chikaneret" af myndighederne. Bl.a. har en af Kibaki-regeringens ministre søgt at overtale internationale donorer til at stoppe deres bidrag til KLA.

"Vi er rystede over de trusler og den vold, Kenyas regering i de seneste måneder har taget i anvendelse over for civilsamfundet, specielt de organisationer der arbejder med forhold vedrørende menneskerettigheder, landrettigheder, korruption og god regeringsførelse," hedder det i erklæringen fra de 15 ngo'er, der bl.a. tæller Kenya Human Rights Commission, International Commission of Jurists og Kenya Alliance for the Advancement of Children.

Minister svarer ikke

Lars Udsholt betegner udviklingen i Kenya som bekymrende.

"At MS' medarbejdere ikke kan få forlænget deres arbejdstilladelser er blot et symptom på en betænkelig udvikling. Hvis Kibakis regering fortsat slår ned på civilsamfundets organisationer og lader korruptionen i landet tiltage, så må man stille spørgsmål ved, om det er berettiget at tildele Kenya en 'demokratipræmie' i form af en forventet vækst i bistanden," siger Udsholt.

I det danske udenrigsministerium arbejder man tæt sammen med MS om udvisningssagen, men det volder vanskeligheder at få et møde i stand med den kenyanske regering.

"Kenyas ministerium for regional administration og national sikkerhed har endnu ikke meldt tilbage om et tidspunkt for et møde med vores ambassadør i Nairobi. Ambassaden har senest i dag rykket for at få mødet så snart som muligt," siger sagsbehandler Tine Anbæk Petersen, udenrigsministeriets Afrika-kontor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her