Læsetid: 10 min.

Den kenyanske udsigt: Jorden er slagmarken

4. juni 2005

Man kan se det hele fra Odenda Lumumbas vindue på sjette sal.

"Der har du de små handlende med deres varer," siger han og peger ned på elendige boder af pap, plastic og brædder, smækket op hvor som helst der er en ledig plads i bybilledet. Her forsøger retsløse mennesker at sikre dagen og vejen ved at faldbyde, hvad de måtte have af grøntsager, husgeråd, brugt tøj. Indtil den dag kommer, hvor myndighederne har fået nok og uden varsel rykker ind med bulldozere og fjerner det primitive entreprenørskab fra jordens overflade.

"Og der," siger Lumumba og peger længere bort, "kan du se nogle af de jordløse, der bor i illegale slumbebyggelser rundt om byen. Det er mennesker, hvis jord er blevet stjålet fra dem, og som ulovligt har ryddet et stykke land nær byen i håb om at kunne overleve der."

På den anden side af byen kan man se Lake Nakuru, kendt for sine store flokke af orangerøde flamingoer, men i dag også for at blive stadig mere utilgængelig for både lokale fiskere og for de maasaier, hvis dyr søger søen for at drikke.

"Arealerne rundt om søerne her i området beslaglægges af store rancher, hvis jord defineres som vildtreservater. Det afskærer de oprindelige brugere fra adgangen til vandet."

Odenda Lumumba går hen til kontorets andet vindue.

"Længere borte i den retning ligger Lord Delameres ejendom. Det er en af de kæmpestore rancher ejet af Kenyas elite, som optager de græsningsarealer, maasaier og andre hyrdefolk har været afhængige af i århundreder. I dag er der hegn om for at holde disse folks kvæg, geder og får ude."

Odenda Lumumba er direktør og national koordinator i Kenya Land Alliance (KLA), paraplyorganisation for 87 kenyanske organisationer og enkeltpersoner, der arbejder med spørgsmålet om retten til Kenyas jord. KLA's kontor ligger i centrum af Nakuru, en by med omkring en halv million indbyggere i det centrale Kenya, præget af et myldrende, kaotisk liv og evigt støv i luften fra de elendige, hullede veje, som bilerne manøvrerer larmende og osende rundt på.

KLA og Odenda Lumumba - en karismatisk, skarpt formuleret herre med bl.a. studier ved Lunds Universitet og det finske Åbo Universitet i bagagen - er blevet centrum i en strid, der truer med at berøve Kenyas reformregering den sidste opbakning og legitimitet i det civilsamfund, der var med til i 2002 at bringe den nuværende præsident Mwai Kibaki til magten efter mere end 20 år under den korrupte og brutale Daniel arap Moi.

Som Oduor Ong'wen, direktør i det sydøstafrikanske handelsinstitut SEATINI, hidtidig rådgiver for Kibaki-regeringen, men i dag en af de skuffede ngo'er, forleden skrev i avisen The Standard:

"Denne regering er et bedrag. Kenyanerne bør virkelig være vrede på sig selv over at have stolet på en forsamling bondefangere, der har optrådt som demokrater og reformatorer, men i virkeligheden er ondartede, antidemokratiske bødler."

Kibakis NARC-koalition vandt i 2002 en jordskredssejr over Moi ved at love tilbagevenden til reelt demokrati, frihed for civilsamfundets organisationer, opgør med korruptionen m.m. Og efter sin tiltræden nærede Kibaki kenyanernes håb ved yderligere at love en ny forfatning, gratis grundskole, 500.000 nye job om året samt reformer af retsvæsen, økonomi og det ømtålelige jordspørgsmål.

Opmuntret af de smukke visioner vendte Verdensbanken og IMF i 2003 tilbage som långivere til Kenya med tilsagn om en milliard dollar om året. Danmark har tilsvarende ladet sin bistand vokse fra 50-70 mio. kroner i Moi-regimets sidste år til 150 mio. kr. i år, en bistand målrettet mod "de sociale og produktive sektorer samt menneskerettigheder og demokrati."

Løftet om fri grundskole er blevet holdt, men på de fleste andre områder har regeringen svigtet.

"NARC hævdede, at de ville have en ny forfatning 100 dage efter valget, men nu trækker de på det og siger, at de ikke er glade for det forslag, der ligger. Man er ikke i stand til at blive enige om, hvordan magten skal fordeles. Mit gæt er, at der ikke kommer nogen ny forfatning på denne side af det næste valg," siger Danmarks ambassadør i Nairobi, Finn Thilsted.

Kenyas bruttonationalprodukt steg i 2004 med godt fire procent, men samtidig oplyser Kenyas Kommission til Bekæmpelse af Fattigdom, at antallet af kenyanere, der lever under FN's fattigdomsgrænse på én dollar om dagen, er vokset fra 56 pct. i 1997 til nu 60 pct. Altså en forværring efter skiftet fra Moi til Kibaki og - sammenholdt med væksten - et udtryk for, at ulighederne i samfundet vokser.

Et opsigtsvækkende udtryk for det er det kenyanske parlaments vedtagelse i 2003 af et forslag fra den ny regering om at hæve parlamentarikernes grundløn med 25 pct., suppleret med store tilskud til husholdning, bil, repræsentation, 'uventede udgifter' samt dagpenge for selve det at møde op i parlamentet. Det hele løber op i en månedsløn på over 750.000 kenyanske shilling - eller 325 dollar om dagen i et land, hvor 60 pct. lever for under én dollar.

En rapport fra Society for International Development siger, at de 10 pct. rigeste husstande i Kenya kontrollerer 42 pct. af den nationale indkomst, mens de fattigste 10 pct. står for 0,76 pct.

Det er her, Odenda Lumumba og KLA kommer ind i billedet.

"Spørgsmålet om retten til jord er afgørende for at kunne gøre noget ved fattigdommen. Regeringen har selv understreget det," siger Lumumba og henviser til Kibaki-regeringens strategipapir for økonomisk genopbygning fra juni 2003.

"Jord er vigtig som kilde til velstand," skriver regeringen. "At løse problemerne med jorden og dens forvaltning er en kritisk forudsætning for en holdbar økonomisk genopbygning. Det er også af vital betydning for at mindske konflikter og spændinger mellem forskellige grupper i samfundet."

I konsekvens af den indsigt lovede regeringen i 2003-planen, at man i finansåret 2003-04 ville formulere "en klar, tidsbunden handlingsplan" for realisering af anbefalingerne fra den Landkommission, som ved samme lejlighed blev nedsat.

Til dato er intet sket. Jo, landkommissionen, som Lumumba deltog i som KLA's repræsentant, har færdiggjort sit arbejde med en rapport - Ndung'u-rapporten - på over 2.000 sider, som minutiøst og med navns nævnelse kortlægger den endeløse række af ulovlige erhvervelser af jord fra de britiske kolonisatorers første dage og frem til nu. Rapporten - hvis substans blev holdt hemmelig af regeringen i et halvt år - fastslår, at det er regeringens udfordring "at tage sig tilbundsgående af den korrupte og svindelagtige praksis, som har forbandet Kenyas officielle jordfordeling og -forvaltning i mange årtier."

"Det fordrer en herkulisk indsats at rette alt det, der er gjort galt," skriver kommissionen og understreger, at "den positive rolle, som civilsamfundet og medierne kan spille, skal anerkendes og opmuntres."

Den opmuntring mærker Odenda Lumumba mildest talt ikke i øjeblikket.

"De fortsat gældende love er fokuseret på at beskytte særinteresserne hos det mindretal, der har skaffet sig jord og ejendom til overflod på bekostning af flertallet. Den ny forfatning, der skal danne grundlaget for ændring af denne tilstand, er stadig indhyllet i politiske diskussioner. Anbefalingerne i Ndung'u-rapporten er ikke implementeret. I halvandet år har man nu bokset med at formulere en jordpolitik, foreløbig uden konkrete resultater."

"Problemet er, at de, der i dag har jorden, ikke har nogen som helst interesse i at give deres privilegier fra sig. De er angst for at miste, mens de, der er frataget jord, er vrede.

Hele diskussionen om jordreformer drukner i følelser, og man mister fokus omkring det at finde reelle løsninger, herunder juridiske og institutionelle rammer for en reform,« siger Odenda Lumumba.

Blandt de, der frygter for deres privilegier, er Kenyas politiske og økonomiske elite. F.eks. ejer Kenyatta-familien, efterkommerne efter landets første præsident Jomo Kenyatta, i dag store rancher med et formodet samlet areal på 2.000 kvadratkilometer. Kenyattas efterfølger Daniel arap Moi og dennes familie har besiddelser på mere end 450 kvadratkilomenter. Og Mois efterfølger, nuværende præsident Mwai Kibakis familie ejer fire rancher på sammenlagt 125 kvadratkilometer. De tre præsidentfamilier sidder til sammen på en andel af Kenyas frugtbare jord, der nærmer sig arealet af Fyn. Mange ministre, ledende embedsmænd og andre fra den politik magtelite har tilsvarende skrabet store jordbesiddelser til sig.
Meget blev erhvervet, da der efter selvstændigheden i 1963 blev åbnet for omfordeling af den jord, briterne havde annekteret. Det kenyanske folk skulle på gunstige vilkår kunne skaffe den jord tilbage, som de var blevet fordrevet fra af koloniherrerne. Men reelt indebar omfordelingen – styret af den politiske ledelse – at Kenyas ny elite akkumulerede enorme arealer, mens de fleste jordløse forblev jordløse.
Ndung’u-rapporten siger om præsidenterne Kenyatta og Mois magtmisbrug:
»Præsidentens magt til at overdrage (...) ledigt regeringsland er blevet groft misbrugt over årene af såvel præsidenterne som af de efter hinanden følgende landadministratorer og deres medarbejdere.«
Uddeling af land er således vedvarende blevet brugt af Kenyas ledere til at sikre sig politisk støtte fra centrale personer og grupperinger.
»På denne måde blev mange enkeltpersoner på uretfærdig vis beriget, med store omkostninger for det kenyanske folk til følge,« konstaterer Ndung’u-rapporten.
De allerstørste jordejere er de hvide ranchere, der enten er efterkommere efter de britiske kolonister eller udenlandske investorer, der har købt sig til et stykke paradis i det smukke Kenya. Som den italienske baronesse Kuki Gallman, der ejer mere end 400 kvadratkilometer tidligere maasai-land i det centrale højland. Eller den næsten lige så store Ol Jogi ranch i samme distrikt, ejet af den excentriske franske kunsthandler og milliardær Alec Wildenstein. Eller ranchen Ol Pejeta, hvis ejerskab er vandret fra Lord Delamere-familien – en af de første britiske kolonisatorer og stadig en stor jordbesidder i Kenya – via den græske Onassis-familie over den saudiarabiske våbenhandler Adnan Kashoggi til en britisk hotelkæde, som nu har solgt ranchen videre i flere stykker. I dette centrale højland, Laikipia-distriktet, ejer 20 personer eller selskaber i dag 74 pct. af jorden. Distriktets 35.000 maasaier, som mistede deres historiske ejerskab til koloniherrerne for 100 år siden, må klare sig inden for isolerede stykker græsland på i alt 1.100 kvadratkilometer.
For Kenya som helhed er situationen ifølge Kenya Land Alliance, at mere end halvdelen af det dyrkbare areal ejes af 20 pct. af befolkningen. 80 pct. ejer i dag enten ingenting eller mindre end en acre – svarende til 63 x 63 meter – pr. person.
Når de jordløses skæbne er blevet et så påtrængende emne i dagens Kenya, er det fordi befolkningen vokser, uden at landets areal, ressourcer og produktion gør det. Og så fordi Kibaki-regeringen før og efter sin tiltræden lovede, at der skulle gøres op med det historiske tyveri af jord og den stærkt ulige fordeling.

Nu er man på vej mod sandhedens time, og nu bliver det alt for tydeligt, at det er en benhård kamp mellem modsatrettede interesser. En kamp om at tage fra de rige og give til de fattige. En kamp hvor jordløse i stigende grad mister tålmodigheden, og hvor det derfor kommer til blodige sammenstød. Senest ved den lille by Mai Matiu mellem Nakuru og Nairobi, hvor angiveligt 33 blev dræbt under sammenstød mellem maasaier, kikuyu-bønder og politi.
Derfor er Odenda Lumumba og hans paraplyorganisation kommet i modvind hos magthaverne, ligesom en række af KLA’s medlemsorganisationer er det. Som maasai-organisationen Osiligi i det centrale højland, der har fået inddraget sin godkendelse som ngo og fastfrosset sine konti, efter at områdets maasaier under sidste års tørke i desperation sendte deres tørstende kvæg ind gennem ranchernes indhegninger.
»Vi oplever en forfølgelse og kriminalisering af civilsamfundets organisationer. Selv har vi i KLA oplevet, at politiet med henvisning til den nationale sikkerhed hindrede os i at gennemføre et offentligt møde i Mombassa, og at man pludselig har krævet en gennemgang af vore regnskaber og udlevering af alle vore dokumenter,« siger Lumumba.
Odenda Lumumba nævner den kenyanske regerings beslutning om at udvise tre medarbejdere hos den danske udviklingsorganisation MS, beskyldt for undergravende virksomhed i samarbejdet med grupper som Osiligi og KLA.
»MS vil man smide ud, men hvad med os, der er borgere i Kenya? Vi kan vel ikke deporteres. Jeg frygter, at vi kommer til at opleve mere chikane, arrestationer, måske det der er værre.«
I det kenyanske ngo-miljø taler man om, at Kenya er på vej tilbage til gamle dage. Til forholdene under præsident Moi, hvor systemets kritikere blev holdt nede med stor brutalitet.
»Jeg er optimist i den forstand, at vi har været med til at udarbejde konkrete strategier og anbefalinger til, hvordan jordspørgsmålet kan håndteres. Det hele ligger der til brug for regeringen i bl.a. Ndung’u-rapporten. Men jeg er pessimist, når jeg oplever, at alt hvad vi har gjort i god tro, nu er på vej til at blive kriminaliseret.«
Ndung’u-rapporten – resultatet af en regeringsnedsat kommissions arbejde – anbefaler bl.a., at alle illegalt opnåede skøder på jord skal annulleres, og at personer, der har erhvervet sig jord illegalt, skal retsforfølges. Reelt forestiller Lumumba sig forhandlede løsninger inden for juridiske rammer af en national landkonference, hvor det ikke så meget handler om at smide folk ud af deres rancher som om at åbne græsningsarealer, betale kompensation m.m.
Men tiden er knap. Tålmodigheden med Kibakis regering er på bristepunktet blandt trængte maasaier, nødstedte slumbeboere og andre befolkningsgrupper, der lider under uretfærdighederne. Unavngivne embedsmænd og navngivne medlemmer af parlamentet er med bekymring begyndt at tale om ’Zimbabwe-scenariet’ med henvisning til landet, hvor de fattige, jordløse via selvtægt og dødelig vold fordriver hvide jordbesiddere fra deres rancher.
»Vi forsøger at udbrede demokratiet, sikre lov og orden, skabe retfærdighed. Vi har anvist vejene til det. Men mulighedernes vindue er ved at lukkes,« siger Odenda Lumumba.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her