Læsetid: 7 min.

Kernefamilie og idyl er ikke altid det samme

17. december 2005

Ligestilling er vigtigt i Danmark: Efter skilsmisser er far og mor gode til at dele børnene. De skal have lige meget jul. Men hvad er det vigtigste for børnene?

Nu er det jul igen, og nu er det jul igen. Det er ikke blot en glad julesang, men også virkeligheden for mange børn, der kommer på hårdt arbejde i juledagene:

23. december: forjul hos far og hans nye kone. 24. december: juleaften, tegnefilm og store gaver hos mor med bedstemor og bedstefar. 25. december: julefrokost med hele fars familie. 26. december: juletam-tam og pakkeleg med mors kærestes familie.

Den kalender er en realitet for mange af de godt 200.000 børn, som lever i skilsmissehjem. Hvis forældrene ikke lægger deres egne juleambitioner på hylden, bliver julen stresset for børnene.

Bente Boserup, souschef i Børns Vilkår, forklarer, at der for skilsmissebørn og sammenbragte familier ikke bliver meget fri i julen. Det er hårdt at sidde i dagevis og være selskabelige i mange timer og være høflige og sige tak.

"Det bliver meget stressende for dem. Som et barn for nyligt sagde til mig 'det er meget hårdt at skulle sidde stille og opføre sig pænt i mange dage i træk'," fortæller Bente Boserup. Hun understreger, at de voksne jo gør det i kærlighedens navn.

"De elsker dem så højt, at de ikke kan forestille sig at holde jul uden børnene. Men det betyder, at man som voksen kommer til at udsætte børnene for et meget stort pres. At elske er også at give afkald. Nogle gange må vi acceptere, at for at børnene kan få et godt børneliv, så må vi som voksne leve med, at vi ikke kommer til at være sammen med vores barn juleaften. Og at vi så heller ikke kommer til at holde juleaften 1. juledag, 2. juledag, 3. juledag eller nogen andre dage," siger Boserup.

Hun foreslår, at man laver noget på en anden måde med sit barn en anden dag, så barnet får slappet af og får mulighed for at være sammen med kammeraterne eller bare kan lege med gaverne.

"Men det kræver jo, at man er rigtig voksen og tilsidesætter sine egne behov," forklarer Boserup.

Vi udklækker hvert år knap 20.000 nye skilsmissebørn, og i det hele taget er det hvert tredje barn, der i løbet af sin barndom oplever et brud i familien og ikke lever sammen med begge biologiske forældre.

Mai Heide Ottosen, lektor ved sociologisk institut på Københavns Universitet, mener, at der ikke er tvivl om, at det de seneste år, i takt med at det er blevet almindeligt at være barn af en splittet familie, er blevet mindre tabuiseret at være skilsmissebarn.

"Den sammenbragte familie er gennem en snes år blevet mere fremherskende i det danske familiebillede. Det sker som et naturligt forløb, efter ens mor eller far har været alene i en periode," forklarer Ottosen, som forsker i familiesociologi.

Men selv om skilsmissebørn, splittede familier, sammenbragte familier og andre kreative familieformer er blevet mere almindelige i vores samfund, så må man stadig ikke bagatellisere, at forældrebrud tager hårdt på børnene.

Det er noget, der i dag hele tiden ligger i børnenes bevidsthed.

"Det bliver ikke nemmere for det enkelte barn. Det er dér, hvor vi nogle gange tager fejl. Eksempelvis når et barn kommer hen i skolen og fortæller, at forældrene skal skilles, og læreren så reagerer med at sige, at der jo er fem andre skilsmissebørn i klassen. Så er det ligesom blevet bagatelliseret. For det enkelte barn er det jo dybt smertefuldt. Det er det værste, der kan ske i deres liv" siger Boserup.

Tine Bryld, forfatter og vært på rådgivningsprogrammet Tværs på P3, mener, at mange børn og voksne lever under nogle urealistiske og samfundsskabte kernefamiliebegreber.

"Et opbrud i familien kommer aldrig til at glide smertefrit. Børn har det aldrig nemt med skilsmisser. De har det først og fremmest ikke let, hvis én af forældrene ikke har det godt. Men de siger ikke ret meget. Jeg tror, at børn gør, hvad de kan, for at det skal se godt ud. Nogle er meget pleasende, mens andre bliver indadvendte og mopsede," forklarer hun.

Bryld forklarer, at man lige siden, de første skilsmisser for alvor begyndte at dukke op i 60'erne, har forsøgt at fremhæve, at man sagtens kan leve under andre familieformer.

"Det er ikke altid kernefamilieidyl, der er det bedste for mor, far og barn," siger hun.

Det er i sær ved juletid og andre højtider den enkeltes familiesituation for alvor bliver problematiseret.

"Det er meget det materielle, de snakker om som det gode, fordi der er mere af det. Tendensen viser, at skilsmissebørnene synes, at det var meget lækkert at få flere og større gaver," forklarer Boserup.

Godt nok er gaverne store, men det er kun det materielle, for indeni er der stadig et følelsesmæssigt sår, som skal heles. Børnene bliver kede af, at familien ikke er samlet i julen, for de vil gerne have samlet alle dem, de holder af.

Det er ikke kun gældende for julen, men også til fødselsdage, til konfirmation og andre lignende højtider, viser undersøgelser fra Børns Vilkår og Socialforskningsinstituttet (SFI).

"Ved disse højtider bliver det endnu mere tydeligt, at man er en del af en splittet familie, hvor man ikke kan være sammen på samme måde, som mange andre familier kan. Når der så oven i købet er forældre, der slås om retten til at være sammen med børnene i julen, så bliver det, der skulle have været noget rart, til noget forbandet møg for børnene," siger Boserup.

Nogle gange bliver de ladt i stikken, når de bliver spurgt om, hvor de helst vil være.

"Hvis der er noget, skilsmissebørn ikke kan tage stilling til, så er det, hvor de helst vil være. De hører spørgsmålet som, 'hvem elsker du højest'," forklarer Boserup.

I takt med opbruddet med kernefamilien holdes julen i mange familier i forskellige former for konstellationer.

"Nogle lægger meget vægt på, at de to biologiske forældre stadig danner rammen om børnene ved juletid, så julen kommer til at ligne, hvad det var, dengang forældrene var sammen. Mens andre skiftes til at have børnene hvert andet år, i erkendelse af, at man nu er to familier. Men der kan være andre måder at organisere sig på," siger Bente Boserup.

Julen behøver ikke være et diktat fra samfundet eller ugebladene om, hvordan vi laver den bedste flæskesteg, fletter de flotteste julehjerter, pakker gaver pænest ind, vrider perfekte klejner osv. Som enlig forælder, kan det være svært at få tingene til at hænge sammen, uden at stresset også går ud over barnet.

Tine Bryld mener, at vi skal forsøge at skabe nogle andre rammer og tænke lidt kreativt, når det kommer til juletraditionerne.

"Det kan godt være, at det kun er mig, men jeg tvivler på, at der er ret mange, der er i stand til at gå imod hele det indre og ydre pres, der ligger," siger hun.

Bryld forklarer, at vi alle ligger under for de samme juletraditioner, hvor vi slæber børn og pakker rundt til diverse arrangementer. Der skal mod til at bryde ud af de rammer og skabe nogle andre traditioner.

"Jeg tager hatten af for dem, der tør at bryde ud og lave noget helt anderledes. Det handler også om, at man ikke kan åbne et ugeblad eller et magasin, uden at vi får påklistret, hvordan vi holder den perfekte jul," forklarer hun.

Bente Boserup er enig i, at der skal brydes op med de traditionelle kernefamilieforestillinger for de splittede familier, når det drejer sig om julen. Hun opfordrer til, at vi hiver nogle andre traditioner op af julesokken:

"Det ville være godt, hvis alle familier fik kigget på, om de nu arrangerer en jul, de egentlig synes er sjov og rar for alle. Ellers bliver det til, at vi bliver helt lettede, når det er 2. januar, fordi man skal tilbage til arbejdet eller i skole, og det måske i virkeligheden er mere afstressende end juledagene."

Mai Heide Ottosen understøtter dette ved at sige, at "man jo efterhånden lærer at affinde sig med, at situationen er anderledes, når det gælder hverdagsliv og højtider".

Hvis man ser på de overordnede retningslinjer for splittede familier fra Familiestyrelsen, så anbefaler de, at hver anden jul så vidt muligt skal holdes hos mor og hver anden hos far.

"Det er meget interessant, for man sender et signal om, at børn er noget, man deler, og at de skal deles så retfærdigt som muligt - for de voksne. Det fungerer rigtig godt for mange børn, men der vil også være børn, hvor der er traditioner, som er mest bundet til den ene familie, hvor det kan være fornuftigt at holde fast i dem, fordi børn elsker traditioner. Så må den anden så leve med, at det ikke er vedkommende, der laver de traditioner, men måske kan pågældende så skabe nogle andre omkring noget helt tredje. Man skal tænke på, at det tilbagevendende skal være noget, børnene synes er rart," siger Boserup.

Hun sidder i et udvalg under Familiestyrelsen, hvor man kigger på hele loven omkring forældremyndighed og samvær.

"Der er kommet en erkendelse af, at børneperspektivet ikke er stærkt nok fremme. Der har været nogle år, hvor det hele har handlet om ligeberettigelse. Far og mor skal have lige meget. Der har været nogle dygtige foreninger, som har kørt de her ligestillingsprincipper så hårdt op, at det er gået ud over nogle børn. Det er klart, at i og med man fra lovgivers side så stærkt signalerer voksenrettigheder, vil det jo også forplante sig hele vejen ned. Derfor er det vigtigt, at vi sender nogle andre signaler ud, som kan forplante sig i praksis. Vi skal til at tænke mere på, hvad der er bedst for barnet og ikke for os selv," forklarer Boserup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu