Læsetid: 3 min.

Fra Kertész til Bukowski

Bent Hamers 'Factotum' og Jannik Johansens 'Mørke' er de bedste af de viste konkurencefilm på Copenhagen International Film Festival
26. august 2005

Her midtvejs i Copenhagen International Film Festival er det nu tid til at tage foreløbigt bestik af festivalens konkurrenceprogram, der består af 10 meget forskellige, europæiske film. Og indtil videre er det en dansker og en nordmand, der har imponeret mest, mens en tjekke, en ungarer og en svensker har skuffet.

For nu at begynde fra bunden: Svenske Richard Hoberts Harrys døtre, der havde verdenspremiere på CIFF i onsdags, begynder interessant med en fødsel og et dødsfald - titlens søstre er begge gravide, den ene får barnet, den anden mister det. Men den udarter sig snart til et utroværdigt og indimellem ufrivilligt komisk psykodrama, hvor de tilsyneladende labile søstre kæmper om at være mest underlig.

Bedre går det ikke i tjekken Jan Hrebejks sorgmuntre Up & Down, der handler om, at livet er én lang rutsjebanetur med både gode og dårlige stunder. En række forskellige menneskeskæbner flettes mere eller mindre heldigt ind i hinanden, men det er svært at engagere sig i dem, når tonen og skuespilpræstationerne svinger fra slapstick til tragedie - ofte inden for samme scene.

Endnu en holocaust-film

Man kan ikke beskylde Fateless, ungarske Lajos Koltais filmatisering af landsmanden Imre Kertész' selvbiografiske holocaust-roman De skæbnesløse, for at svinge i tonen.

Handlingen foregår hovedsageligt i forskellige, tyske koncentrationslejre og er filmet gråt i gråt. Pointen i bogen er den provokerende, at hovedpersonen, den 14-årige jødisk-ungarske dreng Körves, der har været interneret i både Buchenwald og Auschwitz, efter krigen også husker lejrene for de lykkelige stunder og for rutinerne - ikke som det helvede på Jorden, alle andre har forestillet sig.

Den pointe serveres dog først helt til sidst i filmen og kommer som en overraskelse, fordi man netop føler, at man har fulgt Körves gennem et veritabelt helvede. Havde man undervejs i højere grad fået en fornemmelse af hans tanker, ville Fateless nok have virket stærkere. I stedet er det groft sagt 'blot' endnu en holocaust-film af den slags, vi allerede har set en del af.

Sobert og visuelt stærkt videreformidler den rædslerne, men har desværre ikke meget andet på hjerte.

Også norske Bent Hamers engelsksprogede Factotum er baseret på selvbiografisk materiale - flere bøger af den amerikanske forfatter og drukpoet Charles Bukowski. Filmen følger Bukowskis alter ego, Henry Chinaski (en glimrende Matt Dillon), i en række scener - snapshots - fra hans umiddelbart noget misérable tilværelse med druk, damer og upubliceret forfattervirksomhed.

På et tidspunkt siger Henry, at når man kaster sig ud i noget - som f.eks. digt og druk - så skal man gøre det helhjertet. Og det gør han så. Han skriver konstant, ernærer sig ved forskelligt manuelt arbejde, men bliver som regel fyret, fordi han hellere vil på bar. Kvinderne glider ind og ud af hans liv, næsten lige så fordrukne og sølle som han selv.

Bent Hamer har skrevet det vittige manuskript til Factotum sammen med sin producent, Jim Stark, og parret bruger flittigt af Bukowskis egne tørre, observerende tekster, der med Dillons stemme er placeret på lydsporet som en humoristisk kommentar til de ting, der sker - og giver Henry en dybde, det ellers kan være svært at få øje på. Factotum er ikke en hyldest til skørlevned, men et portræt af en dedikeret kunstner, der har blind tillid til sit eget talent.

Knugende thriller

Alfred Hitchcock må være en af de instruktører, der har tjent som inspiration for danske Jannik Johansen, der har valgt at følge sin debutfilm, det lune forbryderdrama Rembrandt, op med en knugende psykologisk thriller med den passende titel Mørke.

Nikolaj Lie Kaas har hovedrollen som journalisten Jacob, der sætter sig for at finde ud af sandheden bag sin handicappede søster, Julies, mystiske død på sin bryllupsnat. Det involverer bl.a. at tage til den lille by Mørke i Jylland, hvor hans svoger (Nicolas Bro) ganske kort tid efter Julies død er flyttet til og nu allerede skal giftes igen - med endnu en handicappet pige!

Mørke er stemningsfuldt fotograferet af Rasmus Videbæk, og både Bro og Lie Kaas leverer intense præstationer i en sindrigt konstrueret og sine steder ret uhyggelig historie - skrevet af instruktøren og Anders Thomas Jensen - der dog til slut kommer til at lide under en stædig insisteren på at ville overraske publikum.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu