Læsetid: 6 min.

'KGB har aldrig presset mig til noget'

Tidligere Information-journalist Jørgen Dragsdahl afviser på det bestemteste at have givet KGB noget til gengæld for tjenestens hjælp til at skaffe hans daværende kone ud af Sovjetunionen
16. januar 2007

"Jeg har aldrig skrevet noget i Information, som var mig pålagt af andre eller skrevet noget med en bestemt hensigt," siger tidligere Informations-journalist Jørgen Dragsdahl, der af historieprofessor Bent Jensen er blevet beskyldt for at have været KBG-agent under Den Kolde Krig.

Information har spurgt Dragsdahl om en række af de anklager, som Bent Jensen har rejst i Jyllands-Posten søndag.

- Hvad mener du, når du til Jyllands-Posten siger, at dine kontakter til KGB i en periode var uforenelige med dit arbejde som journalist?

"Dermed mener jeg, at man som journalist bør holde sit privatliv og sin profession adskilt. Man skal ikke benytte sine professionelle kontakter og sin professionelle viden til private eller politiske formål."

- Det gjorde du, da du i perioden 1982-84 forsøgte at skaffe din daværende russiske kone tilladelse til at rejse ud af Sovjetunionen?

"Ja, men det er mig magtpåliggende at understrege, at der ikke er sket nogen bevidst sammenblanding af den kampagne, som jeg førte for at få min kone ud af Sovjetunionen og så det, jeg skrev i Information. Jeg har aldrig skrevet noget i Information, som var mig pålagt af andre eller skrevet noget med en bestemt hensigt."

- Der var ikke ting, du ikke kunne skrive om, eller ting, du ikke kunne skrive?

"Bestemt ikke."

Møde i Wien

- Det fremgår af Jyllands-Posten, at du har haft en del møder med KGB gennem årene. Hvor mange møder er der egentlig tale om?

"Over en tiårig periode, fra 1975 og frem til 1986 har jeg vel været til 20-25 frokostmøder med folk fra den sovjetiske ambassade, men det er ikke noget, jeg har skrevet ned nogen steder. På Information havde en meget stor del af medarbejderne regelmæssigt møder med diplomater fra alskens ambassader, herunder den sovjetiske. Det var en naturlig del af arbejdet, og det var aldrig noget, vi skjulte for hinanden. Vi lavede tværtimod grin med det, når nogen mødte på arbejde med slips på."

- Det fremgår af Jyllands-Posten, at du flere gange tog helt til Wien for at mødes med repræsentanter for KGB?

"Alt det har jeg senere fortalt Politiets Efterretningstjeneste. Jeg var korrespondent i USA for Information i 1980-81 og tog i den forbindelse på reportagerejse til Bruxelles, London, Paris og Wien, hvor nedrustningsforhandlingerne mellem USA og Sovjet dengang foregik. I Wien mødtes jeg med folk fra den amerikanske ambassade og havde også arrangeret et møde på den sovjetiske ambassade. Her dukkede Vladimir Minin, som jeg kendte fra den sovjetiske ambassade i København, til min store overraskelse op. Det var ubehageligt, fordi det tydede på, at de havde en anden dagsorden med mødet end at tale om nedrustningsforhandlinger. Det blev et meget kort møde."

0Nøglen

- Hvorfor rejste du så til Wien for at møde ham igen i 1983?

"Det var et møde, der handlede 100 procent om min daværende kone. Jeg tog til Wien på egen regning for at tale med Vladimir Minin. Han var den eneste, jeg havde et minimum af tillid til. Han var tilbage i Moskva, hvor han arbejdede på at få min kone ud. Men det var en meget svær balancegang. I Wien gav han mig nøglen til, hvordan det kunne lade sig gøre. Opskriften var at kontakte en politiker, der kunne bringe sagen op på politbureau-niveau (regeringen, red.) i Sovjetunionen. Der skulle en politisk afgørelse til at få hende ud, det var ikke noget, KGB selv kunne ordne."

- Hvem var den politiker?

"Det kan jeg ikke komme nærmere ind på."

Ingen krav

- Det lykkedes at få din kone ud året efter. Betalte du noget til gengæld?

"Det kan jeg sige krystalklart. Nej, jeg har ikke betalt nogen pris for det. KGB har aldrig direkte over for mig stillet krav af nogen art eller lagt nogen form for pres på mig. Det var tværtimod mig, der pressede dem. Jeg truede med at afsløre flere hvervningsforsøg i Danmark, som jeg havde kendskab til. Det kunne have skabt en diplomatisk krise for Sovjetunionen, og det ønskede de ikke."

- Hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at presse en magtfuld efterretningstjeneste som KGB?

"Det kan det åbenbart. Sovjetunionen var på daværende tidspunkt utrolig interesseret i at holde sig på venskabelig fod med dem i Vesten, der overhovedet ville tale med dem."

- Hvorfor kan du ikke bare lægge kortene på bordet og fortælle, hvordan du fik din daværende kone ud?

"Det kan jeg ikke, fordi det vil involvere en nulevende, herboende tredjeperson. Den del af historien tilhører privatlivets fred."

- Hvorfor har du ikke tidligere fortalt om dine anstrengelser for at få din ekskone ud af Sovjetunionen? F.eks. da du i 1992 blev beskyldt af Ekstra Bladet for at være KGB-spion?

"Det var stadigvæk meget tæt på Den Kolde Krig, og selv om KGB og andre institutioner havde fået nyt navn, var mange af magthavere de samme som før. Nu er der gået mange år, og det hensyn er bortfaldet. Jeg har kun fortalt om det nu på grund af Bent Jensens anklager i Jyllands-Posten."

Mystik i Farum

- Ifølge Jyllands-Posten mødtes du på et tidligere tidspunkt med KGB-agenten Vjateslav Katerinkin på Farum Station og i S-toget på vej hjem? Hvorfor mødes I på den sære måde?

"Der har aldrig været noget konspirativt ved de møder, jeg har haft med folk fra den sovjetiske ambassade. I dag ved vi, at de eneste, der havde tilladelse til at invitere folk på frokost, var ambassadøren selv og KGB, men det vidste vi ikke dengang. Jeg skelnede i øvrigt ikke. Enhver repræsentant fra ambassaden var i mine øjne en repræsentant for det sovjetiske system. Man kan man kun have to holdninger til kontakter af den art. Enten vil man ikke have noget med dem at gøre, eller også mener man, at de er mennesker, som man kan have en samtale med og få et udbytte af at tale med. Den sidste holdning var udbredt blandt journalister, forskere og embedsmænd, der arbejdede med Øst-Vest-problematikken."

- Men hvorfor mødtes I i Farum?

"De sovjetiske repræsentanter havde først og fremmest det ud af at være i udlandet, at de kunne spare op til en bedre fremtid derhjemme. Katerinkin forsøgte at spare på frokostmøderne, så han kunne tage flere penge med hjem. Derfor lagde han møderne ude i Farum eller Hillerød. Han havde ikke råd til andet, sagde han. Mange andre møder, med f.eks. Mikhail Ljubimov (KGB-agent, red.), foregik på restauranter i København, ligesom jeg har været til mange receptioner på ambassaden sammen med en meget stor kreds fra det danske statsapparat og pressen."

- Hvorfor mødte du Katerinkin på stationen?

"Han havde fået halsbetændelse, men havde forgæves forsøgt at få fat i mig for at aflyse. I stedet for at spise frokost, tog vi så toget tilbage til København sammen."

- PET overvågede mødet og bed mærke i, at I leverede en avis syv gange frem og tilbage på turen?

"Jeg indrømmer, at det ser underligt ud, men han ville blot have min kommentar til nogle afsnit i en artikel, jeg havde skrevet. Jeg fik så avisen for at se, hvilket afsnit, der var tale om. Der må have været syv understregninger. Episoden illustrerer på udmærket vis, at den samme begivenhed kan opleves meget forskelligt, afhængig af øjnene, der ser."

Brud

- Når du i Jylland-Posten taler om en række ubehagelige oplevelser, som efter din kones udrejse fik dig til af egen drift at henvende dig til PET i begyndelsen af 1985, hvad handlede det så om?

"Det vil jeg ikke ind på."

- Men du afbrød selv kontakterne til den sovjetiske ambassade i 1986?

"Ja, derefter havde jeg kun kontakt med den russiske ambassadør Lev Mendelevitsj, som var et meget respekteret medlem af den sovjetiske udenrigstjeneste. Han blev siden en af de førende strateger i hele nytænkningen i sovjetiske udenrigspolitik efter Murens fald," siger Jørgen Dragsdahl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her