Læsetid: 4 min.

KGB-demokraten

8. maj 2000

Jeg lover, ved udførslen af mine beføjelser som præsident for Den Russiske Føderation, at respektere og beskytte den enkeltes rettigheder og frihed, at respektere og beskytte Den Russiske Føderations forfatning, at beskytte suveræniteten og uafhængigheden, statens sikkerhed og integritet og tjene folket loyalt
Den russiske præsidents ed ifølge forfatningen

Efter mere end fire måneder som Ruslands fungerende præsident blev Vladimir Putin i går
taget i ed som præsident for verdens største land. Dermed er formalia på plads for den nye statsleder, der vandt en overvældende valgsejr den 26. marts, og som har fungeret som afløser for Boris Jeltsin, siden han forlod sin post ved årsskiftet.
Den tidligere KGB-spion er kommet til magten, selv om han for mindre end et år siden var ukendt for de fleste, og selv om han fortsat mangler at præsentere noget, der ligner et sammenhængende program. Først senere på måneden ventes hans nye stab af overvejende liberale økonomer at komme med et udspil.
Det mest opsigtsvækkende ved den nye præsident er, at han ikke alene har formået at blive valgt uden at have et program, men at han også er blevet så positivt modtaget i omverdenen, selv om han har kastet sit land ud i en blodig borgerkrig i Tjetjenien.
Jo, jo - krigen i Tjetjenien er da blevet mere eller kritiseret af USA, EU, FN, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og Europarådet, men kritikken har snarere været rituel end alvorligt ment.
EU har indført paradesanktioner, alt imens lederen for en af kredsens store lande, den britiske premierminister Tony Blair, storsmilende har taget imod sin nye kollega, og USA har holdt den lavest mulige profil. Europarådets parlamentarikerne har efter meget lang betænkningstid indstillet Rusland til suspension fra rådet - der i teorien skal varetage og fremme respekten for menneskerettigheder - men indstillingen bliver næppe efterkommet, når udenrigsministrene fra de 41 medlemslande senere på ugen samles i Strasbourg.
De ventes i stedet at enes om en fortsættelse af den såkaldt kritiske dialog med Kreml, der ellers foreløbig kun er blevet mødt af russisk foragt og grove overgreb mod den civile befolkning i Tjetjenien.
Så hvis man fornemmede et selvtilfredst udtryk hos den ny præsident i går, vil man vide hvorfor: Han har stort set ustraffet kunne kaste sit land ud i en krig, der hos de russiske vælgere var med til at sikre hans ry som handlekraftig, og som er gået stort set ustraffet hen i den øvrige del af verden.
Eller som en gruppe intellektuelle med kræfter som André Glückmann og Günter Grass for nylig skrev i et 'manifest': "I dag tror hr. Putin, at han kan tillade sig alt. De lidelser, som den russiske hær påfører tjetjenerne, genopliver og rehabiliterer rædslernes metode".

Når reaktionerne ikke har været skarpere, skyldes det en kombination af politisk vaghed og skjulte dagsordener. Europarådet og OSCE har cementeret indtrykket af, at de to organisationer er uden den store betydning i forhold til stormagter som Rusland, EU er nærmest i vildrede med sig selv, mens supermagten USA nøje afstemmer sin reaktion til landets egne sikkerhedspolitiske interesser - og ikke hensynet til de menneskerettigheder, der for godt et år siden legitimerede interventionen på Balkan.
I økonomiske kredse har man været mere optaget af, at præsident Putin har omgivet sig med en stab af liberale økonomer. De opfattes som en garanti for en genoplivning af de økonomiske reformer, som Boris Jeltsin talte så meget om, men som han i sine sidste år som præsident gjorde så lidt ved.
Derudover er der bred enighed om, at Putin har ret, når han taler om behovet for en styrkelse af den russiske stat. Det er forudsætningen for et stabilt Rusland, men det er endnu uvist, hvordan den ny præsident vil sikre, at det sker. Foreløbig har han taget tidligere KGB-kolleger med i sin inderkreds for at styrke kampen mod korruptionen for derved at sikre en base for at bekæmpe de rigmænd, der i Jeltsin-æraen berigede sig såvel penge- som magtmæssigt.

Risikoen er, at Vladimir Putin dermed former en ny magtbase, der har et andet forhold til det spæde demokrati, som Boris Jeltsin - alle hans mangler til trods - var med til at grundlægge.
De bange anelser har kun fået ekstra næring af, at Putin allerede har vist den første ansats til at øge kontrollen med den kritiske presse, og ifølge den russiske avis Kommersant - uden at den kan tages som et sandhedsvidne - kan der mere være på vej.
Alt i alt er der ingen grund til at nære overdreven optimisme i forhold til den mand, der nu sætter sig i spidsen for et af verdens mest magtfulde embeder. Man kan snarere være bekymret for den følelse af magtfuldkommenhed, der må have ligget ham snublende nær, da han i går blev taget i ed. -jarl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu