Læsetid: 4 min.

Kgl. retsforfølgelse

13. februar 1998

LIVRIST? HVAD for noget? Kan man leve af at være det? Indtil for en uge siden ville det altovervejende flertal af landets indbyggere have lignet spørgsmålstegn.
Nu er vi klogere. En livrist færdes i den sælsomme og fjerne verden, der også prydes af titler som livkusk, taffeldækker og hoffourer. En livrist er en kammertjener ved Det Kongelige Danske Hof.
Men kan man nu også leve af at være livrist? Det spørgsmål er udgangspunktet for en efterhånden ganske penibel sag.

EFTER ANMELDELSE fra hoffet har politiet i Lyngby sigtet en 32-årig tidligere livrist for at have suppleret sin indkomst ved mandatsvig, tyveri, brugstyveri og bedrageri. Et forberedende retsmøde afholdtes sidste uge. Gennem den offentlighed, som vor demokratiske retspleje bygger på, har vi fået et kig ind i det skattekronesmurte hofmaskineri.
De forhold, livristen er sigtet for, andrager et beløb på over 500.000 kr. Det lyder ikke rart. Derfor bør det straks præciseres, at de 401.827 kr. vedrører en istandsættelse af hans tjenestebolig på Sorgenfri Slot.
Hoffet påstår, at livristen bestilte håndværkere uden bemyndigelse, derfor bedragerisigtelsen. Livristens advokat hævder, livristen fik tilladelse, og at hof og stat fulgte arbejdet - og at hendes klient jo ikke har beriget sig, men sørget for, at et royalt domicil kom i stateligere stand.
Hoffet betalte da også den første regning på 38.000 fra firmaet Køkkenland, der forstandigt forlangte kontant betaling forud fra Kongehuset. De andre håndværkere, herunder Brøndbyøster Maskinsnedkeri, sendte underdanigst faktura og har endnu ikke set en klink af deres tilgodehavende, som hoffet - med straffesagen som løftestang - håber at vippe over på livristen.
Uden at ville kravle i dommersædet skal vi minde om, at offentlige bygningsarbejder har det med at blive dyrere undervejs. Vi kan faktisk historier om projekter, der er løbet løbsk med adskillige milliarder - uden at nogen er blevet trukket i Lyngby Ret af den grund. Vil hoffet med sin anmeldelse mane det øvrige statsapparat til en mere nidkær forfølgelse af budgetbrydere?
Det betimelige heri kan man diskutere - og håbe på, at nogen snarest betaler håndværkerregningen.

KOMIKKEN kommer - for alvor - ind i sagen ved den udførlige liste, hoffet via politiet har fremlagt over livristens øvrige påståede berigelser. På listen er blandt meget andet godt en række ærbødige udgivelser om kongehuset, to hvide og to blå dynebetræk, en CD med U2, diverse flasker, fem hvide T-shirts, undertøj og toiletartikler.
Livristen hævder, at en del var gaver fra Alexandra og Joachim - eller nødvendig tjenstlig påklædning som f.eks. de fem hvide T-shirts. Dem ville anklageren ikke godskrive under retsmødet, selv om livristens hvide uniformsjakke oplystes at være gennemsigtig. Punktet blev først droppet, da forsvarer Merete Stagetorn indskød:
"Der kan jo ikke stå Jernløse Jord & Beton på ryggen af en livrist i gennemsigtig jakke." (Det ligger nok næppe lige for, at Brøndbyøster Maskinsnedkeri tilbyder sig som hoffets sponsor.)
Mere alvorligt er det, at livristen henviser til, at han blev kompenseret for overarbejde gennem tillladelse til at bruge prinsens kreditkort, hvor indkøb som følge af hoffets skattefrihed er momsfrit. Ordningen - påstår livristen - gik ud på, at han bagefter refunderede prinsen det momsfri beløb og således selv kunne spare de 25 procent. En sådan praksis har hoftalsmænd forarget bestridt.
Som det allerede er sket på Informations debatsider, kan man spørge om det fornuftige i overhovedet at opretholde en sådan misbrugsfristende særordning for det kongelige hus. Friheden for de fleste skatter og afgifter stammer fra enevældens afvikling. Den kunne fikst erstattes med en tilsvarende procentvis forhøjelse af apanagerne.

DEN SANDE alvor ligger imidlertid i andre af sagens perspektiver.
Efter den betydelige offentlige interesse omkring første retsmøde vil anklagemyndigheden nu have lukket det næste, der er fastsat til 27. marts. Samtidig har anonyme "hofkilder" startet en sværtekampagne mod eks-livristen. I gårsdagens B.T. citeres en navnløs hofsnog for, "at en arbejdsplads i Norge også har haft problemer med livristen."
Hov, hov! Den går ikke. Sagen er startet åbent. Den åbenbarede nok ting, som hoffet ikke ønsker offentligt diskuteret, herunder - indrømmet - kuriøse detaljer fra hoflivet. Men sagen har afdækket spørgsmål af betydelig offentlig interesse.
Man kan diskutere den dømmekraft, der ligger bag, at anmeldelsen blev indgivet. Også den diskussion bør føres offentligt. Ligesom det næste emne: Er det rimeligt, at prinsen undslår sig fra at afgive det vidnesbyrd, der efter livristens forklaring forekommer nødvendigt?
Prinsen kan dække sig bag noget så antikt som Kongeloven af 1665, hvorefter kongebørn "for ingen underdommer svare", men kun for majestæten selv eller den, som majestæten "dertil forordner."
Som livristens forsvarer har påpeget, er en tilsvarende særstilling for det belgiske kongehus blevet underkendt ved en dom efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det royale privilegium stred nemlig mod en tiltalts ret til - som et led i en retfærdig rettergang - "at lade afhøre de imod ham førte vidner."
Ups! Mon ikke en klog rådgiver i de kongelige øregange burde have hvisket det gamle advokatråd:
Hellere et magert forlig en end fed proces.dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her