Læsetid: 3 min.

Det Kgl. Teater mangler kulør

Det Kongelige Teater har ingen klar målsætning om, at repertoire og skuespillernes etnicitet skal afspejle det danske samfund. Konservativt og uden visioner, siger kritikere
23. august 2006

Alle fastansatte skuespillere på Det Kongelige Teater er etniske danskere. Den store offentlige kulturinstitution bliver nu kritiseret for kun at invitere skuespillere med anden etnisk baggrund end dansk indenfor til workshops og projekter for at fremstå som progressive og nytænkende.

"Jeg mener, at Det Kongelige Teater bruger workshops som en form for alibi - 'vi gør noget for integrationen'. I virkeligheden er der intet sket på teatret - det er ekstremt konservativt," siger skuespiller Hassan Preisler.

Skuespillere med anden etnisk baggrund end dansk bliver tilknyttet teatret i forhold til projekter eller enkelte sæsoner. Ingen er endnu endt i en fast stilling.

"Vi har visionerne, men vi har svært ved at opfylde dem. Jeg synes ikke, der er særlig mange skuespillere med anden etnisk baggrund, som har et tilstrækkeligt højt fagligt niveau," siger skuespilchef Mikkel Harder Munck-Hansen.

Formanden for Tænketanken for Integrationsindsatsen i Danmark Erik Bonnerup mener, at det er ønskværdigt, at en offentlig kulturinstitution som Det Kongelige Teater afspejler det danske samfund:"Kvalitet både i forhold til skuespillere og stykker er dog også et nødvendigt krav, ellers kan man risikere at ødelægge kulturinstitutionen," siger han.

Teaterchef på det svenske Dramaten Staffan Valdemar Holm mener, at Det Kongelige Teater kun kan udvikle sig, hvis teatret har visioner om at bryde med faste strukturer og traditioner. Hassan Preisler er enig og foreslår, at teatret afholder workshops og seminarer for de instruktører og producenter, som, han mener, har vist, at de er bundet op af vaner og traditioner og derfor ikke caster farveblindt.

Dramaten har en vision om, at der hvert år skal vises stykker fra Asien, Afrika eller Sydamerika, og også Det Kongelige Teaters repertoire får kritik med på vejen. De to teatres visioner adskiller sig dog ifølge Mikkel Harder ikke markant på dette område.

"Vores målsætning i forhold til det nye skuespilhus er, at vi vil sørge for at repræsentere den kultur, der omgiver os i og uden for Danmark. Det har ikke været tydeligt nok, hvad det vil sige at være nationalscene," siger han.

Stereotype roller

Det Kongelige Teater afholdt sidste år en workshop i forbindelse med stykket Europæerne, hvor teatret inviterede skuespillere med anden etnisk baggrund end dansk til at deltage.

"Formålet var at se, om der var nogen med en anden baggrund og en faglighed, som vi kunne sætte ind i forskellige produktioner, uden at de nødvendigvis bare skulle spille indvandrere," siger Mikkel Harder.

Hassan Preisler udvandrede dengang i protest fra samme workshop. Han mener ikke, at problemet er skuespillerne. De er i branchen og vil gerne arbejde på Det Kongelige Teater.

"Folk har visse forventninger til, hvordan en brun skuespiller skal være på scenen - ligesom de har til en tyk mand. Det er de forestillinger, som er meget svære at bryde. Det er fuldstændigt usandsynligt at se en mørk Hamlet på scenen i dag, medmindre det er i forbindelse med et projekt - et statement," siger han.

Mikkel Harder er uenig og mener sagtens, det kan lade sig gøre, hvis han har en fornemmelse af, at Hamlet kan bære forestillingen.

"Hvis Hamlet bare er brun for at være brun, så gavner det hverken den person eller nogen som helst andre," siger han og fortsætter:

"Det handler om at være farveblind i forhold til casting af skuespillere. Det er muligt, at spille bror og søster, selvom man har forskellig hudfarve."

Rektor på Statens Teaterskole Sverre Rødahl ser en tendens til, at skuespillere med anden etnisk baggrund end dansk ender i stereotype roller. "Vi ser en lille ændring til det bedre, men det er tendensen," siger han.

Teaterfødekæden

Det Kongelige Teater er ifølge skuespilchefen endnu ikke frontløber på dette område på trods af deres position som nationalteater, fordi teatret er sidste led i teaterfødekæden.

"Vi er sidste led, simpelthen fordi vi kræver et højt kunstnerisk niveau," siger han.

Rektor Sverre Rødahl forklarer, at Statens Teaterskole, der må betegnes som første led, heller ikke har en politik på området. "Vores målsætning nummer ét er at tage de bedste ansøgere, og vi ser positivt på, at der i stigende grad tilmelder sig aspiranter med anden etnisk baggrund," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her