Læsetid: 6 min.

En kierkegaard'sk læsning af Superman og Batman

Jokeren er splittergal, men slet ikke gal, som han selv tror. Derfor hader han Batmans etiske alvor med en intensitet, der egentlig kun burde optræde under det religiøse stadies fortegn
26. august 2006

Teorien om de såkaldte stadier har altid stået centralt iKierkegaard-forskningen, men den er af sine kritikere altid blevet afvist som alt for bastant. Hvilket menneske lever i virkeligheden udelukkende som for eksempel æstetiker? Kierkegaard nøjes da også med følgende formulering: "Det Æsthetiske i et Menneske er det, hvorved han umiddelbart er det, han er". Lever et menneske efter denne model, bliver det en filister, i dagens Danmark en livsstilsslave (jeg kræver copyright på det udtryk!).

Derimod tager adskillige forskere (flertallet?) i dag afstand fra at betragte stadierne som en slags trappestige. De er ingen opskrift på, hvordan man som filister bliver en god lutheraner.

I dag er Kierkegaard mere end en filosof, han er et brand, der kan bruges til alt lige fra at sælge kurser til erhvervslivet som få sølvbryllupstalen til at glide ned. Hvordan Søren Aabye selv ville forholde sig til hele dette filosofiske cirkus, er naturligvis umuligt at vide. Ville han vælte sig i mediernes opmærksomhed eller blot affærdige det hele med en besk kommentar om, at han aldrig skulle have afsløret manden bag pseudonymerne?

Nu er det som bekendt mere end 150 år siden, at Søren Aabye blev begravet på Assistens. Ingen vægtig stemme taler altså i realiteten imod at betragte de kierkegaard'ske stadier som andet end en analyse af det moderne menneskelivs typologi(er). Ja, efter min mening den skarpeste, som endnu er undsluppet filosofihistoriens mangehovedede hydra og nået frem til dagspressens spalter. Selv de amerikanske superhelte Superman og Batman afslører nye og overraskende dybder, når du læser dem med Kierkegaards briller på. Men jeg vil overlade til læseren at vurdere, om jeg er ironisk nu, eller det simpelthen blot er fordi, som Benny Andersen så træffende har beskrevet Kierkegaard, at manden vidste sgu hvad han talte om.

Etikeren

Vi starter naturligvis med den biografaktuelle Superman. I den kierkegaard'ske optik er Superman indlysende nok etikeren, der lever sit liv efter en regel for, hvad der er godt og ondt. Supermans regel lyder i sin originale ordlyd fra 1938: Truth, justice and the american way, en formulering, der i filmen desværre er blevet nedtonet til truth, justice og et eller andet politisk korrekt miskmask, jeg heldigvis allerede har glemt. Denne regel er Supermans "Almene", og det er for den, at han dagligt udkæmper sit never-ending battle mod alverdens ondskab. Efter næsten 70 år som verdens største superhelt er det stadig denne regel, som skaber "Continuerlighed", det vil sige "Evighed" i tilværelsen.

Det er "Continuerligheden", der adskiller etikeren fra filisteren, altså ham med samtalekøkkenet, hvis liv kun er "i Momentet". Derfor kan etikeren også føle anger. Det har vi et godt eksempel på i samlealbummet Exile fra 1998, der består af en række klassiske Superman-eventyr fra 1988-89. Her har Superman forladt Jorden til fordel for et selvvalgt eksil. Superman angrer, at han har myrdet sin fjende, general Zod. Han har derved brudt sin egen etiske kode. Først da Superman opdager, at generalen alligevel ikke er død, kan han atter vende tilbage til Jorden, nu befriet for den alt-dominerende følelse af skyld, der for etikeren er lig manglen på sammenhæng ("Continuerlighed") i livet.

Ingen synd

Derimod stiller Superman aldrig spørgsmålstegn ved verdens indretning. Selv da han i den klassiske historie Must There Be A Superman? fra 1972 bliver konfronteret med en californisk frugt-avlers brutale behandling af sine mexicanske landarbejdere, ser Superman ikke dette som en del af selve det kapitalistiske system. Superman når aldrig frem til at klassificere lidelsen her i verden som synd. Tværtimod opfordrer han blot mexicanerne til at tage ansvar for deres egen tilværelse. Heller ikke i dag krakelerer hans verdensbillede på trods af nok så mange film fra Abu Ghraib-fængslet.

Kierkegaards stadier udgør hver for sig en forklaringsmodel på, hvad der er sandheden for et menneske. Dermed bliver overgangen fra et stadie til et andet et "Spring". Men det betyder ikke, at det er menneskelivets bestemmelse at gennemløbe hvert eneste stadie i en bestemt rækkefølge, for så til slut at nå frem til den specifikt kristelige religiøsitet ("Religiøsitet B"). Det er ifølge Politikens Filosofi Leksikon muligt at falde tilbage til et tidligere stadie. Da stadierne imidlertid bliver stadigt mere komplekse, for så vidt som et senere stadie indbefatter alle de tidligere, forekommer dette tilbagefald dog temmelig illusorisk.

Batmans øjeblik

Denne illusion afsløres da også nemt gennem en kierkegaard'sk læsning af Batmans historie, der logisk og eksistentielt udgør Supermans diametrale modsætning.

Hele Batmans eksistens er bestemt af "Øjeblikket", dette begreb hos Kierkegaard, hvor mennesket forholder sig til sin fortid og fremtid. Da Bruce Wayne som otte-årig var øjenvidne til gangsteren Joe Chills mord på sine forældre i en mørk gyde, indtraf det altafgørende "Øjeblik". Millionærsønnen Bruce, der var bestemt til en tilværelse som filister, påtog sig denne skæbne. Derfor er det heller ikke Bruce Wayne, der om natten maskerer sig som den kappeklædte forbryder-bekæmper Batman - det er Bruce Wayne, som udgør Batmans tilforladelige civile identitet.

Ligesom Superman er Batman altså etikeren, der lever efter en regel for, hvad der er godt og ondt. Men Batman har selv skrevet sin regel, den er ikke blot produktet af det moralske klima hos den hyggelige familie Kent fra Smallville, Kansas. Batman ersuperheltegenrens tragiske helt par excellence, for så vidt som hele hans liv er styret af ambitionen om, at intet barn skal opleve den skæbne, der blev ham til del. Bruce ville ikke "Springet" fra æstetiker til etiker, men det blev ham påtvunget af omstændighederne. I sin civile identitet som playboyen Bruce Wayne spiller Batman æstetikerens rolle, men det er samtidig Batmans inderste ønske, at rollen var den skinbarlige virkelighed. Dette er hans konflikt, for "Øjeblikket" er jo også det sted, hvor den absolutte frihed åbenbarer sig. Om Bruce Wayne/Batman så har valgt at forholde sig rationelt til denne frihed, må det være op til en psykiater at vurdere, men som fan må man frygte, at svaret bliver negativt.

Ironikeren

Også Batmans ærkefjende, den psykopatiske massemorder Jokeren, startede som en helt almindelig filister. Men da den mislykkede komikers gravide kone Jeannie dør i en helt usandsynlig ulykke (på amerikansk: freak accident), og han selv (læseren lærer aldrig Jokerens civile navn at kende) under et mislykket indbrudsforsøg falder i en syretank, hvilket for altid skamferer hans udseende, brister boblen. Jokeren er massemorderen, der myrder sine ofre med et smil. Og det i bogstaveligste forstand, for hans foretrukne våben er et kemikalie, der ikke blot lammer sit offer, men også gør dets ansigt til en tro kopi af Jokerens eget grinende selv.

Hvis Jokeren da overhovedet besidder et selv? I Kierkegaards verden er Jokeren ironikeren, der mener at have gennemskuet hulheden i det æstetiske stadie. Jokeren er selvfølgelig splittergal, men hans galskab ligger også i, at han slet ikke er så fuldstændigt gal, som han selv tror. Derfor hader Jokeren også Batmans etiske alvor med en intensitet, der egentlig kun burde optræde under det religiøse stadies fortegn.

Den altfortærende "Angst" er den motor, som driver både Batman og hans nemesis, der har det til fælles, at de begge har indset, at æstetikerens liv er fortvivlelse. Og lige så lidt som det nogensinde vil lykkes Batman at efterleve sin egen etiske regel til fulde, kan Jokeren nogensinde komme tilbage til at leve "i Momentet". Nu kan man selvfølgelig læse Superman og Batman af andre grunde end Kierkegaard. Mit eget personlige bud er for underholdningens. Men det er da til gengæld ret interessant, at selv i den amerikanske superheltegenre finder man beviserne for vores nationalfilosofs psykologiske genialitet.

Søren Elmerdahl Hemmingsen er cand.mag. og historielærer på Krebs' Skole i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu