Læsetid: 4 min.

Et kig i spejlet

31. marts 1999

"Skuffelsen over det politiske system har givet næring til markedsfundamentalisme, og markedsfundamentalismens fremgang har omvendt bidraget til det politiske systems fiasko."
George Soros: Den globale kapitalismes krise.Udkommer på Rosinante i dag.

HAN HAR et vist talent for at befinde sig i rampe-lyset, når dramaerne opstår, den ungarskfødte superspekulant og filantrop George Soros. I dag udkommer på dansk hans bog om den kapitalistiske verdensøkonomis krise, simultant med at den ny europæiske møntfod euro'en dykker til sin hidtil laveste værdi, det amerikanske Dow Jones aktieindeks noteres til den højeste værdi nogensinde, og den japanske regering melder om de værste arbejdsløshedstal siden i årtier. For ikke at nævne, at Greens Konjunkturindikator for den danske økonomi ser sygere ud end i mange år, mens Europa-Kommissionen nedvurderer vækstforventningerne for EU.
Hovedsynspunktet i George Soros bog - anmeldt i dagens avis af Anne E. Jensen - er, at "Det er markedsfundamentalismen, der har gjort det globale kapitalistiske system usundt og uholdbart." Man har afskaffet tidligere tiders politiske "stabilitetsfaktorer", fjernet begrænsningerne på kapitalens internationale bevægelighed og dermed sat den spekulative finanskapital i førersædet. "Hvor meget mere sandsynligt er det så ikke, at den nuværende udformning af det globale kapitalistiske system også vil ende med et sammenbrud," spørger Soros med henvisning til, at der i dag er færre og svagere politiske stabilitetsfaktorer end i f.eks. 1929, da Wall Street-krakket udløste dyb økonomisk depression.

MANGE POLITIKERE og knap så mange markedsanalytikere har været raske til at erklære den globale krise for afblæst, efter at de mest dramatiske overskrifter fra krisecentrene ved årsskiftet begyndte at aftage. De seneste dages overskrifter fortæller imidlertid, at verdensøkonomien fortsat slås med krisens dybtgående senvirkninger, og at de forskellige finansielle markeder stadig er overordentlig nervøse og ustyrlige. Netop fordi der efter sidste års højdramatiske begivenheder intet reelt er gjort for at genintroducere de "stabilitetsfaktorer", som alle kunne se behovet for, da økonomierne faldt på stribe.
Næsten alle andre steder end i USA lider økonomierne nu under de kollaps, der sugede kapital og købekraft ud af de direkte ramte landes økonomi. Den forringede købekraft i Sydøstasien, Rusland, Brasilien og andre lande er f.eks. hovedårsag til, at EU's eksport til omverdenen er stærkt svækket, og at Europa-Kommissionen derfor tirsdag - endnu engang - måtte nedjustere vækstforventningen til EU's økonomi i 1999, fra senest 2,4 procent til nu 2,1 procent. Tvivlen om den europæiske økonomis stabilitet - fransk og tysk økonomi udvikler sig f.eks. væk fra hinanden i stedet for at følges - gør det vanskeligt for Den Europæiske Centralbank at manøvrere, og får valutamarkedet til at tvivle på euro'en som sikker valuta. Udsigten til en yderligere økonomisk belastning af EU som følge af krigsførelsen i Kosovo blev tirsdag af Deutsche Bank angivet som "strået, der knækker kamelens ryg" og nu får valutahandlerne til at vende sig mod dollar som tryggere tilflugtssted. Mandag dykkede euro'en således til sin hidtil laveste værdi i forhold til dollaren.
Herhjemme får de dæmpede vækstforventninger ifølge Greens mere end hver tredie virksomhed til at holde igen med investeringer og overveje fyringer de kommende måneder. Og udsigten til faldende indtjening i de danske virksomheder får aktieinvestorerne til at vende sig bort og søge deres kapital investeret andetsteds i verden.
Dog næppe i Japan, hvor den hårdt trængte regering tirsdag måtte meddele, at arbejdsløshedsprocenten er vokset til 4,6 procent - ikke set værre siden 1953 - som følge af økonomiens manglende vækst. Fra Latinamerika skriver ugemagasinet The Economist om "dystre udsigter" med et forventet fald i regionens bruttonationalprodukt i år på 1,5 procent og et fald i udenlandske kapitalinvesteringer på 40 procent. Og i Rusland er fremtiden stadig helt uvis, selv om IMF mandag stillede landet et lån på 4,8 milliarder dollar i udsigt - på forhånd øremærket til at betale af på det betydeligt større IMF-lån, Rusland har i forvejen.

DET ENESTE sted, hvor væksten og finanskapitalen fortsat buldrer løs, er USA. Kurserne på amerikanske virksomheders aktier er så euforiske, at Wall Streets aktiemarked mandag for første gang nogensinde lukkede med en værdi for det såkaldte Dow Jones-aktieindeks på over 10.000. Dermed er aktieindekset tidoblet på bare 15 år. Aldrig nogensinde har investorer og spekulanter hældt så store forventninger i de amerikanske virksomheders aktier, og næppe nogensinde før har forventningerne været så meget ude af trit med virkeligheden, dvs. med virksomhedernes reelle evne til at skabe overskud. Næsten alle analytikere taler om en spekulationsboble, der er koncentreret om et stadig mindre antal stadig mere overvurderede virksomheder, og som kan briste den dag, en eller flere af dem løber ind i problemer. Det kan ske, hvis de globalt dæmpede vækstrater slår igennem i den hidtil friholdte amerikanske økonomi, og i så fald kan chokerede og skuffede investorer udløse en kapitalflugt fra det amerikanske aktiemarked - i værste fald med et krak til følge, som den sårbare verdensøkonomi dårligt kan tåle.
Verdensøkonomien er stadig i allerhøjeste grad udleveret til markedsfundamentalisternes nåde. Det internationale politiske system er - når det ikke lige er optaget af at føre krig - lammet af interessemodsætninger og af frygt for at provokere finanskapitalen til nye hysteriske reaktioner. George Soros peger med stor præcision på problemet. Han peger ind i spejlet. jsn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her