Læsetid: 4 min.

Kina vil klæde hele verden på

Over halvdelen af verdens tøjproduktion vil blive fremstillet i Kina i løbet af få år, spår branchen. Det handler ikke kun om lave lønninger - kineserne er simpelthen de dygtigste
19. august 2005

Kina kan klæde hver eneste af klodens indbyggere på med fire stykker tøj om året allerede i dag. Og vi har kun set begyndelsen. Når danske tøjfirmaer i disse uger stønner over, at de ikke kan få deres varer hjem fra riget i midten, vidner det om, at livlinen for tekstilindustrien i Brande, Ikast og Herning går den direkte vej til Shenzen og Shanghai.

For det er ikke tilfældigt, at så mange foretrækker at få tøjet lavet i Kina frem for at vælge andre lavtlønslande som Indien, Bangladesh eller Ukraine.

Begejstringen i branchen er næsten uden forbehold. Dygtige, effektive, lyder lovordene. Mestre i indfarvning og trykteknikker. Ivrige for at gøre forretninger og nemme at handle og lave aftaler med. Og så videre.

"Kineserne har en masse knowhow - de er bare de dygtigste," siger salgsdirektør Lars Utoft fra Kello i Herning.

"De er mere europæisk orienterede. De overholder tidsfrister og kvalitetskrav, hvor der godt kan være lidt mere mañana over de andre," siger han.

Andre firmaer i branchen stemmer i med lovprisningerne.

"Kineserne har en lang tradition og utroligt stor knowhow," siger produktchef Frank Nørgaard fra Matinique.

"Men de har også en ny generation af virksomhedsledere med en mere vestlig tankegang. Man kan næsten tale om de europæiske kinesere. De er dygtige, de vil gerne lære, og så kan de tænke selvstændigt og sætte spørgsmålstegn til det, vi beder dem gøre. De kan se, hvis der er noget, der ikke er i orden, og tage stilling til det."

Kan tænke selv

End ikke Indien, som er nummer to på det globale tøjmarked, kan følge med. Da tekstilmarkedet blev sluppet helt fri ved årsskiftet, rådede der optimisme i den store indiske tekstilindustri. Men boomet udeblev - tværtimod faldt eksporten med hele 13,5 procent i årets første fem måneder, kunne man læse i The Hindu Business Line forleden dag.

Først nu, hvor EU har slået bremsen i over for Kina - og USA er på vej med lignende foranstaltninger - vejrer industrien morgenluft igen.

Heller ikke Bangladesh, som har næsten to millioner ansatte i tøjindustrien, står over for lyse udsigter.

"Hvis vi bare skal have syet 200.000 almindelige T-shirts med rundhals, kan det da godt være, at den ordre ryger til Bangladesh, siger Matiniques Frank Nørgaard. "Men så snart det bliver en lille smule kompliceret, kan de ikke være med."

Mange branchefolk kan fortælle skrækhistorier om færdige varer, der slet ikke levede op til de prøver, tøjet blev bestilt ud fra. Eller om robotagtige ansatte, der syer 50.000 bluser med forkert ærmegab, eller sender en hel leverance i en forkert grøn farve.

Kina er dyrere

Her skiller kineserne sig ud, især når det gælder de større og bedre virksomheder.

"Hvis vi sender et forkert måleskema ud, så reagerer de - det kan vel ikke passe, at europæerne har en meter lange arme, når de plejer at være 60 centimeter," fortæller Lars Utoft fra Kello.

Helt ned på gulvniveau, hvor syerskerne sidder i lange rækker, begynder den moderne mentalitet at brede sig. Mange fabrikker sender syerskerne på kurser, og mellemlederne forsøger at indprente dem selvstændig tankegang.

Det handler med andre ord om meget andet end billige lønninger og lange arbejdsdage. For ganske vist er lønnen i Kina lav. Men den er ikke den laveste i regionen eller i verden, fortæller Neal Kearney, som er generalsekretær for Den Internationale Føderation af tekstil, beklædnings- og læderarbejdere.

For eksempel udgør den lovbefalede mindsteløn i Bangladesh på 16 dollar (omkring 100 kr.) om måneden kun halvdelen af mindstelønnen i Kina. Og danske fabrikanter nævner månedslønninger på 7-900 kroner som typiske grundlønninger hos deres leverandører i Kina.

"Men produktiviteten i Bangladesh er meget lavere, og kvaliteten er ringere. Fabrikkerne er mindre moderne, infrastrukturen er dårlig, og det er besværlige forhold at arbejde under for de udenlandske indkøbere," siger Kearney

Han advarer mod det sociale ragnarok, der truer i en række fattige lande som følge af Kinas erobringstogt.

Kina har investeret målrettet og massivt i at opbygge verdens største kapacitet inden for moderne tekstilproduktion. I Perleflodsdeltaet er der opbygget en komplet og moderne infrastruktur med sekssporede motorveje, let havneadgang og et tiltrækkende liv for indkøberne, der kan have det som i Hongkong.

"I Bangladesh kan det være et problem bare at få fat i en øl," siger Kearney. "Og taler vi om Swaziland eller Lesotho, som har mistet titusinder af tekstil-job siden årsskiftet, så snakker vi om lande på randen af overlevelse, fjernt fra de store markeder. De mangler infrastruktur, råvarerne skal hentes langvejs fra og transportforholdene er håbløse - de kan simpelthen ikke konkurrere."

Ind på markedet

Kina, derimod, kan det hele. Fra bomulden på markerne, til vævning, indfarvning, trykteknikker og punktlig levering af færdige kvalitetsprodukter. Spørgsmålet er, om de danske arbejdspladser inden for design, salg og udvikling, som i dag holder tekstilbranchen oppe og gør den til et af vore største eksporterhverv, også vil blive erobret af Kina på længere sigt.

I Spanien advarer modebranchen om, at kinesiske investorer udviser stor interesse for at opkøbe tøjmærker i Europa og dermed kunne sætte sig på salg og markedsføring på det europæiske marked.

I Danmark har et af vore industrielle flagskibe, Novozymes, valgt at placere sin virksomhed, der udvikler tekstilenzymer, i Kina, siger professor i international virksomhedsøkonomi på Handelshøjskolen Torben Pedersen. Det er der, udviklingen kommer til at ske i fremtiden.

"På sigt vil kineserne nok også forsøge at byde ind på design og markedsføring," vurderer han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu