Læsetid: 3 min.

Kina og kreativiteten - anden del

Fra demokrati over 'shopkrati' til(bage til) Marx?
5. august 2005

Kapitalismen er undertrykkende, sagde Marx. Han sagde sandelig også det modsatte. "Bourgeoisiet har, hvor det er kommet til magten, ødelagt alle feudale, patriarkalske, idylliske forhold. Det har ubarmhjertigt sønderevet de brogede bånd, der i feudaltiden knyttede mennesket til dets naturlige foresatte, og har ikke ladets andet bånd tilbage i menneskenes forhold til hinanden end den nøgne interesse, den følelsesløse 'kontante betaling'. Det fromme sværmeris, den ridderlige begejstrings, det spidsborgerlige føleris hellige stemning har det druknet i den egoistiske beregning iskolde vand. Det har opløst den personlige værdighed i bytteværdi..." (Det kommunistiske Manifest, 1848). Når lektor Henrik Jensen her i bladet den 27. juli erklærer om vores højeste kaste, den kreative klasse, at "det hele handler om mig. 'Verden begyndte med mig', og nu handler det om, hvordan jeg bedst kan realisere mig selv. Egocentrismen har været undervejs længe. Det er et frigørelsesprojekt, men modsat 1970'ernes frigørelsesprojekt er det i dag kun mig, der skal frigøres," lyder det som den endelige opfyldelse af Marx's profeti om kapitalismens totale, globale, altomfattende frigørelse af mennesket. Vi er ankommet, verdenshistorien har nået sin afslutning, alt går ufatteligt godt, alle er lykkelige - eller med USA-supermagts-garanti på vej til at blive det. Nej, sådan skal det selvfølgelig ikke forstås, det er jo en karikatur, vrisser den herskende ny-liberalismes fortalere for det kapitalistiske fremskridts velsignede fortrin frem for alle andre udviklingsmodeller, især de såkaldte 'socialistiske', der jo har vist sig at være undertrykkende, hvad enten de var leninistisk/stalinistiske, maoistiske, ja, sågar (beton)socialdemokratistiske. Hvordan skal den kapitalistiske frigørelse - for tiden kaldet "kapitalistisk (markeds)demokrati" - da forstås, må man nok spørge? Det gør man så. Hvad bl.a. foranlediger kollega Toke Lykkeberg Nielsen til den 23. juli at skrive artiklen "Marx à la mode". Overskriften er tvetydig. Som Marx's egen fremstilling af den kapitalistiske frigørelse fra alle feudale, religiøse, patriarkalske, kultur-nationale, etniske, kønsbestemte bindinger og undertrykkelser selv er tvetydig. Hvilket nok foreløbig er hovedgrunden til, at han overhovedet kan komme på mode igen, nu da han ikke længere som under Den Kolde Krig patenteres af en og anden "virkeliggjort socialisme" eller af socialdemokratismen. Den sidste har jo for længst underlagt sig markedets tugt, påbegyndt udliciteringer, privatiseringer og kapitalens, varernes og arbejdskraftens frie bevægelighed samt tilbedt den private ejendomsret. Men et vist - tvetydigt - ubehag ved den virkeliggjorte kapitalismes frihed er begyndt at melde sig, selv hos de kreative i den højeste kaste. Som i sin tid hos den unge Marx.

En fjerde mulighed

Blot to eksempler: Den 20. juli skriver Information: "Danmark er ved at udvikle sig til et 'shopkrati', hvor politikere og embedsmænd kan købes af interesseorganisationer og private, mens retssikkerhed og almene interesser sættes over styr. Det mener professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet, Tim Knudsen." Som dagen efter selv skriver, at "ledende politikere og Finansministeriet har i en årrække arbejdet på at modernisere danske embedsmænd, så forvaltningen tænkte mere fleksibelt og businesslike. Man skal indgå i public-private-partnerships, så Danmark kan føre i den globale økonomiske konkurrence til gavn for alle stakeholders. Finansministeriet, som er det forvaltningspolitiske ministerium, har i årevis betonet økonomiværdier, mens retssikkerhed og demokrativærdier er blevet nedprioriterede." Yderligere to dage efter fortæller sociologen Roland Robertson, at han blev provokeret til begrebet glokalisering (globalisering og lokalisering), fordi "de nyliberale kidnappede globaliseringen som et økonomisk begreb. Man anede, at det kunne ende med en kapitalisering af hele verden. ... Blair har forsøgt at institutionalisere sin tredje vejs politik ... og alle disse forsøg på at bygge bro over forskellige ideologier har en grim historie. ... Det må råbes ud fra hustagene, at vore samfund hurtigere og hurtigere er ved at ende som totalitære samfund." Socialismen er færdig. Ubehaget ved den kapitalistiske frigørelse er alligevel voksende. Og den tredje vej midt imellem er ved at ende som totalitære samfund. Er der en fjerde mulighed? Endnu føler de kreative sig dog ikke for alvor udfordret af demokratiets forfald, økologiske ødelæggelser, voksende uligheder og stigende udstødelse. Men som chefen for FN's Miljøprogram, Klaus Töpfer, har påpeget, "kan Kinas plan om at firedoble økonomien inden 2020 kun lade sig gøre, hvis de udviklede lande radikalt ændrer deres forbrugsmønstre for at udligne de fattige landes ressourcemangel."
Konkretisering af en fjerde mulighed bliver snart påtrængende. Hvis alternativet da ikke er den tredje verdenskrig?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu