Hao Lulu er gået ekstremt til værks. Men det har gjort hende lykkeligere, mener hun. Den spinkle 28-årige kvinde bevæger pegefingeren fra top til tå, mens hun sætter ord på, hvor hun er blevet opereret: "Øjne, næse, kinder, hals, bryster, mave, numse, lår, læg."
Hele 14 skønhedsoperationer har hun været igennem de sidste fire år.
"Alle har skønhedsfejl, og nu har vi en genvej til at udrydde dem," siger hun.
Det lyder som en salgstale. Hvilket det i virkeligheden også er. For det er ikke kun omfanget af Haos transformation, som gør hende bemærkelsesværdig. Hun betalte ikke en øre for de operationer, hun anslår, ellers ville have kostet hende i omegnen af 300.000 kr.
I stedet indgik hun en pagt med kirurgerne på en skønhedsklinik: De måtte bruge hendes krop til et promotion stunt, og hun ville ikke modtage en regning. For de sidste operationer har hun oven i købet fået kontant betaling.
"Nej, det er bestemt ikke det samme som at sælge min krop," siger hun forurettet over et spørgsmål, der, indrømmet, ikke blev pakket godt nok ind.
Nærmest inden hun var vågnet af narkosen efter den første operation, var hun blevet en massiv mediesensation.
Skønhedsindustriens satsning med Hao som omvandrende reklamesøjle havde den ønskede effekt. Antallet af kunder skød i vejret.
"Kinas kunstige skønhed" døbte medierne hende, hvilket hun vælger at anse som en "anerkendelse af mine resultater". Og de tilskrev hende, at skønhedsoperationer nu betragtes som en hverdagsbegivenhed.
"Skønhedsoperationer plejede at være noget suspekt, noget man var flov over. Det er det ikke mere. På grund af Hao Lulu er det tid til at stille større bryster og smallere næser til skue," hed det blandt andet i China Daily.
For få år siden blev der praktisk talt ikke udført skønhedsoperationer i Kina. Nu udføres der over en million om året. Og det er en af de hurtigst voksende industrier i landet med en årlig omsætning på tre mia. dollar.
Det er en konsekvens af Kinas egen forvandling. Forbrugssamfund har erstattet den kommunistiske spartanskhed, der fik de fleste kinesere til at stræbe efter konformitet frem for skønhed. Nu stiger interessen for skønhedsprodukter og skønhedsoperationer lige så hurtigt som landets buldrende økonomiske vækst.
Masser af klienter
Det kan Yu Xiaoyan tale med om. Hun fortæller, at hun siden sidste halvdel af 1990'erne har åbnet 20 skønhedsklinikker i Beijing alene og over 100 i hele landet.
"Efterspørgslen fortsætter med at stige," siger hun. "Man kan se det i gadebilledet. Hele tiden åbnes der nye skønhedsklinikker, og der er ikke mangel på klienter."
Li Facheng, plastikkirurg ved det offentlige Chaoyang Hospital, siger, han har let ved at forklare efterspørgslen: "Folk har flere penge, de kan bruge på luksus." Med priser på omkring 5.000 kr. for en ny næse og 20.000 for nye bryster er det dog stadig uden for de fleste kineseres rækkevidde. "Kinesere ser måske også mere pragmatisk på det. Her ses det ikke som et så stort skridt, som det måske gøres i Europa," siger Li.
Han mener samtidig, at det stigende antal operationer er en naturlig følge af, at kineserne mere og mere fokuserer på sig selv som individer. "Folk har større overskud til at tænke på sig selv, og til at tænke over, hvordan de tager sig ud, og hvordan deres udseende påvirker andre folks opfattelse af dem," siger han. "Det er blevet vigtigere for os at skabe vores egen identitet, og her er skønhedsoperationer et redskab."
Han siger, at selv om et "europæisk udseende", med for eksempel dobbelte øjenlåg eller smallere næse, stadig er idealet for mange kinesere, er det ikke så ensidigt som tidligere.
"Nu finder kineserne også deres skønhedsidealer i Asien og ikke kun i Hollywood film," siger han.
Lysere fremtid
Inspireret af Hao er mange unge kvinder villige til at lægge sig under kniven for at forbedre deres udseende - og deres chancer i livet.
"Det gør en smukkere, giver mere selvtillid og en lysere fremtid," siger Hao. "På det seneste er det sådan, at hvis kvinder er smukke, er det lettere for dem at få succes og flere muligheder."
Hun peger på sig selv for at understrege argumentet. Før operationen arbejdede hun i et ringe betalt hoteljob. Efter operationen har hun tjent styrtende på promotion arbejde, optræden på tv og en bog, der selvfølgelig handler om plastikkirurgi.
Til spørgsmålet, om hun ikke er med til at styrke en tendens i Kina, hvor kvinders udseende vurderes højere end deres intellekt, siger hun: "Sådan er vores samfund nu engang. Jeg tilpasser mig bare situationen."
Zhou Xun, sociolog fra Folkets Universitet, har været stærkt kritisk over for den øgede fiksering på kvindelig skønhed. Han mener, at det giver kvinder en lavere status, præcis ligesom det feudale Kinas tradition med indbundne fødder gjorde det - en specielt stærk og symbolsk ladet kritik i folkerepublikken, hvor kommunistpartiet, i hvert fald tidligere, understregede kvinders ligeværdige status.
"Måden, hvorpå vores samfund lefler for skønhed i dag, er blevet et stort problem," har Zhou sagt. "Medierne taler uafbrudt om skønhedskonkurrencer og skønhedsoperationer - som usynligt, men med en voldsom kraft, er med til at øge kløften mellem rig og fattig."
Kinesiske medier og skønhedsindustrien har været opslugt af hinanden. I Hao Lulus fodspor er fulgt et hav af de såkaldte 'menneskeskabte skønheder', der som hende lægger krop til operationer for reklamefremstød.
Og i shows på tv kan deltagere vinde operationer. 30-årige Chen Jing vandt for nylig i showet Skønne Askepot. Prisen var en smallere kæbe, mere raffinerede øjne og næse, opstrammede bryster og en fedtsugning.
Klager over vansiring
Selvom han selv ridder på den bølge, Hao Lulu og medierne har skabt, er kirurgen Li kritisk. "De får det til at se ud som om, det er alt for let. Folk skal huske på, at der er risici ved enhver operation," siger han.
Industriens vækst har været så hurtig, at regeringen ikke har været i stand til at regulere den ordentligt. Der er omkring 20.000 klager over vansiring efter operationer hvert år, ifølge Kinas Forbruger Forening. En af årsagerne er, at der er så mange penge at tjene på skønhed, at læger fristes til at åbne klinikker uden at have de krævede færdigheder.
Alligevel mødte Hao ingen modstand i sin omgangskreds, dengang hun annoncerede sine drastiske tiltag.
Hendes kæreste gennem de sidste syv år blev, fortæller hun, forskrækket over planen - men mest af frygt for hvor meget det ville koste. Da han fik at vide, det var gratis, blev han begejstret, siger hun.
Pyntet cv
Efter at være blevet beundret for sit udseende er Haos stjerne falmet. Ikke mindst fordi det viste sig, at det ikke kun var hendes ydre, hun havde ændret. Hendes livshistorie var der også pyntet på.
Før operationerne blev medierne præsenteret for hendes cv. Hun skulle have været en udsædvanlig kvik elev, der afsluttede ni års skolegang på blot seks år, havde opnået en universitetsgrad som 19-årig og studeret tre år i Storbritannien.
Siden kom det frem, at hun blot havde været en ganske almindelig skoleelev, der aldrig havde været uden for Kinas grænser.
På hendes hjemmeside begyndte de hånende bemærkninger at strømme ind. "Du kan aldrig forvandle dig til en smuk svane," skrev en blogger. "Du har nemlig intet i hovedet."
Da Hao skrev, at hun ikke ville være "Michael Jackson nummer to" meddelte en internetsurfer hende, at hun ikke skulle vove at sammenligne sig med popsangeren: "Han er blevet kendt, fordi han kan synge og danse. Men dig? Hvad kan du egentlig?"
Hun tager dog stormen med ro. "Jeg opnåede det, jeg ville," siger hun. "Jeg er blevet smuk."
