Læsetid: 4 min.

Kina og Rusland afholder fælles militærøvelse

Kommunistverdens to gamle rivaler har fundet sammen i en storstilet militær magtdemonstration. Pentagons værste paranoikere frygter allerede for en genoplivelse af Den Kolde Krig
19. august 2005

TOKYO - Det er mange år siden, at en militærøvelse har vakt så stor opmærksomhed og givet anledning til så mange spekulationer som den, der i går blev indledt på den kinesiske Shandong-halvø ved Det Gule Hav. For bare nogle år siden var det helt utænkeligt, at tropper fra Folkets Hær kunne marchere side om side med enheder fra den sovjetiske Røde Hær, og går man 25-35 år tilbage i tiden, balancerede den kommunistiske verdens to giganter på randen af krig.

Nu har Kinas og Ruslands 'forbrødring' imidlertid nået nye højder, og operationen, der har fået kodebetegnelsen Peace Mission 2005 sker med henvisning til den igangværende 'krig mod terrorisme'. Men deltagelsen i øvelsen af russiske langdistancebombefly, ubåde og andre sofistikerede våbensystemer mere end antyder, at det usædvanlige militære samarbejde har helt andre formål.

Viser USA muskler

De to tidligere rivaler, der stadig råder over to af verdens største væbnede styrker, vil gerne vise deres muskler for omverdenen og fremfor alt for USA og George W. Bush.

Teatertorden? Ja, utvivlsomt. Men kimen til bekymring over en mulig militæralliance mellem Beijing og Moskva og en ny kold krig mellem de store er blevet sået og synes i visse kredse at passe alt for godt ind i et større mønster: Kinas militære oprustning, dynamiske økonomi og nylige forsøg på at opkøbe den amerikanske oliegigant Unocal har i forvejen givet de paranoide i Pentagon noget at tænke over.

Andre iagttagere nedtoner dog risikoen: Vist er Kina på vej op, men Rusland er på vej ned, og begge lande er fortsat dybt mistroiske over for hinanden, ligesom de begge både har grunde til frygte, men også til at stå sig godt med det magtfulde USA.

"Selv om begge har samme kritiske syn på dele af USA's politik, så ville det være forkert at tillægge den nye tilnærmelse mellem Beijing og Moska rene antiamerikanske motiver," siger Jennifer Moll, sikkerhedsanalytiker på Foreign Policy Center i London.

Putins våbenshow

Nogle iagttagere er overbeviste om, at hovedårsagen til Ruslands medvirken er kommerciel: Putin kan på denne måde fremvise en store del af Ruslands stadig imponerende våbenarsenal for et klientel af købestærke kinesiske militærfolk.

Men militærøvelsen, som skal strække sig over otte dage, sender fremfor alt det budskab til USA, at "det skal holde sig væk fra vores område".

Modstanden imod USA's globale dominans gælder i lige så høj grad Centralasien som Taiwan, og man vil gerne signalere konfrontationsvilje begge steder for at begrænse og udhule Washingtons indflydelse.

For Beijing er terrorisme og ekstremisme synonymer for den muslimske separatisme i Xinjiang, og for Moskva for de tilsvarende fænomen i Tjetjenien. Begge ser USA's tilstedeværelse og militærbaser i Centralasien som en potentiel trussel imod deres egen sikkerhed og de enorme energiressourcer, der findes i regionen.

Øvelsens krigsscenario er en fiktiv stat, som plages af terrorisme og vold, og som søger hjælp fra nabolandene til at genskabe ro og orden. Med andre ord: En fælles intervention for at undsætte et venligtsindet regime à la Islam Karimovs i Taskent. I foråret blev diktatoren i Kirgistan styrtet, mens en revolte blev knust i Usbekistan. Mens USA og EU fordømte massakren i Andijan, støttede både Rusland og Kina de ibrugtagne 'forholdsregler', ligesom diktatoren Karimov fik en heltemodtagelse ved et statsbesøg i Beijing nogle uger senere. Næste gang der udbryder uroligheder i regionen, kan det ustabile Kasakhstan stå for tur-

Ved deres topmøde i Moskva sidst i juni var Putin og præsident Hu Jintao enige i deres kritik af en ikke navngiven supermagt, som søger at "splitte suveræne stater" og "tvinge politiske modeller ned over andre". I sluterklæringen blev der talt om nødvendigheden af at garantere politiske stabilitet for de tidligere sovjetrepublikker. Samme toner lød der, da Shanghai-samarbejdsorganisationen (SCO) holdt topmøde i Astana nogle dage senere. SCO, hvor også fire af de centralasiatiske nationer er medlem. De stillede krav om en tidsplan for USA-koalitionens tilbagetrækning fra Afghanistan og opfordrede Bush til at tilbagelevere de flybaser i regionen, som USA har benyttet siden efteråret 2001.

Relationerne styrkes

SCO er allerede begyndt at minde Pentagon om Warszawa-pagten. Men mange iagttagere vurderer, at øvelsen i højere grad er en advarsel til USA og Japan om at blande sig uden om Taiwan-spørgsmålet. Begge har udtalt deres styrke bekymring for øens "sikkerhed", og USA har på det nærmeste lovet at rykke til undsætning i tilfælde af en kinesisk aggression. Spændingen er steget, siden Kinas parlaments i vinter vedtog en ny lov, som giver Folkets Hær ret til at angribe, hvis 'splittelseskræfterne' i Taipei skulle finde på at proklamere selvstændighed.

Oprindeligt ønskede Kina, at øvelsen med det russiske militær skulle finde sted i Zheijang-provinsen blot 400 km nordvest for Taiwan. I Rusland mente man, at dette dog nok ville være lovlig provokerende over for USA, og foretrak 'krigslejene' henlagt til Xinjiang, hvilket Beijing til gengæld ikke ville gå ind på. Shandong-halvøen 1.000 km nord for Taiwan blev kompromisløsningen.

Sandsynligheden for en eventuel militæralliance mellem Beijing og Moskva bør ikke overdrives. Rusland vil næppe risikere indblanding i en væbnet konflikt om Taiwan og viser desuden tegn på tiltagende bekymring over Kinas voksende indflydelse i Centralasien. Putins mål er først og fremmst at værne om Ruslands traditionelle interessesfære og at få udryddet den truende militante islamisme.

Men relationerne med Kina tegner til at blive stadig tættere. Kina er allerede den største aftager af russiske våben, og der vil kunne blive tale om meget mere, hvis - eller når - Ruslands militærledelse vælger at sælge også de seneste versioner af de tunge, strategiske bombefly, som kan medføre missiler med kernevåbensprænghoveder.

Både Kina og Rusland benægter energisk, at øvelsen - med 8.000 kinesiske soldater og 1.800 russiske - skulle være rettet imod nogen bestemte udenlandske magter og insisterer på, at den blot er del af en historisk 'forbrødring'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her