Læsetid: 4 min.

Kina søger bløde kompetencer

Mens dansk uddannelsespolitik handler om PISA og mere faglighed, forsøger kineserne at gå den anden vej. De ønsker at fremme selvstændighed, kreativitet og samarbejdsevner, men er oppe imod en stærk konkurrencekultur
20. september 2005

Det vrimler ind med nye studerende på de kinesiske læreranstalter. Alle på jagt efter de fineste grader og bedste karakterer.

Og det kinesiske uddannelsesboom sætter sine spor i den internationale konkurrence på viden, hvor Europa har problemer med at nå sin egen målsætning om at blive verdens førende vidensøkonomi i 2010. Ifølge det engelske tidsskrift The Economist, fordobledes antallet af studerende i Kina i løbet af 1990'erne. Fra 1999 til 2003 fik 12 gange så mange en mastergrad sammenlignet med perioden 1982-89.

Men selv om de kinesiske studerende er fagligt meget godt klædt på, bl.a. som følge af hård konkurrence om pladserne på de bedste universiteter, er de kinesiske myndigheder bekymrede for, hvorvidt de unge kinesere bisidder de rigtige kompetencer på fremtidens arbejdsmarked.

"Det er interessant, at vi herhjemme lægger så meget vægt på faglighed og PISA-undersøgelser og i den forbindelse fremhæver Sydkorea, som opnår topplacering i OECD's PISA-målinger. For her har man ligesom i Kina stort fokus på det stive uddannelsessystem, der hverken fremmer kreativitet eller selvstændighed," siger Marie Konge Nielsen, antropolog og adjunkt ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, der har lavet feltarbejde på kinesiske eliteuniversiteter.

Det kinesiske uddannelsessystem er præget af megen udenadslære. Der skal terpes for at klare de mange prøver. Gode eksamensresultater er vejen til succes og anerkendelse fra forældre og familien og til de bedste og mest prestigefylde videregående uddannelser.

"Når eksamener hele tiden er målet, så har læreren også meget magt. Det ligger også i kinesisk kultur, som har en stærk konfuciansk prægning, at læreren per definition er en autoritet. Desuden er terperi jo ikke noget, der fremmer selvstændig tænkning eller kreativitet. Og det vil man i Kina godt have mere af, fordi man er klar over, at den dynamik er nødvendig i konkurrencen med andre lande fremover," siger Marie Konge Nielsen.

Reformmodstand

Det er ikke nogen ny erkendelse hos kineserne, at udenadslære ikke er vejen frem, påpeger lektor ved Østasiatisk afdeling ved Aarhus Universitet, Stig Thøgersen.

"Man kan høre de samme argumenter i Kina, som også er fremme i den danske debat, om hvorfor det er godt med samarbejdsevne og kreative kompetencer. Men man har endnu ikke været i stand til at ændre konkurrencekulturen, fordi konkurrencen er så benhård om at få de bedste uddannelsespladser. Det kan afhænge af tre til fire point, om man kommer ind på det bedste eller næstbedste universitet," siger Stig Thøgersen.

Ofte møder reformer af uddannelsessystemet modstand fra forældrene, fordi de er bange for, at eksperimenterende undervisningsformer skal skade deres børns muligheder. Den kinesiske 'et-barns-politik' betyder desuden, at forældrenes ofte tårnhøje forventninger skal 'sættes på et bræt'.

"På eliteuniversiteterne, hvor kun de bedste studerende kommer, har de masser af ressourcer. Der kunne man godt lave små hold og projektorienteret undervisning. Men det, de studerende kommer fra i grundskolen og gymnasiet, er jo ren klasseundervisning, hvor man laver sine lektier individuelt og modtager gammeldags envejsindlæring. Så det er svært at indhente det på universitetet," siger Stig Thøgersen.

Han mener dog, at de kinesiske studerende sagtens kan klare at få de mere bløde kompetencer med, ligesom de danske studerende også kan blive bedre til det faglige.

Stig Thøgersen ser heller ingen grund til at frygte, at det kinesiske uddannelsesboom, skal løbe europæerne over ende. I Kina er bekymringen f.eks., at man ikke bruger en lige så stor andel af bruttonationalproduktet på uddannelse som konkurrerende lande.

"Kineserne er så fagligt velfunderede, at de vil kunne konkurrere på alle niveauer på arbejdsmarkedet. Konkurrencen øverst i jobhierarkiet vil blive stærkere i de kommende år. Men det er jo ikke til skade for nogen, at folk bliver bedre uddannede. Derimod frygter jeg for polariseringen i Kina, der også slår igennem på uddannelsesområdet. Uddannelse er blevet meget dyrt, og det afskærer en stor del af befolkningen fra at få uddannelse," siger han.

På Institut for Økonomi ved Københavns Universitet har man i de senere år haft omkring 40 kinesiske studerende, der fulgte kurser på instituttet. Studieleder Peter Erling Nielsen mener ikke, der findes én type kinesisk studerende. Nogle er fagligt dygtige, andre mindre dygtige. Nogle klarer tilvænningen til dansk studiekultur, andre rejser hjem, måske netop fordi de ikke kan klare, at ting som disciplin og samarbejde er anderledes end i hjemlandet. Nogle søger andre kinesere, når der laves gruppearbejde, men de fleste søger også kontakt til danske og andre udenlandske studerende.

"Mange af de kinesiske studerende er præget af en kultur, der på overfladen er meget autoritetstro. De gør, hvad der bliver sagt. Men det præger dem, at de kommer fra en - formoder jeg - korrupt kultur, hvor det heller ikke gør så meget, at man snyder lidt. De kan f.eks. sige, at de godt kan klare det faglige, og ved godt, hvad de skal sige for at gøre os glade. Men senere viser det sig så, at de alligevel ikke kan det stof, vi talte om," siger Peter Erling Nielsen, der også peger på, at de dygtigste kinesiske studerende sandsynligvis i højere grad søger til eliteuniversiteter i USA, Australien eller Storbritannien end til danske læreranstalter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her