Performancekunst kan ikke købes eller hænges op i samtalekøkkenet. Men performancekunst er i vælten. I Malmö kunne man pinselørdag se den finske performer og professor i matematik Irma Optimist overføre kaosteori til et kropsligt, kunstnerisk udtryk. Stedet for præsentationen var Lilith Performance Studio i Malmö, som åbnede i januar 2007 og er Nordens første produktionsstudie og institution kun tilegnet performancekunsten.
Også Bjørn Nørgaard prøvede kræfter med en for ham gammelkendt kunstform den 19. maj ved åbningen af The Danish Art Exchange i Beijing. For nylig gik udvekslingen så den anden vej. For selvom performancekunst er en sjældenhed i den nutidige nordsjællandske profil, så havde Louisiana helliget sig en tre-dages præsentation af kinesisk performancekunst i forbindelse med museets nuværende udstilling Made in China - Kina Kunst Nu!
Dømt ude af økonomien
"Generelt er den kinesiske samtidskunst meget hot lige nu, og udlandet, kunstkritikere, institutioner, museer og regeringer kigger meget intenst på den kinesiske kunstscene og på alt, hvad der sker. Performancekunsten har det godt, fordi der stadig er en stor gruppe kunstnere, som udlever genren fuldt ud, men samtidig har mange performere trukket sig mod andre kunstneriske medier, hvor de kan tjene flere penge. Jeg tror, økonomien har meget at sige lige nu," beklager Bérénice Angremy, der er medkurator af Louisianas kinesiske performancefestival og en af verdens førende eksperter i kinesisk samtidskunst.
Hun er bosat i Beijing, medstifter af kunstdistriktet 798 og kulturfestivalen DIAF, og et centralt omdrejningspunkt på den kinesiske kunstscene.
Performancekunsten dukkede op i Kina, samtidig med at kunstformen vandt udbredelse internationalt, også i Danmark, i 1960-1970'erne. Men især i starten af 1980'erne, hvor samtidskunsten for alvor slog igennem i Kina, var performance en meget samtidig måde at udtrykke sig på i kunsten.
"Det er kroppen, der udtrykker ting, som ellers ikke kan formuleres. På den måde er den et mere direkte medie. Kunstnerne er meget socialt orienterede og meget bevidste om, hvad der foregår omkring dem. Der er generelt både sociale, politiske og konceptuelle tematikker i kunsten, som alle også har været repræsenteret her. På den måde er dette et godt view ud over de tematikker, som rører sig inden for den kinesiske performancekunst," forklarer kuratoren.
Det usikre
Ko Siu Lan er performancekunstner, født i Kina i 1977, og lever til daglig i Hong Kong. I pinsen var hun på dansk visit med Lee Wen, Huang Rui, Li Wei, Cang Xin, Kwok Mang-He (Frog King), Yang Zhichao, Cai & Xi (Mad for Real), Dai Guangyu, Zhu Ming, som alle kommer fra et kinesisk kunstmiljø, som oplever et enormt fokus fra omverdenen. Og nu er det ikke bare den salgbare vare, som fanger institutionernes og publikums interesse, for performancekunsten giver et helt særligt og nuanceret indblik i den kinesiske samtidskunst.
Ko Siu Lan arbejdede tidligere i flere medier, men har i de sidste seks år arbejdet primært inden for performancekunsten.
"Jeg spørger tit mig selv, hvorfor jeg gør det her, og den væsentligste grund til, at jeg føler mig tiltrukket af denne kunstform, er kraften i udtrykket. Jeg har aldrig haft samme følelse for nogen anden kunstform. Samtidig er det en kunstform, som ikke har en defineret teknik, men bliver kraftfuld og unik på grund af aktørens udtryk, vilje og tro. Det er dig, kvaliteten og det unikke afhænger af. Det er det, der gør denne kunstform meget vanskelig," forklarer hun.
Samtidig er kunstformen fuld af usikre parametre, fordi alle omkring kan indtage værkets rum og få indflydelse på selve værket.
"Jeg elsker disse usikre elementer, åbenheden. Og for mig hænger det sammen med det, jeg mener, kunsten skal: Være åben, rejse spørgsmål, være kritisk, turde være anderledes, turde være sig selv. Performance indeholder alle de elementer, jeg mener, kunsten skal indeholde og handle ud fra," forklarer Ko Siu Lan.
I forhold til de værker, der hænger på væggene lige nu på Louisiana, lever performancekunsten et liv som undergrundskultur i Kina. Et resultat af kunstformens ofte provokerende og radikale udtryk, som har gjort, at mange kunstnere har været i konflikt med loven og føler sig overvåget af den kinesiske regering. Men performancekunsten i Kina gennemgår i følge Ko Siu Lan en meget vigtig fase lige nu.
"For mig repræsenterer den et meget friskt og kraftfuldt udtryk på kunstscenen lige nu. Men de mange penge og den store succes på den kinesiske kunstscene har desværre fået det generelle niveau til at dale, da der ikke er en fungerende kunstkritik, som kan sætte et niveau for, hvad der blandt andet bliver præsenteret på de kinesiske kunstfestivaler. Gode kunstkritikere ville kunne skubbe denne udvikling fremad," mener Ko Siu Lan.
Modigt
For Bérénice Angremy viser præsentationen på Louisiana nye lovende tendenser for den internationale kunstscene.
"Dette projekt med Louisiana viser, at der ude i verden er stor interesse for den kinesiske samtidskunst, og at den nyder stor respekt i udlandet. At Louisiana vælger at præsentere publikum for kinesisk performancekunst, viser det danske kunstpublikum, at det ikke kun handler om penge og kunstmarkedet, men at det også handler om den udtryksfulde kreativitet, som er noget helt andet, men et parallelt spor til den kunst, der hænger på væggene i udstillingsrummene. Det er modigt af Louisiana, og en stor oplevelse for kunstnerne, som sjældent oplever et sådant fokus fra vestlige kunstinstittutioner," siger Bérénice Angremy.
Kinesisk performance på Louisiana
Made in China - Kina kunst nu!
Louisiana Museum for Moderne Kunst, 25.-27. maj
