Læsetid: 5 min.

Kinas billige arbejdskraft er blevet dyrere

Kan et land med 1,3 milliarder indbyggere virkelig være ved at løbe tør for arbejdskraft, specielt den billige af slagsen? Svaret lader til at være ja - og så alligevel ikke helt
23. maj 2005

BEIJING - Da de fleste migrantarbejdere forlod østkystens byggepladser og fabrikker i begyndelsen af februar for at fejre kinesisk nytår hjemme på landet, var politikere og arbejdsgivere nervøse for, om de overhovedet ville vende tilbage.

Det var en begrundet nervøsitet i blandt andet den sydøstkinesiske Guangdong-provins, hvor virksomhederne siden sidste efterår har manglet to millioner arbejdere.

For at det ikke skal udvikle sig til en kronisk mangel i Perleflodsdeltaet i Guangdong, har virksomheder skruet op for lønnen - i nogle tilfælde med 20-30 procent - og lokale regeringskontorer har hævet mindstelønnen til mellem 400 og 480 kr.

"Den manglende arbejdskraft har ikke betydet, at produktionen er gået i stå," siger den danske generalkonsul i Guangzhou, Carsten Boyer Thøgersen. "Men det har betydet, at lønningerne er steget."

Det hidtil endeløse antal af bønder, der har været villige til at tage til industriområderne i Østkina for at finde arbejde på fabrikker med lange arbejdstider og lave lønninger, har gjort Kina til 'verdens fabrik'. Hovedpinen for virksomheder i Perleflodsdeltaet er nu, at færre og færre er parate til at foretage den rejse.

Det burde egentlig ikke være sådan. Lønforskellen mellem land og by er fortsat høj. Med omkring 350 dollar om året er indkomsten for Kinas bønder omkring en tredjedel af landsgennemsnittet på 1.000 dollar.

Desuden regner Kinas samfundsvidenskabelige akademi med, at en enorm andel af landbefolkningen er underbeskæftiget, og at der i alt er 200 millioner for mange kinesere på arbejdsmarkedet.

Der skulle altså være rigeligt med arbejdere og fortsat rig mulighed for virksomhederne til at forhindre lønstigninger.

Men flere landboere føler ikke længere, det kan betale sig at tage til storbyerne for at finde arbejde. Lønningerne i de arbejdsintensive industrier er ikke steget mærkbart de seneste år, og mange arbejdere vender hjem med fortællinger om ringe arbejdsforhold og problemer med at få udbetalt løn. Alene i Guangdong vurderes det, at virksomhederne skylder migrantarbejderne 52 milliarder kroner.

Samtidig er levestandarden på landet så småt ved at blive forbedret, og bønderne kan begynde at skimte muligheden for en bedre fremtid på hjemegnen. I 2004 voksede indkomsten uden for byerne med næsten syv procent.

"Det var rystende, hvor ulige forholdene blev mellem land og by i de sidste 15 år under præsident Jiang Zemins styre. Bønderne havde det fint i 1980'erne, men det ændrede sig, da Jiang Zemin udelukkende fokuserede på byernes udvikling," siger Carsten Boyer Thøgersen, der mener, at det er det nye lederskabs fortjeneste, at forskellen mellem land og by er ved at blive mere balanceret.

Anført af præsident Hu Jintao og ministerpræsident Wen Jiabao har ledelsens politik, med blandt andet skattelettelser til bønder i Midtkina, betydet større indtægter og dermed mindre motivation til at forlade familien til fordel for fabrikkerne i byerne.

Flaskehals for udvikling

Økonomer mener, at de højere lønninger truer med at hæmme den udvikling, som har bragt Kina økonomisk fremgang inden for de sidste mange år. Lønningerne er stadig meget lave efter dansk standard, men en kinesisk arbejder får nu mere end arbejderne i de asiatiske lande, som Kina ligger og kæmper med. Nabolandene står på spring for at trække udenlandske investorers opmærksomhed væk fra Kina med endnu lavere lønninger.

"Det er en alvorlig situation," mener Jonathan Anderson, økonom for Union Bank of Switzerland (UBS). "Det er ikke enden på den kinesiske succeshistorie, men det sætter Kina under pres, fordi produktionsomkostningerne i landet vil stige støt."

De kinesiske migrantarbejdere har været fantastiske for virksomhederne. Produktionen kunne placeres i den østlige del af landet, som er godt forbundet med omverdenen, samtidig med, at millioner af billige arbejdere fra hele Kina tog rejsen dertil. Men nu er det ved at være virksomhedernes tur til at søge de steder hen, hvor arbejderne findes.

"Det er klart, at det er det perspektiv, der er ved at realisere sig her," siger Carsten Boyer Thøgersen.

Som eksempel fortæller han om Qingyuan Amt nordvest for Guangzhou, hvor den ene fabrik efter den skyder op, fordi lønningerne fortsat er lave der. "Industrien er hoppet 100 kilometer længere ind i landet for at finde billigere arbejdskraft," siger han.

Den billige arbejdskraft er der altså stadig, men længere inde i landet, væk fra østkysten, hvilket gør det logistisk mere besværligt og dyrere. Thøgersen mener dog, det er forhastet at konkludere, at virksomheder vil reagere ved at flytte produktion ud af Kina. Igangværende infrastrukturprojekter vil gøre transport nemmere og billigere mellem det kinesiske bagland og østkysten.

"Så de problemer, vi ser i dag, vil ikke eksistere om fem-otte år," siger generalkonsulen.

De stigende lønninger for de hovedsageligt ufaglærte migrantarbejdere er dog ikke den eneste flaskehals, der kan mindske den økonomiske udvikling. Efterspørgslen på faglærte arbejdere, som der simpelthen ikke er nok af, gør det så meget dyrere at hyre kvalificeret personale.

"Det er en strukturel mangel på arbejdskraft," siger Carsten Boyer Thøgersen. "Produktionen er blevet teknologisk mere krævende og dermed også mere krævende for arbejderne. Der er mangel på faglært arbejdskraft, og kineserne har ikke været gode til at forberede sig på den situation."

"Det er fint for de ufaglærte arbejdere, at lønnen stiger. Lønforskellene i landet var blevet for store," siger den danske generalkonsul.

Positiv udvikling

Det kan vise sig at være en sund udvikling for det kinesiske samfund, at virksomhedslederne er tvunget til at tilbyde bedre forhold for at holde på arbejdskraften. Kinas arbejdere kan blive vinderne - og er det i nogle tilfælde allerede. Ud over de bedre lønninger kan det give bedre arbejdsforhold.

F.eks. er større kinesiske virksomheder som Haier og Huawei i nogle tilfælde begyndt at tilbyde bedre boligforhold for de tilflyttede arbejdere og airconditionerede fabrikker. Andre virksomheder er fulgt trop og ser, at det er til deres egen fordel at behandle arbejderne bedre.

Højere kontorlønninger

Lønstigningerne berører ikke umiddelbart danske virksomheder i området, mener Carsten Boyer Thøgersen, da de allerede opererer med et højere lønniveau. Det er kinesiske og andre asiatiske virksomheder, der kan mærke udviklingen, da det er dem, der hidtil har betalt dårligst.

Men der hvor danske virksomheder kan mærke konkurrencen om arbejdskraften er på mellemlederniveau. Her springer kineserne fra job til job, fordi lønningerne hele tiden stiger på grund af manglen på kvalificeret arbejdskraft.

"Det gør ondt på virksomhederne at miste ansatte så hyppigt," siger Ulla Payreen Lüders, manager og partner i det danske konsulentfirma Chinaccess.

"Lønningerne stiger hastigt. Der er så mange udenlandske virksomheder i Kina i dag, og konkurrencen om kvalificeret arbejdskraft er stor," fortæller hun.

Danske firmaer skal selv gøre en indsats for at uddanne personalet og så sørge for at holde på dem, siger Ulla Payreen Lüders og peger, på at gaver, bonusordninger og et godt arbejdsmiljø kan være effektivt i den henseende.

"På den anden side, hvis man kan få 5.000 yuan på den anden side af gaden, hjælper det ikke så meget, at man får månekager og kan lide chefen," siger hun.

Kampen om Kinas arbejdskraft inden for alle sektorer vil ikke blive mindre. Antallet af kinesere mellem 15 og 19 år vil falde med 17 procent de næste fem år. Et signal om, at antallet af personer i den arbejdsdygtige alder vil formindskes, samtidig med at landets økonomiske udvikling vil kræve endnu flere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu