Læsetid: 4 min.

Kinas sundhedssystem er for dyrt for befolkningen

De sidste måneder er Kinas hospitaler blevet skæmmet af groteske eksempler på opskruede priser for medicinsk behandling. Beijings sundhedspolitik øger forskellen mellem landets rige og fattige
28. december 2005

BEIJING - Weng Wenhui blev indlagt på et hospital i den nordøstkinesiske by Harbin. Diagnosen lød på lymfekræft. Den pensionerede lærer blev behandlet i to måneder, inden han døde 74 år gammel. Der var intet udsædvanligt ved Wengs sygdomsforløb. Det samme kan dog ikke siges om den pris, hospitalet tog for at behandle ham: 5,5 millioner yuan (4,3 millioner kr.) skulle den sørgende familie betale.

Hospitalet havde taget sig betaling for medicin, der slet ikke var brug for og unødige undersøgelser og behandling - og behandlinger som umuligt kunne være fundet sted. Ifølge regningen skulle Weng på en enkelt dag have modtaget hele 94 blodtransfusioner og indtaget 87 liter væske gennem drop. Inden for blot 29 dage ordinerede lægerne to ton blod til patienten. På den endelige opgørelse var der oven i købet anført behandlinger, som var foretaget efter Weng allerede var død. De kostede en ekstra kvart million yuan.

Weng Wenhuis historie er formentlig det mest groteske eksempel på et kinesisk sundhedsvæsen plaget af ekstreme priser og korruption. Regeringens egne tal fortæller, at i 2003 og 2004 havde 10 hospitaler tilsammen tilranet sig over 11 millioner yuan gennem salg af medicin og behandlinger, der ikke var påkrævet. Læg dertil at det har vist sig almindelig praksis, at læger tager penge under bordet for at fremskynde patienters behandling.

Behandling koster

Centralregeringen har sat sig for at undersøge klager om ågerpriser og opkrævning af betaling for unødvendige behandlinger.

"At forlange den slags betaling er det samme som at røve nogen med kniv," sagde Zhou Wangjun, en embedsmand fra planlægningsministeriet, der regulerer priserne på medicin.

Samtidig har Kinas sundhedsminister tidligere kritiseret landets hospitaler for at være for grådige og for at tage overbetaling i stedet for at fokusere på deres funktion i samfundet. Men det er en udvikling, regeringen selv har været med til at sætte i gang. Dens reformer siden slutningen af 1970'erne har ført til økonomisk fremgang og en højere levestandard, men har samtidig også ført til enorme huller i det sociale sikkerhedsnet.

Som det har været tilfældet inden for de fleste sektorer, satte Beijing sin lid til markedet for at finansiere sundhedsvæsenet. Regeringen har decentraliseret sundhedssektoren og i vid udstrækning gjort hospitaler selvfinansierende. Resultatet har været stærkt opskruede priser og en stadig større økonomisk byrde for specielt den fattigere befolkning på landet.

Det var kinesisk tv, som i slutningen af november afslørede skandalen omkring Wengs behandling, og siden har landets medier fokuseret på flere forfærdende beretninger. I denne måned nægtede et sygehus i Beijing behandling til en dødssyg patient, da han ikke kunne betale. Ude af stand til at samle nok penge sammen døde han to dage senere på gaden udenfor sygehusets indgang.

I den østlige Zhejiang provins efterlod en familie af migrantarbejdere deres syge kvindelige familiemedlem hos en bedemandsforretning. Hun var stadig i live, men de havde simpelthen ikke råd til at betale for behandlingen af hendes hjerneblødning. Kvinden overlevede, da bedemændene lagde mærke til, at hendes hånd bevægede sig, og efter flere pengedonationer blev der råd til at få hende indlagt.

Hvor besøg hos doktoren stort set var gratis for befolkningen i begyndelsen af 1980'erne, står patienternes kontante betaling nu for 68 procent af hospitalers indtægter. Regeringen står for 15 procent, mens resten dækkes af sygeforsikringer. Sygeforsikring er noget som to tredjedele af Kinas befolkning dog ikke har. Kinas Akademi for samfundsvidenskab siger, det kun er 119 mio. af landets 800 mio. bønder, der kan få dele af deres sygehusregning dækket af en forsikring.

Ifølge regeringens egne undersøgelser er det kun halvdelen af Kinas befolkning, som søger lægehjælp, når de bliver syge, da de mener, det er for dyrt. Et af resultaterne er, at børnedødeligheden faktisk stiger i nogle områder af Kina, og sygdomme, som ellers har været stort set udryddet, er vendt tilbage på landet, eksempelvis tuberkulose.

Ulighed

Den forstørrede ulighed mellem landbefolkningen og storbyernes indbyggere gør sig også gældende på sundhedsområdet. Når det kommer til, hvor lige befolkningens adgang til medicinsk behandling er, rangerer Verdenssundhedsorganisationen WHO Kina på en fjerde sidste plads ud af 191 lande.

Mens den gennemsnitlige indkomst i byerne er steget med 8,9 procent inden for de sidste fem år, er prisen for medicin og lægeundersøgelser eksploderet med 13,5 procent. I landområderne er prisniveauet øget med 11,8 procent i den samme periode, samtidig med at indkomsten kun er steget med 2,4 procent.

Der findes moderne hospitaler i byerne, men der er mangel på læger og faciliteter i landområderne. Beijings egen politik med at investere sine penge i byerne frem for på landet går situationen værre. Storbyerne bruger 80 procent af landets sundhedssystems ressourcer, selv om det kun er en tredjedel af befolkningen, som bor der.

Et besøg hos lægen kan ruinere familier. En embedsmand fra sundhedsministeriet, Nie Chunlai, sagde tidligere på året, at "hvis en person bliver syg, så kan behandlingen koste hele familiens årlige indkomst."

Alene et røntgenfoto koster halvdelen af kinesernes gennemsnitlige månedlige indkomst.

En rapport fra en af regeringens tænketanke siger, at det vil "direkte påvirke den økonomiske udvikling, sociale stabilitet og offentlig støtte til reformer", hvis Kina ikke gør adgangen til behandlingen mere retfærdig og billigere for befolkningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her