Læsetid: 3 min.

Kinesere i kilt

11. juli 2000

SYLFIDEN foregår i Skotland. Men August Bournonvilles ballet hører hjemme på Kgs. Nytorv - troede vi da. I hvert fald indtil i lørdags, hvor Kinas Nationalballet i Tivolis Koncertsal dansede klassikeren fra 1836, så Bournonville må fryde sig i sin himmel. Vi andre bare måbede og klappede. Kun i lykkeglimt undervejs gennem 1990'erne er balletten danset med sådan en naturlighed og uanstrengthed, harmonisk og let - og så af kinesere!
Dette fremmede kompagni med de anderledes fysiognomier og de korte kroppe havde tilsyneladende fundet nøglen til dén ballet, der er den allervigtigste i vores danske ballettradition. Med forbilledlig klarhed og beskedenhed fortolkede de kinesiske dansere historien om den skotske James, der møder det fristende væsen Sylfiden...

Helten i denne historie hedder Frank Andersen - balletmester for Den Kongelige Ballet 1985-94 og for Den Kongelige Svenske Ballet 1996-98. Den nu 47-årige balletinstruktør har siden sine unge dage været bidt af Bournonville. Han var med til at etablere den såkaldte Bournonville-gruppe i 1970'erne - sammen med bl.a. hustruen Eva Kloborg, som også har sin del af æren for instruktionen af Sylfiden - og som solodanser fik han en lang række Bournonville-partier. Som balletmester kom han ud i en del modvind, men i 1992 arrangerede han den II Bournonville Festival, der blev en stor succes.
Nu er Andersen kommet videre. Langt væk fra ballethistoriske over-skulderen-kiggere har han kreeret en kinesisk nyopsætning af Sylfiden, der synes at indeholde alt det bedste fra de seneste 20 års opsætninger. Ikke nytolkende, men med fuldstændigt overblik over traditionen. Desuden har han formået at indstudere de vildt fremmede dansere i Bournonville-stilen: Armene er rundede og lave, blikket følger fødderne - og så videre.
Derudover har Mikael Melbye skabt en farvesmuk scenografi, der føles fortrolig som en gammel frakke, der bare har været til rens. Eller skulle man sige en gammel kilt?

Det er med andre ord lykkedes Andersen at skabe en ny version af Sylfiden uden at molestrere balletten. Det er lykkedes ham at tage værket for pålydende, men samtidig reflektere så meget over de interessante, psykologiske overgange i balletten, at romantikkens farlighed og dæmoni er blevet bevaret. Vores egen Charlotte Christensen mener i dagens Information, at "det er sjældent, man ser et fremmed kompagni, der i den grad søger at komme nær på Bournonvilles intentioner." Og Berlingske Tidendes Erik Aschengreen skriver, at "kinesernes bevægende forestilling er et resultat dels af kompagniets standard og disciplin, dels af Eva Kloborgs og Frank Andersens præcise og ihærdige instruktion."
Opsætningen, der havde premiere i september, kan kun kaldes er gave til Bournonville-traditionen i det nye årtusinde. I Peter Schaufuss' udgave for Den Kgl. Ballet i 1994 - baseret på hans version for London Festival Ballet i 1979 - var der indlagt nye sekvenser, der skulle tydeliggøre hovedpersonens splittelse. Men opsætningen var uden poesi og skæmmet af en borgagtig scenografi.
Ellers har Henning Kronstam og Arlette Weinreichs viderebearbejdelse af Hans Brenaas version fra 1979 været den væsentlige fortolkning af balletten siden Harald Landers iscenesættelse i 1950. Derudover har det hjemlige panel af Bournonville-iscenesættere bestået af Anne Marie Vessel Schlüter, Sorella Englund og Flemming Ryberg samt ikke mindst Dinna Bjørn, der var Den Kgl. Ballets officielle Bournonville-konsulent under balletmester Maina Gielgud. Det var også Dinna Bjørn, der stod for den nænsomme iscenesættelse af Sylfiden på Kgs. Nytorv sidste sæson.

Den nuværende balletmester Aage Thordal-Christensen har ingen synderlig erfaring med Bournonville, hverken som danser eller som instruktør. Men han er vokset op med Bournonville ligesom resten af kompagniets danske dansere. Han understreger ofte, at Bournonville er kernen i ballettens identitet, og at han vil gøre alt for, at traditionen kan forblive frisk og inspireret.
Men som Jyllands-Postens balletanmelder Henrik Lyding udtrykker det i sin anmeldelse fra Tivoli: "Bournonville kommer ikke af sig selv, hvor meget balletmesteren end påstår det. Der skal satses på det - både det tekniske og det mimiske. Ellers bliver såvel den psykologiske figurtegning som det dansemæssige til skabeloner, og så er Bournonville ingenting."
Til januar udfordrer solodanser Alexander Kølpin Bournonville med en nytolkning af Sylfiden - ikke på Det Kgl. Teater, men på Østre Gasværk. På Kgs. Nytorv byder sæsonen blot på Kermessen i Brügge og den eksisterende Sylfiden. Hvornår mon Den Kgl. Ballet overbeviser sit publikum om, at den er allerstoltest over at gå i Bournonvilles kilt?amc

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu